Flere danskere kaster linen ud i håbet om en fisk

På Tur Med Fiskeekspressen Med Sønderjysk Sportsfiskerforening Fiskeekspressens grejbanker er ideelle til for eksempel fiskearrangementer for børn.

Fiskeekspressens 10 mobile grejbanker med fiskeudstyr, redningsveste og waders har siden sommerferien gjort fiskeriet tilgængeligt for danskere, der normalt ikke tager på fisketur – og det har været et hit.

Den danske natur har slået besøgsrekorder i løbet af sommeren. Det gælder også ved de danske kyster, søer og åer, hvor mobile grejbanker har tilbudt udlån af fiskeudstyr til alle former for lystfiskeri.

Under navnet ’Fiskeekspressen’ har grejbankerne besøgt spændende fiskesteder over hele landet i sommeren og det tidlige efterår, så danskerne har kunnet lære at fiske sammen med erfarne lystfiskere fra lokale foreninger. Et tilbud, mange har gjort brug af.

Foreløbigt har næsten 2000 danskere været på fisketur med grej fra ’Fiskeekspressen’.

– Det er fantastisk at se, at så mange danskere har grebet fiskestængerne og søgt ud i vores vidunderlige natur. Det var netop formålet med sommerpakken at åbne naturen op for flere i en tid, hvor vi skal sprede os ud og holde afstand. Det skal vi fortsætte med her i efteråret og vinteren – man skal bare have den tykke sweater og de varme støvler på. Jeg kan derfor kun opfordre til, at man benytter grejbankerne og får en unik naturoplevelse ved de danske kyster, vandløb og søer, siger miljøminister Lea Wermelin.

Initiativet er finansieret af Regeringens sommerpakke, hvor regeringen sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet afsatte 19,2 mio. kr. til indsatser, der skal sikre gode oplevelser i den danske natur her i Corona-tiden.

OM FISKEEKSPRESSEN

'Fiskeekspressen – lystfiskeri for alle’ er et treårigt forsøgsprojekt, der indgår i Regeringens sommerpakke under initiativet ”Bedre muligheder for lystfiskeri”. Formålet er at undersøge, om muligheden for at låne gratis udstyr og få hjælp til at fiske kan få flere til at kaste sig over lystfiskeri.


• I sommeren og det tidlige efterår 2020 blev der afholdt 81 arrangementer med de nye grejbanker. Næsten 2000 danskere har indtil videre haft glæde af grejbankernes tilbud om fiskeoplevelser og udlån af grej.

Læs mere om Fiskeekspressens grejbanker

Bred interesse for lystfiskeri
Siden juli måned, hvor grejbankerne blev sat op, har fiskeudstyret været i brug ved et hav af arrangementer. Blandt andet ved en polterabend, som fisketema for højskoleelever, til krible-krable-fiskeri for mindre børn, til fiskeri for familier med krigstraumer og ved fisketure i gruppen ’Mænds Fællesskaber’. Med andre ord skaber grejbankerne interesse for lystfiskeri på tværs af alder og køn.

Grejbankerne er opbygget i tæt samarbejde mellem lokale lystfiskerforeninger, Danmarks Sportsfiskerforbund og grejbranchen. Trailerne har hjemsted i alle dele af landet og bliver vedligeholdt af lokale lystfiskerforeninger og -sammenslutninger.

– Lystfiskerforeningerne har gjort en kæmpe indsats i arbejdet med at organisere de lokale grejbanker og lave fiskearrangementer i hele landet. Vi håber, at Fiskeekspressen de kommende måneder og år vil medvirke til, at mange flere børn og voksne har prøvet at holde en fiskestang og får lyst til at blive en del af fællesskabet i lystfiskerforeningerne, siger Torben Kaas, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.

Fiskeekspressens grejbanker gør lystfiskeri tilgængeligt for danskere, der ikke normalt ville komme ud at fiske. De 10 mobile grejbanker indeholder hver et stort udvalg af fiskeudstyr, som er pakket i en praktisk trailer – lige til at spænde bag på bilen.

Der vil fortsat være arrangementer rundt om i landet, og hos projektets lokale samarbejdspartnere er det muligt at låne en grejbank til en fisketur for familie, skole, dagtilbud, forening, virksomhed eller lignende.

Fiskeekspressen På Polterabend 2
I september måned var Fiskeekspressen med på polterabend.
Fiskeekspressen På Polterabend
Polterabend med Fiskeekspressen foregik ved Sluseholmen i København.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"