En sårbar fisk

Den ikoniske laksefisk stalling er en truet art i Danmark. Fisken findes kun i Gudenåen og i vestvendte jyske vandløb syd for Limfjorden. Helt frem til 2010 var stalling rygraden i fluefiskeriet i den øvre del af Gudenåen og i de vestvendte åer sammen med bækørred. Men i vinteren 2009/2010 gik stalling-bestandene kraftigt tilbage, og fisken blev totalfredet fra 2011.

Stalling-bestandene er gået tilbage, selvom vandet er renere end tidligere, spærringer er fjernet, og der er skabt flere gydepladser. Den mest oplagte årsag er, at stallingen bliver spist af skarver, som i vinteren 2009/2010 begyndte at søge føde i vandløbene. Noget, der ikke var set før.

Adskillige undersøgelser har siden 2010 dokumenteret, at skarven udgør et voldsomt pres på stallingerne og de andre vandløbsfisk.

Vi vil have stallingen tilbage

Vi drømmer om et comeback for stallingen i Danmark. Om flere bobler i overfladen, fordi der står en stalling i vandsøjlen.

Derfor undersøger vi, hvad der sker med stalling-bestandene i fem jyske vandløb, når vi friholder udvalgte strækninger for skarver med forskellige metoder som patruljering, bortskræmning og regulering.

Målet er, at stalling-bestandene vokser betydeligt i alle fem vandløb, og at bestandene er robuste efter fire år.


_0006_DSCF8923.jpg

Kaare Manniche Ebert

Biolog

Lars Rasmussen

Lars Rasmussen

Direktør

Unikt samarbejde om citizen science

Projekt Stalling er et videnskabeligt borgerdrevet projekt, der inddrager frivillige i arbejdet med at beskytte stalling mod skarvprædation. Projektet samler de bedste kræfter for at finde svar på, hvordan vi får stallingen tilbage.

I projektet deltager:

  • Lokale lystfiskerforeninger
  • Lokale jægere
  • DTU Aqua
  • Aarhus Universitet
  • Miljøstyrelsen
  • Naturstyrelsen
  • Danmarks Sportsfiskerforbund
  • Lystfisker Danmark, der refererer til den nationale lystfiskerstrategi

Danmarks Sportsfiskerforbund står for projektledelsen.


Projekt Stalling er finansieret af midler fra Lystfisker Danmark og Jagttegnsmidlerne med bidrag fra lokale lystfiskerforeninger.

Projektet varer til og med 2028.

Vil du være med?

Alle kan være frivillige i Projekt Stalling. Som frivillig deltager du i patruljering og bortskræmning af skarv ved én af de fem projektstrækninger. Er du jæger, kan du også deltage i regulering af skarv.

En typisk vagt ved åen varer 1-3 timer, og du bestemmer selv, hvor mange vagter du vil tage. 

Arbejdet bliver organiseret via projektets egen app, som også bliver brugt til at indsamle data fra bestandsundersøgelser af stalling undervejs i projektets forløb.

Kontakt den lokale projektkoordinator, hvis du vil være med i Projekt Stalling.

Her arbejder Projekt Stalling

Øvre Storå:    

Ørre og Omegns Lystfiskerforening 

Lokal projektkoordinator:
Søren Kiilerich
E-mail: sp.kiilerich@gmail.com


Fjederholt Å: 

Lokal projektkoordinator:
Per K. Pedersen
E-mail: pkp@zpey.com

 

Grindsted Å:    

Grindsted Sportsfiskerforening

Lokal projektkoordinator:
Lars Pedersen 
E-mail: lp@gsff.dk

 

Arnå:      

Vidå Sportsfiskerforening

Lokal projektkoordinator:
Torben Kjær
E-mail: torben1978@sol.dk

/projektstalling