Masser af laks til forbundets instruktører og skribenter
Sportsfiskerforbundets instruktører, såvel de nuværende som tidligere, fortsætter deres imponerende fangster ved de vestjyske lakseåer:
Ja, instruktørerne gør det godt for tiden, opsummerer fortsat aktive Thomas Brandt: Hans Martin med laks nr. to i Skjern (85 cm. på flue - genudsat), Bjarke Horst Jensen med laks fra både Skjern og Storå (14,7 kg. plus 7,3 kg. på flue), Dennis Hynkemejer med laks fra både Varde Å (76 cm på naturlig agn) og Kongeå og Jeppe Bøgh Rasmussen (4,2 kg. på flue
Flere af de "gamle" instruktører har også gjort det flot, fortsætter Thomas: Erik Selmer Andersen med fluelaks fra Storå på 8,2 kg samt Hans Uhre Schmidt (93 cm. på flue) og Jacob Fardan (9,3 kg. på flue) begge med laks fra Varde Å. Desuden har Niels Risak fluefanget en laks ved Skjern Å på 10,8 kg.
Thomas Brandt har også selv fluefanget en flot Varde-laks på 9,3 kg og han fortæller: Efter at have fisket premieredagen i Varde Å, blive overrasket over det fantastiske fiskeri og selv haft fornøjelsen af at lande Thomas Kjelgaards flotte laks, fik jeg torsdag muligheden for at prøve laksefiskeriet igen. Midt på formiddagen mødte jeg Hans Uhre Schmidt, somvar instruktør i Danmarks Sportsfiskerforbund, da jeg selv startede som instruktør. Hans havde selv fået en laks på premieredagen og fortalte, at han lige havde set en laks vise sig to gange, men han havde ikke haft held
til at få fisken til at reagere. Standpladsen blev udpeget og Hans gik tilbage mod bilen, mens jeg fiskede videre. Præcist på pladsen, hvor Hans havde udpeget laksen, blev fluen stoppet lige da den svingede ud fra modsatte bred - JAA! Jeg råbte på Hans og han kom tilbage og kunne 10 min senere gribe laksen i halen, da den blev kanet ind over en sivkant. Fed
fornemmelse, slutter han.
Fra "Sportsfiskerens" verden har lokalredaktør Laurits Flowbinner genudsat en smuk laks på 91 cm, taget på flue, forstås, ligesom tidligere redaktør Ole Wisler landet en laks på 9 kg. Begge de sidstnævnte ved Skjern Å og begge på flue.