Fiskekonerne har indtaget havnen igen
Fiskekonerne Sabine, Victoria, Marie, Amanda og Line. Mie var desværre fraværende, da gruppebilledet skulle tages.
Den sidste fiskekone stoppede salget af fisk på Gammel Strand i København tilbage i 2008, men nu er seks nye fiskekoner på plads i havnen. De sælger dog ikke fisk, men gør, hvad de kan for at fange dem selv. Læs her historien om Fiskekonerne: Mie, Victoria, Marie, Amanda, Line og Sabine.
Gammel Stand i København var i mange år stedet, hvor fiskekonerne fra Skovshoved solgte fisk, men det var en epoke, der sluttede i 2008, da Doris Marx efter 45 år stoppede sin forretning.
Nu har nye fiskekoner taget over. Seks unge kvinder har fundet sammen og besøger jævnligt havnen med deres fiskegrej, og selvom fangsterne endnu ikke står helt mål med indsatsen, har de helt bevidst valgt at prioritere deres samvær omkring netop denne aktivitet.
Victoria er 29 år, arbejder i butik og skal til sommer genoptage studielivet. Hun kommer fra en familie af fiskere og er derfor vokset op med fiskeri som en naturlig del af udelivet. De sidste par år har hun dog selv udviklet en kærlighed for fiskeriet. Hun er fiskekonernes fluefisker-entusiast og har planer om at lære mere om fluebinding og fluefiskeri.
– Jeg var ikke ret gammel, før min far gav mig min første fiskestang. Begge mine forældre fisker, og hele min barndom igennem har min familie taget på fisketure i put&take og ved kysten. Et af de mange gode minder må være en tur med min mor og bonusfar. Vi havde en kassevogn, hvor der blev smidt en madras ind bag ved og en masse dyner og puder. Så gik turen til kysten efter natfiskeri, og når jeg blev træt, kunne jeg smide mig om i min lille hule, imens de voksne fiskede videre.
Mie fylder 30 år i april og arbejder som Digital Kommunikationskonsulent i en fagforening. Som barn lærte Mies far hende at fiske ved deres sommerhus på Mols - nogle gange fra kysten, men primært fra deres lille motorbåd. Det meste i hendes grejkasse er også grej, som hun har arvet af sin far.
– Selvom det måske lyder lidt tamt, så er de andre piger i gruppen faktisk mine største rollemodeller og inspiration til at begynde at fiske igen efter så mange år. De er alle sammen pisse seje, og jeg lærer noget nyt af dem, hver gang vi er ude.
Mere natur og mindre skærm
– Da vores klub startede, var det også med et ønske om at være mere i naturen. Det virkede derfor oplagt at genopdage fiskeriet. Vi opdagede, hvad det gør at have en fælles interesse at samles om, og fiskeriet i sig selv er en både sjov og udfordrende sport. Vi har helt fra starten været meget fokuserede på, at det både skal være sjovt og ambitiøst. Vi engagerer os og møder op i det omfang, det er muligt, men det forventes, at det bliver prioriteret, fortæller fiskekonerne og fortsætter:
– Vi kan alle sammen godt lide nørderiet i fiskeriet, hvilket altid er et dominerende taleemne, når vi er samlet - eller skriver sammen i vores fællestråd på Facebook. Der er i lige så høj grad plads til at få vendt stort og småt fra vores hverdag, fortælle dårlige jokes og hvad der ellers skulle være aktuelt.
Det kunne vi naturligvis selvfølgelig også have gjort over en brunch første søndag i hver måned. Men fiskeriet skaber rum for en konstant proces og læring, som ingen af os ville være foruden - og så er det rart at komme lidt væk fra både skærme og byen. Det er dét fiskeriet kan, og det er jo for fedt.
Marie er 28 år, uddannet fotograf og arbejder som Lead Photographer hos Goodiebox og Comme Deux. Hun kommer fra en inkarneret fiskefamilie og har derfor fisket siden før, hun kunne gå. Marie er fiskekonernes designerede fotograf og social media manager og ses derfor oftest med et kamera i hånden, når vi er afsted.
