Havnemeden i Korsør fejrer jubilæum

44936471_2251068055126812_8025049420804390912_o.jpg Havnemedem i Korsør samler hvert år over 600 deltagere, der dyster om mere end 100 præmier.

Når Havnemeden i Korsør bliver afviklet lørdag den 25. maj, er det 25. gang Korsør Lystfiskerforening kalder til fiskekonkurrence langs havnemolerne i Korsør. En konkurrence, hvor alle kan være med, og hvor der er over 100 præmier på spil.

Havnemeden er en bundmedekonkurrence, som Korsør Lystfiskerforening i år afholder for 25. gang. Den finder sted lørdag den 25. maj med start kl. 13.00, og den slutter kl. 18.00, hvorefter der er præmieoverrækkelse i ”gryden” ved Korsør fæstning. Sidste år var der over 600 deltagere i Havnemeden.

I konkurrencen må der kun fiskes med bundmede med max. tre kroge, og alle former for levende agn er tilladt. Fiskene skal straks indvejes levende hos de kontrollanter, der er posteret på konkurrenceområdet.

Der er mange meter kajplads i Korsør Havn, og konkurrenceområdet strækker sig over mere end to kilometer.
Se konkurrenceområdet og læs de nærmere regler på Havnemedens hjemmeside.

44935161_2251068025126815_3966294992393076736_o.jpg Præmieoverrækkelsen foregår i "gryden" ved Korsør Fæstning fra kl. 19.00.

Mange præmier
I Havnemeden er der 30 præmier til de største fladfisk, 10 præmier til de største torsk, 10 præmier til de største ålekvabber og 5 præmier til andre arter. Har man ikke haft held i selve fiskekonkurrencen, kan man være heldig i lodtrækningskonkurrencen på sin billet. Her er nemlig hele 70 præmier i spil. Se hele præmielisten på Havnemedens folder

 

Mulighed for forudbestilling
Deltagerprisen er 100 kr. Der er salg af billetter på kajen ved Den gamle Stationsbygning fra kl. 10.00-16.00, eller de kan forudbestilles på Havnemedens hjemmeside. Her kan man også forudbestille pakker med orm, så man er sikker på at få.

Ved forudbestilling af billet og agn medfølger et bundrig fra Korsør Lystfiskerforening, og man deltager desuden i lodtrækning om seks gavekort á  200 kr. sponseret af Topgrej.dk.