10 spørgsmål til Danmarks nye nationale skarvrådgiver
Udover arbejdet med regulering af skarv ser Lars Erlandsen Brun frem til det sydfynske vinterfiskeri.
Foto: Peter Lyngby.
Sportsfiskeren har stillet 10 spørgsmål til den nye nationale skarvrådgiver Lars Erlandsen Brun.
OM LARS ERLANDSEN BRUN
Har arbejdet som vildtkonsulent i Naturstyrelsen i over 30 år. Opgaverne kredsede der omkring formidling, forvaltning og implementering af sagsbehandlings-systemer vedrørende regulering.
Er en fast del af Dansk Lystfiskeris arbejdsgruppe om skarv.
Lars har fisket siden barnsben og været af medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund i mere end 50 år. Han er bosat på en gård ved Svanninge på Fyn.
Artiklen er bragt i magasinet Sportsfiskeren, nr. 4, 2024.
Danmarks Sportsfiskerforbund og Dansk Lystfiskeri er gået sammen om ansættelsen af en konsulent, som udelukkende skal fokusere på rådgivning om regulering af skarv. Projektet er støttet af lystfiskerbranchen og den nationale lystfisker-strategi under Lystfisker Danmark. Den erfarne vildtkonsulent, Lars Erlandsen Brun, havde sin første arbejdsdag for organisationerne i midten af oktober måned.
Sportsfiskeren har stillet 10 spørgsmål til den nye skarvrådgiver.
Hvorfor skal der reguleres skarv?
– Det er der flere gode grunde til. Først og fremmest er det vigtigt at fremhæve, at vi regulerer skarv, fordi vi kan. På trods af fuglens fredede status som art. Politisk og i vores forvaltning er denne mulighed i sig selv en anerkendelse af, at skarverne kan udgøre et problem. Skarv kan udgøre en trussel mod visse fiskebestande, og derfor har man gjort det politisk legitimt at regulere fuglene. Der er i øvrigt ikke noget usædvanligt i, at vi regulerer dyrebestande i Danmark. Af forskellige årsager regulerer vi mange forskellige dyre- og fuglearter.
Men er det virkelig lystfiskernes opgave "at gribe til våben"?
– Det er helt normal praksis, at den skadelidte eller interessenten i en given sammenhæng har bolden i forhold til at tage initiativet til regulering og udnytte mulighederne inden for forvaltningens rammer. Det gælder f.eks. for landmænd, som er ramt på afgrøderne, eller som hos os, hvor lystfiskerforeninger har interesse i at beskytte sårbare fiskebestande. Staten træder ikke automatisk til og regulerer. Det er ganske enkelt de rammer, der er sat inden for vildtskade-bekendtgørelsen, som dækker temmelig mange dyrearter. Det er så at sige vores kontrakt med samfundet på dette område. Ønsker man at ændre denne model, skal der arbejdes på det politisk. Der er nærmest ingen historik eller eksempler på, at staten påtager sig regulerings-opgaver for private lodsejere.
Skarv kan udgøre en trussel mod visse fiskebestande, og derfor har man gjort det politisk legitimt at regulere fuglene.
Det er helt normalt, at vi i Danmark regulerer bestande af forskellige dyrearter.
Foto: Gordon P. Henriksen.
Hvor håber du at gøre en forskel som skarvrådgiver?
– Det primære mål er selvfølgelig at få begrænset skarvens prædation på fisk. Det kan desværre være lidt svært direkte at måle på, da vi i forvejen kun har sparsomme data til rådighed. Men vi har som sagt, via bekendtgørelsen, de formelle rammer for reguleringen i hænderne. Nu gælder det om, at vi udnytter dem bedst muligt. Heldigvis bliver der allerede gjort en uvurderlig indsats af mange frivillige i foreningerne rundt omkring i landet, og jeg vil nu forsøge at understøtte deres indsats ved at være en form for bindeled. Dels ved at samle op på viden, dels ved at kortlægge barrierer og udfordringerne ved reguleringerne. Vi forventer, at et netværk og en samlet vidensdeling vil gøre en stor forskel og motivere flere til at tage del i regulerings-opgaverne. Min rolle som bindeled er dog ikke kun mellem de mange foreninger og frivillige, den gælder også ind til myndigheder og andre interesseorganisationer. Både Danmarks Jægerforbund og flere af de rekreative fiskeri-organisationer har vist interesse for at øge samarbejdet omkring regulering af skarv.
