Hvor må jeg færdes som lystfisker?
I vores nabolande Norge og Sverige er der allemandsret, som giver alle ret til at færdes og opholde sig nærmest overalt i naturen. Dette er ikke tilfældet i Danmark, hvor vi har en lang række regler, som kan være lidt komplicerede at forstå.
En fisketur kan bringe dig vidt omkring, men hvor må du egentlig færdes på vej til fiskevandet, og hvor må du holde hvil og pause? Sportsfiskeren giver dig her overblik over, hvad der er op og ned i naturens færdselsregler – for vi må mere i naturen, end de fleste tror.
INGEN REGLER UDEN UNDTAGELSER
I denne artikel er der taget udgangspunkt i senarier og fiktive eksempler, hvor der i virkeligheden kan være særregler. Disse sager bliver afgjort ud fra de konkrete og lokale forhold. Der er taget udgangspunkt i mark -og vejfredsloven samt naturbeskyttelsesloven. Husk, at ejeren kan give tilladelse til udvidet adgang og ophold, hvis du spørger om lov.
Læs mere om adgang til naturen på www.oplevmere.nu
Kilde: Friluftsrådet
Må jeg gå i 2 meter bræmmen? Må jeg opholde sig på kysten, selvom den er privat? Må jeg trække min båd i land hvor som helst? Spørgsmålene kan hurtigt hobe sig op, når det handler om regler omkring færdsel på din fisketur. Fortvivl ikke! Sportsfiskerne har opstillet 10 lystfisker-senarier for chefkonsulent i Friluftsrådet, Anker Madsen, for at blive lidt klogere på, hvad vi må og ikke må, når vi færdes i naturen.
10 lystfisker-scenarier
1) Jeg har rigget min stang til og skal nu ned til fiskevandet gennem en skov via en skovsti. Må jeg gå med min tilriggede stang her?
– Reglerne i Naturbeskyttelsesloven giver ikke tilladelse til at færdes i skove og på udyrkede arealer med fangstklare fiskeredskaber, hvilket vil sige en fiskestang, som er rigget til. Er dit fiskegrej i stedet i rygsækken eller blot ikke "fiskeklar", er det ikke noget problem. Lovgiverne har indsat bestemmelsen for at dæmme op for tyvfiskeri.
2) Jeg er på vej til fiskepladsen, men der opsat et "Adgang forbudt for uvedkommende"-skilt ved indgangen til vejen. Hvad gør jeg?
– Du går med ro i sindet videre ad vejen, da du ikke er "uvedkommende", og loven siger jo, at færdsel til fods er tilladt. Næsten alle veje og stier i det åbne land er åbne for færdsel til fods og på cykel, også selvom de er private.
Offentligt ejede skove
I en offentligt ejet skov, må du færdes til fods og på cykel og gøre ophold døgnet rundt. Du må også gå udenfor veje og stier og ind i skovbunden, men parker cyklen først. Du må også lave bål ved bålpladser og overnatte på jorden, i shelter eller hængekøje. Har du telt med, må du slå det op på lejrpladser eller i friteltningsskove.
3) Jeg fisker på kysten, og jeg kommer til et stræk, hvor der på et skilt står "Privat strand". Hvad skal jeg være opmærksom på her?
– Der er adgang for færdsel til fods på strande og klitfredede arealer, også selv om de er ejet af private. Strandbredder og andre kyststrækninger skal forstås som:
1) den ubevoksede strandbred
2) de arealer, som er bevokset med klitvegetation som marehalm, hjelme mv.
3) arealer, som er domineret af salttålende planter, for eksempel strandenge.
Hvis der er græs på arealet, er det ikke omfattet af reglerne om adgang til strande, men det kan godt være, at du alligevel må gå der, da der kan være tale om et udyrket areal eller et areal indenfor klitfredningslinjen.
Dog må man ikke færdes på stranden, hvis arealet inden den 1. januar 1916 var udlagt som have eller inddraget under en erhvervsvirksomhed, der drives på ejendommen. Man må heller ikke gå på stranden, hvis den indgår i et forsvarsanlæg eller et havneanlæg. Så det kan eksempelvis være svært at færdes langs Øresundskysten nord for København og ved fjorden langs visse af de gamle østjyske købstæder som f.eks. Kolding Fjord og Horsens Fjord. Det er alene kommunen, som kan afgøre, om et areal er omfattet af undtagelsesbestemmelsen. Der er tale om en konkret afgørelse, og der findes ikke kort eller registre, hvor man kan slå op og finde de arealer, hvor det ikke er tilladt at færdes for offentligheden.
