Nedgængeres vandringer og overlevelse undersøges
Selvom havørreden nok er Danmarks mest populære sportsfisk, er der stadigvæk mange detaljer, som sagkundskaben ikke ved om dens livscyklus. Desuden tyder meget på, at de enkelte havørredstammer har vidt forskellige livsvilkår. Vi har eksempelvis ikke noget klart billede af nedgængernes vandringsruter, når de efter gydningen vender tilbage til saltvand. Eller hvor mange, der overlever frem til næste gydning – og hvor mange der eventuelt springer et års gydning over.
DTU-Aqua har sat sig for at forske i nogle af de sidstnævnte spørgsmål vedrørende nedgængernes færden og overlevelse. Tidligere har projektets ankermand, Kim Aarrestrup, begået en sådan undersøgelse af nedgængere Gudenå og tilløbet Lilleå og i den kommende tid gælder det havørreder fra ”storørredåerne” Karup Å og Simested Å. Fra begge vandløb opfiskes 40 nedgængere, som alle forsynes med en lille radiosender i bughulen. Hver sender har sit særlige signal, så de enkelte fisk kan identificeres og senderne kan bippe i to år, inden de løber tør for strøm.
Der opsættes modtagerstationer i begge åmundinger og ved Virksund, Hvalpsund, Aalborg på den 100 kilometer lange tur gennem Limfjorden til enten Hals i den østlige og Thyborøn i den vestlige fjordmunding.
Undersøgelsen forventes at give svar på, hvor stor en del af havørrederne der forlader Limfjorden for at æde sig store, og hvor stor en del der bliver i fjorden, forklarer Jørgen Buch fra Viborg Sportsfiskerforening, som har fiskeret ved både Simested Å og Karup Å.
- Og ikke mindst glæder vi os til at se, hvordan havørrederne klarer sig igennem fjorden i live. Undersøgelsen kan ikke give svar på, om dem der ikke klarer turen, er spist af en sæl, fanget af en lystfisker eller gået i et garn, men der skal nok komme interessante resultater alligevel.
- Bemærk, at de 80 fisk, der får en sender indopereret, får samtidig klippet fedtfinnen af, og det er derfor vigtigt, at du genudsætter fisken, hvis du fanger en med en klippet fedtfinne. Den svømmer rundt med en sender til 1700 kr, i maven, og den kan afgive mange vigtige oplysninger fremover, så den er mere værd genudsat end på grillen, slutter Jørgen Buch.
Bilag
