Odense Å og Fjord premiere 2019
På lørdag den 2. marts byder Odense Å Sammenslutningen velkommen til den traditionsrige premiere i Odense Å og Fjord.
Lørdag den 2. marts byder Odense Å Sammenslutningen velkommen til Odense Å og Fjord premiere 2019.
Samtidig åbnes fiskeriet igen til endnu en begivenhedsrig sæson i inderfjorden og i sammenslutningens fiskevande for medlemmerne af foreningerne i sammenslutningen og for dagskortfiskere.
Fiskeri på selve premieredagen i åen er kun tilladt, hvis man har købt premierekortet, som kan købes i Odense i Fiskeri og Natur, Go Fishing, Odense Jagt og Fritid – og i Svendborg hos Michaels Jagt og Fiskeri.
Traditionsrig fiskekonkurrence
Odense Å og Fjord-premieren har løbet af stablen i 37 år. Eneste undtagelse var sidste år, hvor hård frost og is i åen umuliggjorde afholdelsen. Det er en helt speciel dag ved åen, hvor lyst- og sportsfiskere fra hele Danmark og vores nabolande mødes. Flotte havørreder bliver fanget og beundret, og utallige fiskehistorier bliver fortalt.
Dagens program
Premieren åbnes af Odense Å Sammenslutningen om morgenen inden klokken 07:00 og bliver sendt live på Odense Å og Fjord-premierens Facebook-side.
I år er der en mobil indvejningsplads ved ”Det varme vand” fra klokken 07:00–08:30 af hensyn til første fangst fra åen.
Indvejning, frokost for formænd og inviterede, premierearrangement og præmieoverrækkelse kommer i år til at foregå i Ung Nord Hallen på Victoriagade 33 grundet ændringer i parkeringsreglerne langs fiskevandet. Rådmand Jane Jegind fra Odense Kommune holder en tale inden præmieoverrækkelsen. Efterfølgende uddeles der præmier for den første godkendte fangede laksefisk, de ti største laksefisk og en præmie til dagens flotteste laksefisk samt juniorpræmier.
Du kan læse mere omkring arrangementet her.
Og her kan du se præmielisten til årets premiere.
Knæk og bræk.