– Fiskeriet har altid været det helt store samlingspunkt for min familie, så jeg har fisket så længe, jeg kan huske - og jeg må indrømme, at jeg i mine teenageår syntes, det var noget af det mest dødssyge, man kunne foretage sig. Heldigvis bliver man både ældre og klogere, og i dag er jeg lykkelig for at have fået det ind med modermælken. Både fordi det har givet mig et helt unikt sammenhold med de andre koner, og fordi det er fedt at kunne nørde en fælles interesse med min far.
Derfor hedder vi Fiskekonerne
Der var en klar reference til de gamle fiskekoner, da gruppen skulle vælge navn. De fortæller om forløbet:
– Da vi først skulle sætte et navn på vores hold, faldt vores tanker på de gamle fiskekoner, der sad på Gammel Strand og solgte de fisk, som deres mænd hev med hjem fra havet. Uden at det skal blive alt for symbolsk, syntes vi, at det var en ret fin reference at nyfortolke. Vi overvejede kort, om vi skulle finde på et nyt og måske mere “sexet” navn, men da var navnet allerede så etableret både internt og eksternt, at vi valgte at holde fast i det. Og når alt kommer til alt, så er vi egentlig også meget godt tilfredse med vores navn.
Sabine venter på hug ved Oceankajen.
Victoria overvejer nøje sit grejvalg.
Maries far hjalp med at få indhold i grejæsken.
Amanda er 28 år, er uddannet Cand.soc i Globale studier med speciale i krig, fred og sikkerhedsrelaterede problematikker. I øjeblikket arbejder hun som projektleder ved virksomheden Fab:IT og er koordinator ved FN-Forbundets skoletjeneste. Hun har netop søgt en PhD-stilling og venter spændt på svar! Hun har fisket, siden hun var barn, særligt i Norge og Midtjylland. Det gode forhold til fiskeri er kommet gennem venskaber og oplevelser, som gør, at det er blevet en vedvarende hobby. Amanda skal være mor til sommer og håber på at kunne føre fisketraditionen videre til hendes søn.
– Den første fiskeoplevelse, som jeg særligt husker, var da jeg som barn på en stor tobaksfarm i Zimbabwe red på æselryg med de lokale drenge ud til vandingssøerne og fiskede efter småfisk. For dem var det aftensmad – for mig var det en måde at være venner på, også selv om man ikke talte samme sprog. Senere har succesoplevelser i Norge med masser af sej og torsk på krogen og ørredfiskeri i Midtjylland med min gymnasieveninde Camilla være med til at gøre fiskeri til en del af mit liv.
Fællesskab og frisk luft
De seks fiskekoner kommer oprindelig fra mindre byer i Jylland og på Fyn, men uddannelse og arbejde har ført dem til hovedstaden, hvor de nu bor.
Deres fiskeri foregår hovedsageligt i havnene og kysterne omkring København.
– Vi har derfor været vidt omkring – for eksempel i Sydhavn ved slusen, Oceankaj i Nordhavn og Ofeliaplads i Københavns indre. Vi har mest fisket efter torsk og havørred med jigs, bombarda og blink, men vi er ikke kræsne, siger de med et glimt i øjet.
På spørgsmålet om fangster og deres vigtighed svarer de:
– Alle vil jo gerne fange noget, det er da klart, og vi ville lyve, hvis vi sagde andet, men øvelse gør mester, og vi har det skide sjovt. Det vigtigste for os er altså fællesskabet og den friske luft. Så kommer fiskene, når de kommer.
Sabine er 30 år, uddannet indenfor grafisk kommunikation og arbejder som Digital Product Designer i finanssektoren. Hun er fiskekonernes gør-det-selv-kone og er gået i gang med et større projekt, som man også kan se på vores instagram. Her restaurerer hun nemlig en 60 år gammel fiskestang, som hun har fået af sin bedstefar.
