Havmiljøforsker: Derfor har havet brug for muslingerev
Biolog og ph.d.-studerende Timi Løvholt Banke undersøger effekten af udlægning af muslinger i Vejle Fjord.
Foto: Thea Bjørn.
Muslingerevet er både bolig og spisested for en række arter i havet, og revet fungerer som et lokalt renseanlæg på havbunden. Derfor er der brug for, at vi skaber flere muslingerev i de kystnære havområder. Få indsigt i muslingerevets stilfærdige superkræfter med havmiljøforsker Timi Løvholt Banke fra Syddansk Universitet.
Kysthjælper – vi giver havet en hånd
Projekt Kysthjælper arbejder for at forbedre havnaturen og genskabe levestederne for fisk og bunddyr i de kystnære havområder.
Arbejdet bliver udført i samarbejde med frivillige og består i udplantning af ålegræs og etablering af mindre stenrev og muslingerev i fire kystnære havområder.
Kysthjælper ledes af Danmarks Sportsfiskerforbund og er finansieret af VELUX FONDEN. En række forskningsinstitutioner, kommuner og NGO’er er partnere i projektet og bidrager med både viden og stærke hænder for at hjælpe havmiljøet.
Læs mere om Kysthjælper her
Muslingerevet er en naturtype på bunden af havet med mange vigtige egenskaber. Men muslingerevene er truet af muslingefiskeri, iltsvind og prædation fra en voksende bestand af krabber. Udlægning af nye muslingerev i de kystnære havområder indgår derfor i det frivillige arbejde med naturforbedring i havet, som projektet Kysthjælper organiserer.
Biolog og ph.d.-studerende Timi Løvholt Banke fra Syddansk Universitet har forsket i udlægning af muslinger som en del af projektet Sund Vejle Fjord. Her fortæller Timi Løvholt Banke om blåmuslingers rolle i havmiljøet og om effekten af udlægning af blåmuslinger.
Hvad er et muslingerev egentlig?
Muslingerevet er et rev bestående af en masse muslinger, der skaber komplekse 3d-strukturer på havbunden.
Hvilken rolle spiller muslingerev for havmiljøet?
Muslingerevet har mange gode egenskaber. Den komplekse struktur gør revet til et egnet levested for en række arter, der gemmer sig i revet. Det kan være sortkutlinger, ålekvabber og tangspræl, strandkrabber, stankelbenskrabber og børsteorme. På revets hårde overflade vil der sætte sig søanemoner og rurer, som er små krebsdyr. Sukkertang og andre tangarter sætter sig også på skallerne og er med til at danne en yderligere revstruktur.
Et muslingerev indgår i fødekæden som et vigtigt fødeelement. Både fisk, fugle, krabber og søstjerner spiser blåmuslinger. De mange smådyr, der finder hjem imellem muslingerne, er også vigtige fødeemner og er med at til at danne en robust fødekæde.
Desuden kan muslingerne forbedre vandkvaliteten. Muslingerne filtrerer kontinuerligt vandet, når de spiser af algerne i vandet. På den måde holdes vandet mere klart tæt på muslingebankerne. Når man er ude at dykke, kan man se en fane over muslingebankerne, hvor vandet er markant klarere. Det er meget bekræftende.
Under algeopblomstringerne er lysintensiteten ved muslingerne op mod 17-36 % bedre – med det forbehold, at vi stadig forsker i emnet og har behov for flere målinger.
I reglen er muslinger utroligt robuste over for iltsvind og kan klare 1-2 uger med iltsvind, men nogle steder er vi nået et niveau af iltsvind, hvor muslinger heller ikke kan klare det.
Hvor meget ved man om udbredelsen af muslingerev omkring Danmark?
Forskerne er ikke i tvivl om, at udbredelsen af muslingerev er ringere end tidligere. Men vi er stadig langt fra at have kortlagt udbredelsen. I andre nordiske lande har man konstateret, at revene er i tilbagegang. Det er blandt andet baseret på meldinger fra fiskere.