Hvilke konkrete opgaver kaster du dig først over?
– Vi har allerede afholdt et første netværks-møde i Jylland, og heldigvis meldte mange erfarne folk ude i foreningerne sig straks under fanerne. Dels for at dele deres erfaringer med henblik på at udbrede best practice, dels for at bede om hjælp med direkte problemstillinger i deres arbejde. Vi planlægger netop nu et tilsvarende netværksmøde på Sjælland, hvor det er min oplevelse, at indsatsen omkring skarv-regulering mange steder ikke er lige så koordineret. Her kan de gode erfaringer fra vestjyske foreninger og fra Vandpleje Fyn tilbydes og måske komme sjællandske frivillige til gode. Vi har ikke ubegrænsede midler, så mine opgaver vil hele tiden handle om, at vi i samarbejde skal fokusere på at gøre de rigtige ting, de rigtige steder. Det vil give den største effekt. Derudover forudser jeg flere formidlingsopgaver omkring skarv. Det er endnu ikke alle lodsejere, som er klar over, at fuglebestanden kan reguleres, og for dem, som ved det, vil det formentligt være nyttigt med en vejledning til ansøgning om reguleringstilladelse. Reglerne er ikke helt enkle, så jeg påtænker at udarbejde en grundig klik-vejledning til online- systemet. Det bør måske indskydes, at det dog ikke er vanskeligere at opnå tilladelse til regulering af skarv, end det er tilfældet med tilladelser til regulering af andre dyrearter.
Lystfiskere giver ofte en ringe forvaltning skylden for problemerne med skarv. Halter forvaltningen på området?
– Forvaltningsansvaret er dybest set et politisk spørgsmål. Altså i forhold til, hvor det hører hjemme, og hvordan det prioriteres i samfundet. Samtidig er der områder i fuglebeskyttelses-direktivet under EU, som er efterladt til fortolkning i det danske embedsværk. Der er ikke lagt op til jagttid grundet fredningen, men til gengæld gives der mulighed for bestands-reguleringer. Det ser jeg faktisk som en fordel. Havde vi en fastlagt jagttid på skarv, ville vi næppe have de samme instrumenter til regulering, som vi for nuværende har stort set året rundt. Samtidig er det uhyre vigtigt, at vi sørger for jægernes engagement omkring skarven, inden vi ønsker os en jagttid. Ellers kunne vi nemt ende med en mindre reduktion af fuglenes prædation på fiskene. En af de ting, jeg kunne ønske, vi undersøger i forvaltningssammenhæng, er den såkaldte adaptive forvaltning. Her skal man se nærmere på, hvor mange dyr der faktisk bør være af en given art. Som det i øjeblikket er tilfældet med ulven. Debatten er sund at have, selv om bølgerne til tider går højt. Da skarven er en trækkende fugleart, vil det dog først for alvor batte noget, når der bliver taget hånd om en skærpet international forvaltningsplan, som samtidig inddrager lokale bestandsmål.
Et godt samarbejde mellem jægere og lystfiskere er vigtigt for at nå i mål med reguleringerne.
Foto: Nikolaj Andersen.
Rygtet vil, at langt fra alle reguleringstilladelser bliver brugt fuldt ud. Er det svært at regulere skarv?
