Jul i juniorafdelingen og nye fiskeboller på suppen

_DSC0183-kopi.JPG Traditionen tro binder juniorafdelingen 'Smoltene' de farvestrålende geddefluer, som får lov at pynte på juletræet, inden de skal få gedderne til at hugge i det nye år.

Julen er traditionernes tid, og juniorerne i Trend Å Lystfiskeriforening, der er en af landets mest aktive ungdomsklubber inden for fiskesporten, holder deres egne hyggelige juletraditioner i hævd. Samtidig takker Orla Bertram-Nielsen af som lokalredaktør.

”Smoltene”, der er navnet på juniorerne i Trend Å Lystfiskeriforening, afholdt forleden årets sidste klubaften i traditionernes og julegodternes tegn. Her mindes alle årets fisketure og især de ture, der gav fisk. De, der med flid, dygtighed og lidt held har fanget den største fisk på turene, kan nemlig vælge en lille storfangerpræmie i ”Smoltenes” skattekiste – typisk i form af et stykke endegrej, en cap eller lignende.

”Årets Junior” som rollemodel
Samme aften kåres ”Årets Junior”, som udmærker sig ved at være en særdeles god rollemodel, der altid er positiv og som møder op til de fleste af juniorafdelingens aktiviteter. Han/hun inspirerer og hjælper desuden sine yngre og mindre erfarne fiskekammerater og forebygger mobning.

I år fik Patrick Rasmussen fra Aalestrup den ærefulde titel. Han blev traditionen tro belønnet med et attraktivt indgraveret blink fremstillet af foreningens tusindkunstner, Per Johannsen, samt et komplet sæt fluegrej doneret dels af seniormedlem Claus Thomsen og dels af foreningen.

Geddefluer pynter på juletræet
Til sidst binder de unge et par farvestrålende flash-fluer til geddefiskeriet den kommende sæson. De glitrende og meget mobile fluer fiskes både med spinnegrej efterhængt en smule kaste-synk eller en bombarda eller med kraftigt fluegrej – men inden de monteres for enden af forfanget, er der tradition for, at de indgår som ”lametta”, når juniorerne pynter familiernes juletræer i de små hjem. – Så først skal fluerne vises, og siden skal de spises!

Nye boller på fiskesuppen
Samtidig er det tid til at takke af for den gamle lokalredaktør. Det er besluttet at udfase lokalredaktør-ordningen i sin nuværende form, og jeg vil benytte lejligheden for at takke for al den opbakning og goodwill, jeg har modtaget fra foreninger og en masse engagerede enkeltpersoner i mit ”pastorat”, som har strakt sig fra Varde Å til Storå og ind over Vesthimmerland og Midtjylland – og samtidig beklage de bommerter, som uvægerligt fulgte med.

Jeg vil opfordre jer alle til at bakke op om den nye lokalredaktør og dermed Danmarks Sportsfiskerforbund, idet jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et stort KNÆK & BRÆK for det nye fiskeår.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"