Retten til færdsel, ophold og badning gælder kun langs strandbredder ved hav og fjord. Til bredder langs ferskvandsområder er der kun offentlig adgang, hvis der er ret hertil i medfør af andre retsregler, for eksempel hvis bredden er et udyrket areal.
Strand og kyst
Du må færdes til fods langs stort set alle strande. Også selvom stranden er privatejet. På private strande skal der være mindst 50 meter til beboelse, for at du må slå dig ned eller bade.
4) Må jeg også opholde mig på den private strand i længere tid og eventuelt overnatte her?
– Strandbredder og andre kyststrækninger er åbne for kortvarigt ophold og badning på arealer mellem daglig lavvandslinje og den sammenhængende landvegetation, der ikke er domineret af salttålende planter eller anden vegetation på strandbredden. Ved "kortvarigt ophold" forstås i praksis almindeligvis et ophold, der ikke varer længere end en dag. Det kortvarige ophold må godt finde sted i nattetimerne. Det er ikke tilladt at opstille telt og lignende, men det er tilladt at etablere et beskedent ly, hvorunder der kan overnattes. Et ly må ikke have en fremtræden eller størrelse, der gør det naturligt at sammenligne det med et telt.
På privatejede strandbredder, kyststrækninger og klitfredede arealer må ophold og badning fra stranden ikke finde sted inden for 50 meter fra beboelsesbygninger. Bemærk, at afstandskravet gælder fra den beboede del af bygningerne og altså ikke havepavillonen eller haveskuret. På offentligt ejede strandbredder, er der ingen opholdsgrænse ved bygninger.
HVIS DIN FÆRDSEL FORHINDRES
På Friluftsrådets hjemmeside www.friluftsraadet.dk kan du finde en vejledning i, hvordan man forholder sig, hvis din færden i naturen forhindres, og her ligger der også et eksempel på en sådan henvendelse til kommunen. Kommunen har nemlig pligt til at føre tilsyn med overholdelse af adgangsbestemmelserne i naturbeskyttelsesloven og pligt til at træffe afgørelse i sager, der vedrører færdsel i naturen.
5) Jeg går ned ad en privat vejmark, som jeg jo gerne må gå på, men jeg bliver mødt af en lodsejer, som mener, at jeg ikke må færdes her. Hvad skal jeg gøre i sådan en situation?
– Du må gerne gå eller cykle på en privat markvej i det åbne land, men alle, der færdes i naturen, skal rette sig efter de anvisninger, der gives af ejeren eller dennes repræsentant eller som fremgår af skiltning eller på anden måde. Du skal altså rette dig efter ejerens anvisning og efterfølgende rette henvendelse til kommunen og bede kommunen om at tage stilling til, om det var i overensstemmelse med loven, at du blev bortvist af ejeren fra den pågældende vej. Kommunen har pligt til at føre tilsyn med overholdelse af adgangsbestemmelserne i naturbeskyttelsesloven og pligt til at træffe afgørelse i en sådan sag. Kommunens afgørelse kan indbringes for Klagenævnet. Bestemmelsen er indført i lovgivningen for at forhindre, at tvistligheder på uhensigtsmæssig vis afgøres nu og her ude i naturen.
6) Jeg er på vej til min yndlingsfiskeplads, men det er et år siden, at jeg har været der sidst, og i mellemtiden er der opsat et "Adgang forbudt"-skilt ved indgangen til vejen. Hvad gør jeg?
– Du går ikke videre, da du selvfølgelig retter dig efter skiltets anvisning. Du tager et foto af skiltet og noterer dig dets placering, og efterfølgende retter du henvendelse til kommunen og beder dem om at tage stilling til, om det var i overensstemmelse med loven, at der er opsat et Adgang forbudt-skilt.
7) Jeg er på vej ned ad en sti på gåben og møder et skilt, hvor der står "Privat – ingen adgang". Skiltet er tydeligvis hjemmelavet, og jeg ved jo, at jeg må færdes til fods på stier og veje i det åbne land. Må jeg fortsætte på trods af skiltet?
– Alle, der færdes i naturen, skal rette sig efter anvisningerne som nævnt tidligere. Der er ikke krav til, hvordan et skilt skal se ud for at være lovligt. Så et skilt skrevet på bagsiden af en papkasse kan udmærket være lovligt. Selvom skiltet tydeligvis er et "skræmmeskilt", der alene er sat op for at holde færdslen ude, skal du rette henvendelse til kommunen. Hverken du eller ejeren kan afgøre, om skiltet er lovligt eller ej, det kan kun kommunen. Det gælder også, selvom teksten på skiltet lyder helt absurd a la "Løsgående hunde vil angribe gående og cyklende på stien".
