Flydende fiskeri – er det også noget for dig?
Flydering, pontonbåd og kajak er tre små fartøjer designet specielt til fiskeri. Læs her om fordele og ulemper ved de tre løsninger.
Vi er nogle, der tit foretrækker at fiske flydende frem for at vade rundt ude ved kysten, eller hvor vi nu kaster vores agn i vandet. Nogle synes, det er både dyrt og besværligt, men i visse situationer giver det bare en række fordele.
Når flyderingen bliver kaldt ”snyderingen”, er det nok et udtryk for, at den flydende fisker ”snyder” sig til nogle fordele, som vadefiskeren ikke har. Og når pontonbåden bliver omtalt som en ”kyst-rollator” for ældre, gangbesværede lystfiskere, dækker det måske over en smule misundelse, fordi man selv skal skøjte rundt på glatte sten i stedet for at sidde godt og behageligt i det formstøbte sæde.
Under alle omstændigheder er der fordele og ulemper ved det flydende fiskeri, og her har vi valgt at sætte fokus på tre udvalgte løsninger vel vidende, at der også findes flere andre muligheder.
Torben og jeg tager finner på fødderne, når vi fisker flydende.
Tre løsninger
Torben Meldgaard er kystfluefisker og huserer især på de vest- og sydsjællandske kyster, hvor havørreden er hans primære bytte, og når forholdene er til det, tager han sin flydering i brug.
Anders Larsen bruger sin Hobie-kajak til både jagt og fiskeri. Han fisker alsidigt og henter både Øresundstorsk og fjordørreder hjem. Næsten alt hans fiskeri foregår fra kajakken.
Selv fisker jeg fra pontonbåd på de fleste ture, men vadefisker også, når det giver mest mening. Jeg fisker primært efter havørred på kysten, men laver også mange ture efter brakvandsgedder. Om sommeren gælder det fjordens skrubber og makrel, og båden kommer også med, når turen går nordpå til fjeldegnene i Norge og Sverige.
Vi er alle tre rigtig glade for netop det fartøj, vi har valgt, så nedenfor vil vi begrunde vores valg og fortælle om fordele og ulemper, så du kan blive klogere på mulighederne, hvis du også overvejer at gøre dit fiskeri helt eller delvist flydende.
Anders Larsen // Kajakken
Anders Larsen
Arbejder som pædagog.
Bopæl i Ølstykke på Sjælland.
Følg Anders på Facebook
Anvendelse
Jeg bruger den til det meste fiskeri, fra kystnært til offshore. Jeg fisker inde i fjordene efter havørred og hornfisk, fladfisk mm., og jeg tager på Øresund efter makreller, sild og store torsk, hvor vi til tider ligger 10 km væk fra kysten.
Fordele
Kajakken tilbyder mig et kæmpe udvalg af muligheder, samt at jeg kan nå de fiskepladser, jeg ønsker. Jeg kan på en tur sejle mere end 30 km, og det er kun fantasien eller dårligt vejr, der sætter begrænsningerne her. Tilmed kan jeg kan også have én af ungerne med bagpå, hvis jeg ønsker det.
Hobiens særlige fremdriftssystem sikrer en god fart og stor rækkevidde.
Anders sætter hjul under kajakken, når han skal have den ned til vandet.
Der er god plads til udstyr og fangst bag sædet på kajakken.
Tre positive ting:
- Jeg kan bruge min kajak hele året rundt.
- Jeg er meget mobil og kan sejle langt uden at bruge meget energi.
- Jeg bruger den også til jagt, samt almindelige sejlture.
Klargøring
Når kajakken tages af bilen, sætter jeg hjul under, så den er klar til at blive trukket ned til vandet. Der skal monteres et sæde, og pagajen skal samles. Jeg monterer mine stangholdere og sætter en mælkekasse med udstyr bagpå. Batteri og ekkolod monteres, og så jeg sådan set klar.
Skal jeg bruge anker eller drivanker, sørger jeg for, at det ligger et sted, der er nemt at komme til. Så er det bare at samle fiskestængerne og tage grejet med og komme afsted.
