Kom og bind en flue
Alle og enhver kan - ganske gratis - deltage i Svendborg Sportsfiskerforenings Fluebinder Workshop.
Mandage og tirsdage i januar, februar og marts vil foreningens klubhus være åbent for alle, der kunne tænke sig at binde fluer.
• Om du er fluefisker, fisker med bombarda eller bruger en ophængerflue ved spinnefiskeri, er der intet der slår den fornemmelse man får, når man fanger den første fisk på en flue man selv har bundet, forklarer Preben Sørensen, formand for Svendborg Sportsfiskerforening.
• Vi binder fluer til kysten, til å, til put-and-take søer og elvenes laks, så kom frisk og få hjælp med at binde din første flue. Klubben råder over materialer og værktøj, så det er gratis at deltage, fortsætter Preben Sørensen.
Aktiviteten, der er støttet af projekt ”Vild med Vand”, kræver ikke medlemskab af foreningen.
Interesserede kan reservere en plads ved fluebinder-bordet på: post@svendborg-sportsfiskerforening.dk eller på tlf. 2237 0085 efter kl. 16.
Fluebinder-aftenerne foregår som nævnt mandage og tirsdag kl. 19-21. Adressen er Dronningemaen 33.