DYK MED NED I HAVETS SALATBAR
På trods af dets mange anvendelsesmuligheder har tang ikke for alvor fundet vej til danskernes spiseborde, men kystfiskerne befinder sig ofte midt i salatbaren af tang, og det er en oplagt mulighed for at plukke velsmagende tangarter. Læs her, hvordan du bruger havets salat.
Blæretang, som ses her på billedet, er både nemt at finde og kende. Dets kendetegn er de parvist stillede luftfyldte flydeblærer.
Foto: Tue Rasmussen.
Første gang, jeg blev interesseret i tang og dets spiseværdi, var ved en kendt havørredplads på Djursland. Her mødte jeg, efter en lang fisketur på kysten, en kvinde, som storsmilende kom vadende i knæhøjt vand og plukkede tang til aftensmaden. Jeg spurgte interesseret ind til, hvilke typer tang hun ledte efter, hvor hun fandt dem, og hvordan hun mon havde tænkt sig at tilberede det. Hun var helt tydeligt meget passioneret og fortalte ivrigt om, hvilke arter hun foretrak, og hvordan hun tilberedte dem. I løbet af den næste time blev jeg beriget med alverdens informationer om forskellige tangarter, deres spise- og sundhedsmæssige værdier samt et hav af brugbare opskrifter.
Kvinden fik min havørred og et par makreller med hjem som tak for at fylde min linekurv med forskellige spiselige typer tang. Det var et spændende møde og et interessant afbræk fra de sædvanlige samtaler om fangster, grejvalg, lokale forhold og sædvanlige lystfiskeranekdoter, som ellers præger de fleste møder med ligesindede langs kysterne. Jeg elsker at kunne kombinere mine fisketure med anderledes oplevelser og at kunne hjembringe andet end fisk. På den måde kommer man sjældent tomhændet hjem.
FEM VIGTIGE REGLER, NÅR DU PLUKKER TANG
Pluk tang fra vandet – ikke fra stranden
- Pluk kun tang, der er helt frisk. Tangen skal plukkes i vandet – ikke samles ind fra stranden.
- Spis kun tang, der har vokset i klart og rent vand.
- Undgå at samle tang ved havne og byer samt ved åer eller spildevandsudløb.
Hold dig til bestemte tangarter
- Undlad at spise tang, du har plukket, hvis du ikke kender arten.
- Spis kun de arter af tang, der traditionelt er blevet brugt som fødevare i Nordeuropa. For eksempel arter som blomkålstang (Chondrus crispus), blæretang (Fucus vesiculosus) og rød purpurhinde (Porphyra purpurea). Undgå arten søl (Palmaria palmata).
- Hvis du ønsker at spise meget tang, skal du holde dig til undersøgte arter, for eksempel nori-tang.
Gør tangen ren inden spisning
- Rengør tangen omhyggeligt, inden du spiser den.
- Skyl tangen i havvandet ved indsamling, og fjern alle synlige organismer på tangen.
- Vask tangen grundigt i rent postevand lige inden brug, for ferskvand nedsætter tangens holdbarhed.
Særlige råd til gravide og ammende mødre m.fl.
Personer med sygdom i skjoldbruskkirtlen, gravide, mindre børn og ammende mødre bør være påpasselige med at spise tang, fordi der kan være højt indhold af jod i tang.
Spis varieret
Husk det generelle kostråd om at spise varieret. Ved at spise varieret får du en alsidig ernæring og mindsker risikoen for at få et stort indtag af giftige stoffer. Tang er fint at spise en gang imellem, men du skal være forsigtig med at spise tang hver dag. Specielt, hvis du altid spiser den samme art af tang.
Kilde: Fødevarestyrelsen
Tangs store potentiale
I Danmark findes der mere end 400 forskellige typer tang. Heraf er ti relevant som menneskeføde. Nogle af de mest almindelige og spisevenlige tangarter er blæretang, savtang og sukkertang. De tilhører alle brunalge-familien og vil ofte være at finde siddende på sten et stykke under overfladen. Til tider kan man også se dem i overfladen, men det skyldes ofte tidevandsforskellen.
Tang har et stort potentiale inden for mange områder. Hvad end det er som biobrændsel, optimering af solcelleanlæg eller som fødevare.