Privatejede skove
Du må færdes til fods og på cykel på veje og stier fra kl. 06 til solnedgang. Du må kun gå ud i skovbunden, tænde bål og overnatte, hvis du har fået lov af ejeren af skoven.
8) Jeg er på fisketur ved åen, og for at jeg kan komme op til en nærliggende bro, skal jeg krydse jord, hvor jeg ikke har fiskeret. Må jeg alligevel gå i 2 meter bræmmen nede ved åen for at komme videre?
– Selv om naturbeskyttelsesloven giver ret til at færdes på udyrkede arealer, så er netop 2 meter bræmmen undtaget. Forbuddet gælder dog ikke i de tilfælde, hvor der i medfør af andre bestemmelser er adgang til bræmmen. Det vil typisk være tilfældet, hvor bræmmen er en del af et større udyrket areal, hvortil der er offentlig adgang. Det er ikke sådan, at du fra den offentlige vej (broen) må gå ind på bræmmen med henvisning til, at det jo er en vej/bro, som er offentlig tilgængelig. Du må heller ikke forsøge at være "smart" og sige, at den bræmme, du står på, er offentlig tilgængelig, og den støder op til resten af bræmmen, og derfor må du gå på den også. Det går således ikke at argumentere med, at du blot følger 2 meter bræmmen "bag om".
Veje og stier i det åbne land
Markveje fører ofte ud til sø, strand eller kyst, og du må gerne færdes til fods eller på cykel på markveje hele døgnet. Også selvom de er private.
9) Jeg fisker fra min båd ved kysten (fjord eller hav), og jeg vil gerne nyde min frokost på land. Må jeg trække min båd på land, hvor jeg vil? Og når jeg kommer i land, må jeg så tage et hvil på bredden, inden jeg sejler videre?
– Det er tilladt at have en båd uden motor liggende på stranden kortvarigt. Også på en privatejet strand. Der tillades ikke længerevarende bådeoplæg uden ejerens tilladelse – heller ikke på offentlige strandbredder. Man accepterer også, at visse bådtyper kortvarigt kan ligge på strandbredden, selvom båden har motor. Det drejer sig om både med støjsvag motor, som ankommer fra søsiden til strandbredden og stikker kølen ind på stranden med henblik på, at de ombordværende kan stige i land og foretage et kortvarigt ophold. Kortvarigt ophold tolkes som op til et døgn. Så det er okay, at du spiser din madpakke og tager en lille "morfar" på stranden, inden du sejler videre.
10) Jeg er på vej til et nyt fiskespot, men for at komme dertil skal jeg krydse en eng med elhegn omkring for at komme videre. Må jeg krydse engen og hoppe over elhegnet?
– Udyrkede arealer uanset ejerforholdet er åbne for ophold og færdsel til fods, hvis der er lovlig adgang til arealerne. Her må du færdes overalt – også uden for stier og veje. Der er dog ikke lovlig adgang til færdsel på udyrkede arealer, som ligger i privatejede skove, da arealerne udgør en del af skoven. Udyrkede arealer omfatter bl.a. heder, moser, klippepartier, overdrev, indsander samt udyrkede græsningsarealer, f.eks. ferske enge eller strandenge. Derimod er dyrkede græsningsarealer ikke omfattet. Et græsareal er dyrket, hvis det underkastes en behandling som led i en økonomisk anvendelse eller bruges som have, park eller lignende. Det vil sige, hvis væksten i overvejende grad præges af kulturgræsser. Driftsformen skal præge arealet, og enge, hvor der foretages høslæt med efterfølgende indsamling, opfattes derfor ikke som udyrkede arealer. Det forhold, at et areal afpudses – dvs. at det slås, uden at det sker som led i en økonomisk anvendelse – er ikke afgørende i kommunens konkrete vurdering af, om arealet er udyrket. Så om engen er er et udyrket areal, kan være svært at se, men også her er der tale om en konkret afgørelse, som alene kan træffes af kommunen. Der er således offentlig adgang til hegnede overdrev gennem låger, led og over stenter eller lignende, hvor der ikke er græssende husdyr. Og nej, du må ikke kravle eller hoppe over hegnet. Adgang er ikke tilladt til hegnede overdrev, hegnede ferske enge og strandenge med græssende husdyr
Artiklen er bragt i Sportsfiskeren 2, 2019.
