Fyns Laksefisk overlever: Ny forpagtningsaftale er godkendt

Billede 2 Elfiskeri Fyns Laksefisk De frivillige foreningsfolk kan nu se frem til, at de fortsat skal ud med elfiskeudstyret for at fange moderfisk til opdrættet hos Fyns Laksefisk.

Det er nu endelig lykkedes at få godkendt en forpagtningsaftale, som sikrer, at Fyns Laksefisk kan fortsætte arbejdet med at producere ørredyngel og smolt til udsætningsarbejdet på Fyn og dele af Sjælland.

Efter måneders usikkerhed omkring fremtiden kan medarbejderne hos Fyns Laksefisk nu ånde lettet op, og det samme kan de mange foreninger, der er involveret i fiskeplejearbejde på Fyn og dele af Sjælland. Det er nemlig lykkedes at få godkendt den forpagtningsaftale, der sikrer den fortsatte drift af Fyns Laksefisk. Det oplyser Erhvervshus Fyn i en pressemeddelelse.

Forhandlingerne mellem FGU FYN, der ejer og driver Fyns Laksefisk, og Erhvervshus Fyn, der gennem Destination Fyn driver Havørred Fyn-projektet, er landet på en fireårig forpagtningsaftale. Aftalen indebærer i praksis, at Erhvervshus Fyn lejer sig ind i lokalerne ved Elsesminde og overtager driften af Fyns Laksefisk fra 1. juli 2025.

Det betyder, at de fastansatte medarbejdere i Fyns Laksefisk til sommer vil blive virksomhedsoverdraget til Erhvervshus Fyn og kan fortsætte deres arbejde med at opdrætte og udsætte smolt i de fynske vandløb, samt i de vandløb på Sjælland, der også får produceret deres udsætningsfisk hos Fyns Laksefisk. Aftalen er godkendt af Styrelsen for Udvikling og Kvalitet (STUK) og markerer dermed den endelige afslutning på et langt forløb, der har udspillet sig, siden FGU FYN i august meldte ud, at Fyns Laksefisk måtte lukke.

Det glæder Danmarks Sportsfiskerforbund, at Fyns Laksefisk alligevel får lov at fortsætte sin produktion af udsætningsfisk.

– Fyns Laksefisk er et omdrejningspunkt for den frivillige vand- og fiskepleje både på Fyn og flere steder på Sjælland. Derfor er vi glade for, at fremtiden nu er sikret for Fyns Laksefisk de kommende fire år, siger Torben Kaas, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund.

Opbakning fra mange sider
Udsigten til, at Fyns Laksefisk skulle lukke, fik mange interessenter på banen, og det har været stærkt medvirkende til redningen.

Fyns Laksefisk stod til at lukke ved udgangen af juni 2025, fordi FGU FYN som uddannelsesinstitution ikke må drive en underskudsgivende aktivitet. Undervejs har der været stor opbakning til Fyns Laksefisk fra virksomheder, fonde, lystfiskerforeninger og private, der har doneret beløb til brug for et potentielt køb af Fyns Laksefisk. De fleste har valgt at fastholde deres donation, så den nu går til Fyns Laksefisk som led i forpagtningen, hvilket Erhvervshus Fyn er meget taknemmelig for.

Parterne glæder sig desuden over, at arbejdet med el-fiskeri, opdræt og udsætning af havørredsmolt har fået en ekstra håndsrækning i form af en særlig bevilling på en halv million kroner på Finansloven 2025.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"