Selvom mange danskere endnu ikke har fået øjnene op for tangs muligheder i køkkenet, så er det unægtelig på vej og findes allerede i retter på en lang række af landets restauranter. Den mest kendte og mest almindelige spisetang er nori-tang, som man kender fra sushi. Denne findes dog ikke i danske farvande, men den har formået at vinde en plads i danskernes hjerter, der spiser sushi som aldrig før.
Som kystfisker møder vi tang langt mere end den almene dansker. Badekar, revlegennembrud og leopard-plettede kyststrækninger indikerer, hvor vi gerne vil målrette vores kystfiskeri. Fælles for disse steder er, at der næsten altid er tang at finde på pladsen. Tang har et stort potentiale i køkkenet, og vi lystfiskere har rig mulighed for at benytte os af det. Det står jo bare der og venter på at blive plukket.
At spise tang er et bæredygtigt og miljøbevist valg, da de optager den næring som er i overskud og udvaskes fra blandt andet landbruget. Så ved at anvende tang, hvad end det er til brændsel, spise eller noget helt tredje, afsluttes næringsstofkredsløbet på en god og miljøbevidst måde.
Hvor der er tang, er der havørreder
”Hvor der er tang er der havørreder.” Selvom der på kysten sjældent er en regel uden undtagelser, så er dette dog en af de mere gangbare påstande, da tangbælter og -buske er det naturlige habitat for mange af havørredens fødeemner. Tangen fungerer desuden som skjulested for havørreden.
De forskellige tangarter, du vader igennem i jagten efter havørreder, stiller vidt forskellige krav til strøm, lys, temperatur, saltindhold og bundforhold. Så ved at lære dem at kende, kan vi samtidig lære en helt masse om, hvilken kyststrækning vi befinder os på samt de lokale forhold, som ikke nødvendigvis kan ses oven vande.
Tang hører til algefamilien, som kan deles op i tre grupper: brunalger, rødalger og grønalger. De fortæller os typisk noget om dybden på den strækning, vi fisker på, da de udnytter lysets brydning på forskellig vis. Derfor er de gode at kende for os lystfiskere. Grønalger vokser nærmest vandoverfladen, rødalger lever på alt mellem 10-30 meters dybde, og brunalger findes midt imellem. De indeholder alle grønkorn og udnytter solens lys til fotosyntesen og danner dermed livsnødvendig ilt til klodens beboere. Alger er globalt set den vigtigste iltproducent.
Brunalger er dækket af et brunt pigment og rødalger et rødt. Det betyder, at de hver især er optimeret til at udnytte netop den brydning af lyset, som passer til dybden, hvor de befinder sig.
Vi mennesker oplever altid solens lys som hvidt, men i virkeligheden er det vores øje, der er i stand til at fortolke og omdanne de forskellige nuancer til den ensartede lyse farve, vi opfanger fra solen.
Selvom fangsten udebliver, så kan du altid vende hjem med lidt tang til køkkenbordet.
Foto: Tue Rasmussen
Tang er sundt
Tang har et højt indhold af vigtige mineraler, næringsstoffer og sunde fedtsyrer, som vi ellers kan have svært ved at få opfyldt gennem vores traditionelle kost.
Tang betragtes derfor af mange som en slags naturmedicin, der er med til, at sikre et sundt og velfungerende immunforsvar. Sukkertang har et særdeles højt indhold af jod, som vi generelt er i underskud på i Danmark. Jod optræder i en lang række fødevarer, men ikke i særligt store mængder. Her kan især sukkertang være en kilde til jod og give os de sundhedsmæssige fordele, som følger med.
Næringsindholdet i forskellige typer tang kan variere meget, men generelt set er næringsfordelingen i eksempelvis blæretang: 60 % kulhydrater og fibre, 20 % protein, under 5 % fedt og resten består af forskellige vitaminer og mineraler. Det er især heri, vi finder tangs store sundhedsfordele. Blandt vitaminer kan nævnes vitamin A-, B- (B1,B2, B3, B6, B12), C- og E-vitaminer.
Tang optager ikke tungmetaller, som ellers er tilfældet for forskellige fisk fra havet, som eksempelvis laks og tun.
Når du plukker tang, kan det være en god idé at medbringe en lille kniv, så tangen kan skæres fri fra stenene.
Foto: Tue Rasmussen.