Transport
Kajakken har jeg på taget af bilen under transporten ud til fiskepladsen. Fra parkeringspladsen og ned til vandet monterer jeg nogle hjul, der passer op i kajakken. Når jeg er ved vandet, tager jeg dem af ude i vandet og sætter dem bag på kajakken. Hvis afstanden er kort, smider jeg bare hjulene om bag i bilen.
Begrænsninger
Der skal være en mulighed for at trække kajakken ned til vandet. Jeg har nogle få gange gået med den på ryggen, men er der store, stejle skrænter, eller er det kun muligt at komme til vandet via trapper, kan det blive noget af en udfordring.
Vind og vejr
Denne type kajak kan klare relativt hårdt vejr, men det kræver dog udstyr og træning. Men hvis man skal koncentrere sig for meget om at sejle kontra fiske, går det sjove af, og så skal man kende sine begrænsninger.
Pris
En ny Hobie Outback kan købes for omkring 27.000 kr. Der er flere modeller.
Fælles for dem alle er deres innovative fremdriftssystem, som er utrolig behageligt, uden at man skal bruge en masse kræfter.
Udstyr
Sikkerhedsudstyr er et must. Det vil sige en god tørdragt og en god svømmevest. Derudover bruger jeg altid en livline. En kniv i svømmevesten, samt et manuelt kompas er også en god ide, plus en lygte, der både kan lyse og blinke. Og så skal man huske at klæde sig efter vandtemperaturen og ikke luften.
Trailer eller tagbøjler skal man have til transport af kajakken, og man skal have et sted, hvor man kan have sin kajak opbevaret.
Hjul til kajakken, så du kan trække den ned til vandet, er lækkert at have.
Ekstra stangholder er fedt at montere, samt ekkolod. De nye Hobie-kajakker er "transducer ready", hvilket gør det nemt at montere din sender til ekkolod i kajakken. Tjek denne video.
Det er fedt med et ankertrolly til drivanker eller almindeligt anker.
Torben er tit ude efter de vestsjællandske havørreder med sin fluestang.
Torben Meldgaard // Flyderingen
Torben Meldgaard
Retsgenetiker på Retsmedicinsk Institut.
Delegeret for Danmarks Sportsfiskerforbunds individuelle medlemmer i Region Sjælland.
Bopæl i Sorø på Sjælland.
Anvendelse og fordele
Jeg anvender udelukkende flyderingen til fluefiskeri efter havørred på kysten.
Jeg bruger den, når jeg ikke kan nå bagkanten af et badekar. Ofte trækker fiskene på overgangen mellem revlesandet og den mørke bund i badekarret. Særligt om efteråret. Så er det bare om at komme ud i ringen. Herefter kan man vælge at lægge sig på revlen og fiske ind eller lægge sig i badekarret og fiske ud. Jeg lader strøm og vind afgøre, hvad der er bedst. Man kan med fordel holde fluen længere i “the zone”, hvis man lægger sine kast skråt henover overgangen.
Jeg bruger også flyderingen til at nå ud til undersøiske rev uden for rækkevidde ved vadefiskeri. Ved hjælp af søkort og Google Maps kan man nogle gange finde ud af, hvor der er undersøiske rev. Men det kræver en del lokalkendskab eller arbejde at finde dem.
Flyderingen giver mig store fordele, når der er dybt vand ind under land, og der er klinter eller skrænter i bagkastet, som fx under skrænterne på Stevns.
Sidst men ikke mindst har jeg glæde af den, når der er svag pålandsvind. I disse tilfælde foretrækker jeg at tage en vippetur og kaste i medvind frem for at kæmpe imod vinden inde fra land.
Klargøring
Min ring har kun to kamre og et sæde af skum. Det tager under fem minutter at fylde den med luft med en dobbeltvirkende pumpe. Jeg sikrer mig, at jeg har anker med i sidelommen. Herefter kan den tages på ryggen og let transporteres adskillige hundrede meter.
