Grønlænder sprang selv på land
Sidst i februar kom der endelig spandevis af regn efter en tør og mild vinter og i kombination med en solid vestenkuling trak der mange grønlændere op i Trend Å.
Et par hverdage senere var jeg ude og svinge fluekæppen. Vandet stod højt, men havde trukket sig tilbage fra engen og jeg fangede hurtigt fem grønlændere på begge sider af målet, inden jeg forsøgte at forcere en bred grøft, der viste sig at være dybere end mine skridtstøvler.
Da jeg svuppede tilbage til bilen med våde bukser og kolde tæer, skulle jeg lige prøve et par kast ved en af de bedste pladser på strækningen. Det gav en super-grønlænder på 55 cm, som fik friheden igen, da jeg allerede havde taget en målsfisk, som blødte kraftigt fra gællerne trods min modhageløse ”Spejlæg”.
Ugen efter var jeg tilbage igen. Vandstanden var faldet en snes centimeter og synkelinen var skiftet ud med en sinktip – og ”Spejlægget” med en ”X-Flie”. Først genudsatte jeg en livlig springfyr på 60 cm, som tre gange gik fri af vandet. En halv time senere fulgt en blank målsfisk, inden jeg nåede ned til samme gode plads som ugen før.
Hugget kom som et elektrochock og i første udløb fik jeg flået hele fluelinen af hjulet. Da jeg havde fået halvdelen af linen tilbage på spolen, fulgte et nyt udløb, som sluttede i tre-fire hidsige spring, der endte med, at vinterens største blankfisk på 65 cm selv hoppede på land – så jeg måtte jo hjælpe den tilbage i baljen igen…
Alt i alt er det blevet til 25 grønlændere og et par nedgængere siden premieren og Trend Å har budt på vinterfiskeri, når det er bedst.