Pluk de rette steder
Fælles for typerne af tang til madlavning er, at de helst skal være plukket på steder med en god vandudskiftning. Gå efter lokaliteter med gode strømforhold og klart og rent vand. Klip tangen af og efterlad nogle centimeter, så vil den atter vokse ud. Skyld det grundigt i saltvand, mens du høster, så er du sikker på at fjerne sand og smådyr. Opbevar tangen i et vådt klæde eller i en skål med saltvand på vejen hjem. Det er vigtigt, at du først skyller det i vand fra hanen lige før brug, da ferskvand nedsætter tangens holdbarhed.
Anvendelse og tilberedning
Tang kan tilberedes på alverdens måder. Salater, supper, topping og som tilbehør til eksempelvis fisk er bare nogle af de muligheder, man har for at anvende tang. Det kan både være meget fremtrædende i en ret, men det kan også tilføjes til allerede kendte retter for at sikre et højt indhold af vitaminer og mineraler i sin basis kost. Tang har en tydelig ”hav-smag”, men tilberedes den rigtigt, vil den fremtrædende smag være umami – den femte grundsmag. Smagen, som vi blandt andet kender fra kød, der bliver stegt.
Foto: Tue Rasmussen
NEMME OPSKRIFTER MED TANG
Tang- og persillepesto
• En håndfuld blære- eller savtang
• 2 spsk. revet parmesan, vesterhavsost eller lignende
• 2 spsk. ristede solsikkekerner
• 5 persillestængler
• 1-2 dl. god olivenolie
• 1-2 tsk. citronsaft
• salt
Sådan gør du: Skyld tangen i vand fra hanen og tør det med et viskestykke. Rist solsikkekerner med en knivspids salt og afkøl dem. Blend tang, ost, solsikkekerner, olie og citronsaft til det opnår en cremet konsistens. Smag til med salt.
Foto: Tue Rasmussen
Fuldkornsbrød med blæretang og soltørrede tomater
• 25 g gær
• 0,5 l lunken vand
• 1 spsk. lynghonning
• 1 tsk. salt
• 1 dl skyr/yoghurt
• 200 g fuldkornsmel
• 50 g havregryn
• 90 g kerner og hakkede nødder (solsikkekerner, hørfrø, sesamfrø, hakkede hasselnødder eller mandler)
• 1 spsk. olie
• 400 g hvedemel
• 1 æg til pensling
• Soltørrede tomater
• Blæretang
Sådan gør du: Opløs gær i lunken vand og tilsæt honning, salt og olie, så gæren har noget at arbejde med. Der bruges bevidst mindre salt end et traditionelt brød, da både de soltørrede tomater og savtangen tilføjer salt til brødet. Når gæren er opløst i vandet tilsættes yoghurt, fuldkornsmel, havregryn og kerner og hakkede nødder.
Herefter tilsættes hvedemel. Tilsæt lidt ad gangen, så den rigtige konsistens opnås. Dejen skal være fugtig, men ikke mere end at den kan holde sin form på en bageplade. Denne dej kræver ikke æltning og er derfor både nem og hurtig at lave.
Tilsæt groft skåret savtang og soltørrede tomater. Lad dejen hæve en halv time i skålen, overdækket med et fugtigt klæde, og form derefter brødene på en bageplade. Pensl med æg og stryg en smule groft salt på overfladen. Lad brødene efterhæve en halv time på bagepladen under et klæde før bagning. Der bliver til 2-3 brød.
Bagetid: Ca. 25 min. ved 200 grader i en varmluftsovn
Foto: Tue Rasmussen
Tangchips
• 300g savtang
• 2 spsk. olivenolie
• 1 fed hvidløg
• 1 bundt dild
Sådan gør du: Tangen rengøres, skyldes og duppes med et tørt hviskestykke. Hvidløg presses og blandes med olie. Dild hakkes, og det hele blandes sammen med blæretangen. Tangen placeres på en bageplade og bages ved 100 grader i cirka 15-20 min, eller til det er tørt og knasende. Drys evt. med lidt ekstra flagesalt, hvis ikke chipsene er salte nok, og placer dem på et stykke køkkenrulle, som vil suge alt overskydende olie. Server som en snack eller oven på en frisk salat.
Artiklen blev bragt i Sportsfiskeren 5, 2017.