– Et af mine bedste minder, fra da jeg var barn, er en makreltur ved Vesterhavet, jeg havde med min bedstefar. Vi fangede fire-seks stykker, og da vi kom hjem og var helt forblæste, stegte min bedstemor fiskene til os - og jeg husker det som den bedste fisk, jeg nogensinde har smagt, selvom den sikkert var helt ordinær. Men det er en tur, jeg aldrig glemmer. Jeg var så stolt!
Aktive på de sociale medier
Flere af fiskekonerne er uddannede og arbejder med en eller anden form for kommunikation til dagligt, så det var derfor helt naturligt for dem at dele deres oplevelser på de sociale medier.
– Vi blev hurtigt mødt af et åbent og støttende fællesskab, der i den grad har hjulpet os med tips og tricks til de gode fiskespots, de rette teknikker og det rigtige grej. Det har været helt fantastisk, og meget uventet at opleve at være en del af et større fællesskab. Det har desuden medbragt en masse nye venskaber - både digitalt og i det virkelige liv. Havde vi ikke været online, havde Victoria ikke kunne opsøge os - og så ville Fiskekonerne bare ikke have været det samme, fortæller de.
– Vi ser ikke os selv som trendsættere. Vi hygger os bare. Men det er da dejligt, hvis vi kan inspirere flere - både mænd og kvinder - til at komme ud i naturen og fiske, supplerer de.
Line er 28 år. Foruden at læse en kandidat i European Studies på Lund Universitet i Sverige, arbejder Line som EU-politisk assistent for Rasmus Nordqvist. Hun har et stort politisk hjerte, og er derfor typisk aktiv i en masse forskellige projekter. Det er altså også fra fagpolitisk arbejde i Dansk Journalistforbund, Line har mødt Mie og Marie, mens hun kender Amanda fra FN-Forbundet. Som barn har Line blandt andet fisket i Grønland og Norge – og nyder nu i stor stil at have fisketurene som et åndehul, hvor hun bare kan stå stille, med stangen i hånden og fundere over livet sammen med de andre koner.
– Jeg har fisket som barn – og den gang irriterede det mig grænseløst at skulle stå stille i så lang tid, uden et hurtigt output. Nu er det lige præcis dét, der gør, jeg fisker. Jeg elsker at stå stille i så lang tid i den friske luft og kun gøre én ting. Det var egentlig også det, der startede det. Marie og jeg talte om sidste forår, at vi gerne ville have en aktivitet, der var udenfor og som var ”slow”. Det virkede derfor ret naturligt at starte med at fiske igen, da vi begge har gjort det som børn – og Maries far endda havde mulighed for at hjælpe os lidt i gang med noget grej.
Nye initiativer og aktiviteter
Fiskekonerne har indtil videre mest holdt sig til Københavns havn, men der er planer om at indtage nye fiskevande.
– Vi har netop tilmeldt os den årlige Gedde Cup ved Søerne, der går løs i slutningen af marts, så der kan I med sikkerhed finde os - kom endelig forbi og sig hej!
Derudover planlægger vi både en tur til en sø i Sverige, og når vi bliver lidt bedre, skal vi også til Norge på laksetur, fortæller de.
De pusler også med nye aktiviteter og lufter også afslutningsvis en særlig drøm:
– Victoria er særligt interesseret i fluefiskeri, så vi har planer om at komme på et par fluekastekurser. Ja, og så skal Sabine jo færdiggøre sit gør-det-selv-projekt, så hun kan påbegynde det næste: En hjemmebygget fluestang.
– Til slut har vi en drøm om, at medvirke i Nak & Æd. Hvordan det skal lade sig gøre, ved vi ikke endnu. Måske det ville være en god start at fange noget…
Victoria og Mie på vej hjem fra havnen.
Victoria, Sabine og Mie lader lommelærken gå rundt.
Den lille lommelærke er med på tur.