Ude på pladsen monterer jeg linekurv eller flexistripper på siden af ringen ved hjælp af karabinhager. Man kan godt fiske uden kurv eller med de ”borde”, som følger med. Men jeg synes, det andet fungerer bedre. Hvis man fisker uden, får man lettere skydelinen viklet ind i finne eller ring.
Torben transporterer let flyderingen på ryggen.
Transport
Ud til pladsen har jeg flyderingen i bilen uden luft. Siderne kan hægtes sammen med karabinhager, så den ikke fylder ret meget. Herefter tager jeg den på ryggen med de medfølgende seler. Finnerne stikker jeg ned bag skumsædet, men man skal huske at fastgøre dem til ringen, for de kan godt smutte ud. Fremme på fiskepladsen skal man enten tage selerne af eller stramme dem op. Ellers kan man hænge fast i bunden, hvis man er uheldig.
Tre positive ting:
- Fleksibilitet.
- Rækkevidde.
- En fed måde at opleve vandet på.
Begrænsninger
Vind og strøm tager jeg altid hensyn til, så hvis der er for meget af én af delene, bliver jeg på land. Men ellers er det kun fantasien, der sætter grænser. På nogle tidspunkter af året giver det dog ikke så meget mening. Det gælder fx tidligt forår, hvor ørrederne møffer rundt efter tanglopper på en halv meter vand.
Vind og vejr
Hvis der er pålandsvind, skal der ikke være meget over 5-6 meter i sekundet. Sidevind helst ikke over 8-10 meter i sekundet. Ved fralandsvind afhænger det af, om jeg ligger i læ af skrænter. Hvis ikke, skal der helst ikke være over 8 meter i sekundet af hensyn til sikkerheden.
Torbens flydering er en Fish Cat, som kan købes hos flere grejhandlere i Danmark.
Pris
Man kan komme i gang for en tusse, men min ring koster ca. 2000 kr. Men det kan godt betale sig at investere i nogle gode svømmefødder. Jeg har købt Force Fins fra Anderson Pontoon, og de koster omkring 2000 kr. Det er mange penge for to stykker gummi, men de er virkelig pengene værd, da der er mere fremdrift i dem.
Udstyr
Det er nødvendigt at have et anker med 10-15 meter reb. Med det kan man undgå at ryge helt til havs, hvis uheldet er ude. Desuden nødblus, fløjte, lygte ved natfiskeri, selvoppustelig redningsvest og mobiltelefon i vandtæt etui.
Derudover er det godt at have mulighed for GPS-tracking, så man kan finde tilbage til et godt spot. Det kan være svært uden, hvis man ligger et stykke ude. Et drivanker er også en fin ting, så man kan tage noget af farten af, hvis der er meget vind.
Jeg fisker gerne fra pontonbåden efter havørred i de sjællandske fjorde.
Henning Pedersen // Pontonbåden
Henning Pedersen
Webredaktør ved Sportsfiskeren.
Bopæl i Asserbo i Nordsjælland.
Anvendelse
Jeg bruger mest min pontonbåd til fluefiskeri efter havørred ude ved kysten. Det gælder både de åbne kyster og fjordene. Det er også blevet til mange ture til Sydsjælland, Møn og Blekinge efter brakvandsgedder. Jeg nyder desuden at bruge båden til lidt skrubbefiskeri i fjorden, og endelig har jeg haft den med på fjeldfiskeri i Norge og Sverige.
Fordele
Med pontonbåden kan jeg nå fiskepladser, hvor jeg ellers ville have haft svært ved at komme. Det gælder ikke mindst i fjordene, hvor jeg kan drive hen over store fladvandede områder som fx Tempelkrogen i bunden af Isefjorden.
Det betyder dog ikke, at fiskene nødvendigvis skal findes langt ude. Det kan tværtimod være en kæmpefordel at ligge lidt ude ved en let pålandsvind og kaste helt ind mod land. Jeg oplever ofte, at fiskene står helt tæt på land, og ved vadefiskeri havde man sandsynligvis skræmt dem.
Når jeg fisker i Blekinge, kan jeg sejle rundt ude ved de små øer og skær og komme meget tættere på de spændende steder, end småbådene kan.
