Sommerfiskedag med gratis fiskeri for børn og unge i Kolding Slotssø
Lørdag den 30. juni inviterer juniorafdelingen i Kolding Sportsfiskerforening byens børn og unge op til 18 år til at fiske gratis i Kolding Slotsø fra klokken 10.00 -15.00.
Under vejledning af de dygtige og engagerede juniorledere i Kolding Sportsfiskerforening kan børn og unge op til 18 år få muligheden for at fange en fisk i den smukke Slotssø midt i Kolding by. Mødestedet er flisepladsen ved søen nær Kolding Bibliotek. Tilmelding foregår på dagen.
Medbring selv din egen fiskestang
Har du selv en fiskestang med mede- og spindegrej, så tag den med. Husk også at medbringe dej til din fiskekrog. Du laver dejen af hvedemel, lidt rapsolie og vand.
Kolding Jagt & Fiskeri vil desuden kunne give dig gode råd om valg af fiskegrej, hvis du er interesseret i et begyndersæt, med flåd og kroge.
Lån af fiskegrej
Du kan også låne en fiskestang, hvis du er helt på bar bund med fiskegrej. Kolding Sportsfiskerforening har et mindre antal lånestænger til rådighed.
Gratis fiskeri tre måneder i Harte-Dons Søerne
Tilmeldingen gælder desuden som gratis fiskekort til Harte-Dons Søerne i juli-august-september 2018 samt til de første to junior-klubaftener i Kolding Sportsfiskerforening i efteråret.
Læs mere om Kolding Sportsfiskerforening og foreningens store og aktive juniorafdeling på www.koldingsportsfisker.dk.