– Nej, det er som sådan ikke svært at regulere skarv. Men man skal selvfølgelig gøre brug af de rigtige metoder på en given lokalitet. Er man effektiv, kan man skyde ganske mange skarver på ret kort tid, og de seneste tal fra Århus Universitet tyder på en relativt stor stigning i antallet af regulerede skarv de seneste år. Ikke alle lystfiskere er jægere, så mange steder kræver reguleringen, at lokale jægere deltager i reguleringen. I de tilfælde er det min erfaring, at det kan være en udfordring at gøre skarv-reguleringen attraktiv nok for jægerne. Reguleringen kan f.eks. karambolere med jagttider på andre dyr, ligesom skarv-reguleringen ikke altid matcher jægernes forventninger til en jagt. Det er vigtigt at have i mente, og af den grund gælder det om at planlægge reguleringen i områder, hvor fuglene holder til i stort antal. Det kan f.eks. være på deres rastepladser. Bortskræmning kan være løsningen visse steder, men fuglene vil forsøge at spise fisk for at overleve, så man risikerer nemt kun at flytte problemet ved blot at skræmme. Skarven er en klog fugl, så der er et vist element af dygtiggørelse i forbindelse med reguleringerne, og over en bred kam kan vi nok blive bedre.
I medierne omtales skarv-regulering altid som det at skyde fugle. Findes der ikke alternativer?
– Det gør der, og umiddelbart kan vi opdele reguleringen i tre, selv om bortskræmning ikke helt kan defineres som regulering. Men lad os starte med det, altså hvor fuglene skræmmes væk fra et område ved hjælp af larm, fysisk aktivitet og så videre. Et godt eksempel er Smoltvagt-projektet, som jeg selv har deltaget i. Fordelen ved denne strategi er, at man ikke behøver jagttegn og dermed nemmere kan samle frivillige. Omvendt kræves en ihærdig indsats i et område, før metoden er effektiv. En anden mulighed er oliebehandling af fuglenes æg. En metode, som begrænser udvikling af bestanden. Også dette er dog et stort arbejde, og jeg har i årenes løb selv oliebehandlet skarv-æg i tusindvis i kraft af mit tidligere arbejde i Naturstyrelsen. Den sidste mulighed er direkte bestandsregulering, hvor fuglene skydes af jægere med jagttegn.
Skal man så bare ringe til dig, hvis man vil regulere skarv?
– Det vil helt klart være mest hensigtsmæssigt, hvis man i første omgang henvender sig i sin lokale forening, men min telefon er selvfølgelig åben.
Hvor står vi med skarv-problematikken om fem år?
– Det er som bekendt svært at spå, især om fremtiden. I forhold til EU-perspektivet er fem år desværre ikke lang tid. Der vil store ændringer formentlig tage længere tid. Jeg håber, at en adaptiv forvaltning på tværs af landegrænser er på plads, men det bliver heller ikke helt nemt at nå. Udviklingen i vores vandmiljø spiller selvfølgelig også en stor rolle, for hvis der var flere fisk i det hele taget, ville skarvens prædation blive bredt ud og ikke ramme de sårbare fiskebestande så hårdt. Vi ser også en ændring i skarvens adfærd. Der bliver flere, men mindre, kolonier. Måske på grund af presset fra reguleringer. Måske på grund af stigningen i havørne-bestanden. Rovfugle på størrelse med en flyvende gadedør skaber forståeligt en vis panik blandt skarverne i en koloni. Uanset vil det med største sandsynlighed fortsat være lystfiskerne, som selv skal tage affære i forhold til sårbare fisk. Andre lande i EU opererer med kontante erstatninger til skadelidte, men en stabel danske kroner vil jo ikke være det, som får stallingen tilbage i vores vandløb. Jeg tror heller ikke på et scenarie, hvor det bliver stemt igennem politisk, at skattekroner skal bruges til at engagere jægere til regulering. Vi har ganske enkelt for mange andre store samfundsopgaver, som til enhver tid vil få en bredere opbakning.
Hvilket lystfiskeri dyrker du, når du ikke regulerer skarv?
– Lystfiskeri er nærmest min livsnerve. Jeg fangede min første fisk, da jeg var fire år gammel, og i årenes løb har jeg været rundt om næsten alle former for lystfiskeri. Alt fra surfcasting til tørflue. De seneste 30 år har kystfluefiskeriet dog vejet tungest. Jeg holder meget af det rå vinterfiskeri, som venter derude. Denne årstid er heldigvis ganske gavmild på de sydfynske kyster, jeg har tæt på min bopæl. Men man kan jo godt holde lidt øje med skarven, selv når indsatsen er fokuseret mod havørrederne.