Når jeg fisker fra båden, slipper jeg for at vade rundt på glatte sten, men sidder i stedet godt i det formstøbte sæde. En af mine venner kalder det en kystrollator for ældre, gangbesværede lystfiskere.
Man kan flytte båden hurtigt med årerne eller med motor, og når man er på det sted, man vil fiske, kan man manøvrere rundt med fødderne. Det betyder også, at man nemt kan blive på en særligt god plads, og man kan hurtigt dreje båden rundt, hvis en fisk viser sig ude til en af siderne eller bag en.
Pontonbåden fylder ikke meget, når den er pakket helt ned.
Pontonbåden kan godt bæres på ryggen, men med et lille hjul monteret bagpå rulles båd og udstyr let ned til vandet.
Jeg bruger også pontonbåden til geddefiskeri i skærgården i Blekinge.
Klargøring
Der går ca. 20 minutter, fra jeg ankommer til en fiskeplads, til jeg er klar til at fiske. Jeg har en elpumpe, som er ladet op på forhånd, og så jeg kan klargøre ting, mens pontonerne bliver pumpet op.
Transport
Ud til fiskepladsen ligger båden som regel adskilt bagi bilen. Ved kortere ture i lokalområdet kan jeg også samle den hjemmefra og køre med den på taget af bilen.
Når pontonbåden er klargjort, skal den transporteres ned til vandet. Er afstanden kort, bærer jeg den ned ved enten at tage fat om sædet eller, hvis der er lidt længere, tage den op på nakken. Jeg må som regel gå to gange, og tre gange, hvis motoren skal med.
Hvis der er længere til vandet, monterer jeg et lille hjul bag på båden og trækker den, som du ville trække en trillebør. Med hjulet kan jeg have alt udstyr på én gang og tager bare hjulet med ud på turen. Det er et lille, fint ekstraudstyr, som en anden pontonbådsfisker har produceret.
Tre positive ting:
- Båden kan skilles ad og pakkes ned, så den kan være bag i selv de mindre bilmodeller.
- Båden giver adgang til fiskepladser, man ikke kan nå ved vadefiskeri.
- Båden er let at manøvrere med svømmefødderne, og man har begge hænder fri til at håndtere fluestangen.
Begrænsninger
Nogen stedet kan det være svært at komme til vandet, især ved stejle skrænter eller hvis afstanden til vandet bliver for stor. Men så kan jeg som regel sætte i et andet sted og med motoren sejle hen til pladsen. Jeg kan heller ikke sætte i fra en kaj eller mole, men er der et slæbested, går det fint.
Vind og vejr
Båden kan godt klare en del sø, men bliver vinden over otte meter i sekundet, skal man arbejde lidt rigeligt med fødderne for at holde sin position, med mindre man ligger i læ af skrænter eller skov.
Jeg bruger den mest, når vinden er op til seks meter i sekundet, og jeg holder mig stort set altid kystnært og på lavere vand.
Den danskproducerede Anderson Pontoon er skabt til netop det danske fiskeri og egner sig ikke mindst til fluefiskeri.
Pris
Der findes flere modeller, men den danskproducerede Anderson Pontoon, som jeg anvender, koster 13.295 kr. for den mindste model og 14.295 kr. for den model, hvor man kan anvende motor. Påhængsmotor giver nogle flere muligheder, men er ikke et must. Jeg har anvendt en 2,3 HK motor, der koster 6.395 kr., men har nu skiftet til en Torqeedo elmotor.
Udstyr
Det er en stor fordel at have en elpumpe, der enten kan lades op hjemmefra eller sluttes til bilens batteri. Desuden en let håndpumpe, der kan medbringes.
En redningsvest er en nødvendighed. Helst en oppustelig med CO2-patron. Man skal også bruge et par svømmefødder. Force Fins er dyre, men også markant bedre end andre. Jeg bruger to tasker, en til sidemontering og en til at montere bag på sædet. Et fangstnet er et must, og endelig har man som fluefisker brug for en linekurv eller lignende, så man har styr på linen under fiskeriet.
