Karup Å bliver selvreproducerende de næste fem år

084.JPG

Karup Å Sammenslutningen (KÅS) afholdt forleden sin årlige generalforsamling med 39 fremmødte fra 11 af de 12 tilsluttede foreninger.

Det fremgår af referatet, at lodsejerforeningen ved Karup Å i flere år har ønsket at stoppe elfiskeri efter moderfisk i åen og dermed gøre den selvreproducerende.

Da dambruger Peter Holm fra Lundby ved Nibe for nylig har meldt ud, at han stopper med at producere udsætningsfisk, besluttede bestyrelsen i KÅS at støtte lodsejernes ønske om stop for elfiskeri og udsætninger.

Det gav anledning til en lang og detaljeret debat, som mundede ud i, at generalforsamlingen vedtog at stoppe udsætninger i en forsøgsperiode på fem år.

Det undersøges samtidig, om Lasse Mikaelsens klækkekasser kan indgå i forsøget for at støtte produktionen af havørredyngel, ligesom der blev fremsat ønsker om flere bestandsanalyser i perioden for at følge udviklingen.

Midler, der tidligere er gået til betaling for udsætningsfisk, skal i stedes anvendes til vandløbsforbedringer, primært udlægning af gydegrus.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

DKK 470,00

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay
Betalingskort Kort

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"