Forkert information i lokalrapporten fra Østjylland i Sportsfiskeren 7

I det nye nummer af Sportsfiskeren er der en beklagelig fejl i lokalrapporten for Østjylland på side 46.
I lokalrapporten fra Østjylland på side 46 i Sportsfiskeren 7 skriver lokalredaktør Laurits Flowbinner følgende:
”Også Århus Å byder på godt geddefiskeri på strækningen mellem gangbroen over udløbet af Årslev Engsø og hen til broen ved landevejsbroen.”
Dette er ikke korrekt, da det kun er lovligt at fiske på strækningen i perioden 1. marts til 1. november (begge dage inkl.). Strækket af åen er altså fredet nu.
Redaktionen beklager fejlen.