Syddansk Universitet har kortlagt mængden af skalbanker i Vejle Fjord ved at trække en videoslæde gennem hele fjorden. Vores vurdering er, at der har været en markant tilbagegang af muslinger i fjorden, som formentlig er sket inden for de sidste 10-15 år.
Hvilke forhold kan skade eller helt fjerne muslingerevene?
Der er flere presfaktorer på muslingerev. Fiskeri kan have en negativ effekt på udbredelsen af muslingerev. Og det samme kan iltsvind. I reglen er muslinger utroligt robuste over for iltsvind og kan klare 1-2 uger med iltsvind, men nogle steder er vi nået et niveau af iltsvind, hvor muslinger heller ikke kan klare det.
En anden fare for muslinger er de rovdyr, der gerne vil æde dem. Et dyr som strandkrabben er for eksempel ekstremt god til at spise blåmuslinger. Meget tyder på, at der er kommet en ubalance mellem den mængde muslinger, der bliver ædt, og den mængde, der kommer til. Søstjerner spiser helst de store muslinger, mens krabberne har en præference for de helt små muslinger, som er nem mad for dem. Ubalancen hænger sammen med, at der i nogle af vores fjorde og indre farvande er meget store mængder af krabber. Forskning indikerer, at de store bestande af krabber er et resultat af færre rovdyr længere oppe i fødekæden som fladfisk og torsk. Disse fisk æder normalt krabber og kan på den måde holde bestanden af krabber på et passende niveau.
Som et tiltag til naturforbedring kan man lægge muslinger ud på havbunden. Hvad sker der så?
Muslingerne vil efter kort tid samle sig selv til en form for 3d-struktur. Herefter begynder der at sætte sig makroalger på muslingestrukturen. Makroalger er store alger som fx rødalgearter, sukkertang og blæretang. De er alle sammen flerårige alger, der er gode for havmiljøet.
Med tiden vil det blive til et mere og mere komplekst rev af både døde og levende muslinger. Muslingerne formerer sig via larver, der bevæger sig rundt i vandfasen. Larverne bliver tiltrukket af hårde materialer og af egen art, så de sætter sig gerne i det eksisterende muslingerev, som efterhånden er blevet leve-, spise- og skjulested for en lang række arter.
Det er et vigtigt, positivt signal, at der kan gøres noget for havmiljøet. Og én af metoderne er at lægge muslinger ud, som danner nye muslingerev.
Om muslingedyrkning til nye muslingerev
Udlægning af muslinger kræver, at man dyrker muslinger på liner i havet over ca. et halvt år, inden de lægges ud på havbunden.
Dyrkning af muslinger i større skala kan forurene havmiljøet lokalt på grund af næringsstoffer i muslingernes afføring. Derfor bør placeringen af et muslingeanlæg være nøje udvalgt. Anlægget bør f.eks. ikke være i nærheden af sunde ålegræsbede eller muslingerev, som kan tage skade af lokal forurening.
Kysthjælpers arbejde med udlægning af muslinger foregår på mindre hobbyanlæg med enkelte liner, hvor muslingerne fjernes og lægges på havbunden efter ca. et halvt år. Muslingedyrkning i denne skala vil ikke skade havmiljøet lokalt.
Hvor meget er der hidtil blevet arbejdet med udlægning af muslinger i Danmark som naturgenopretning?
Vi har stadig en begrænset erfaring med udlægning af muslinger som naturgenopretning i Danmark. Det er primært sket i Vejle Fjord på dybder af 3-6 meter, hvor bølgepresset som regel er for lavt til at flytte på muslingerne.
Selv på internationalt plan er der relativt få erfaringer med at lægge muslinger ud i den skala, som det er blevet gjort i Vejle Fjord. Fra år 2020-2023 blev der i fjorden udlagt 1500 tons blåmuslinger på et areal på 39 hektar i forbindelse med projektet Sund Vejle Fjord, som Syddansk Universitet er en del af. I gennemsnit er der blevet udlagt 400 tons blåmuslinger om året siden 2020. Det betyder faktisk, at man får utroligt meget forbedret natur i fjorden.
Er det overhovedet muligt for nye muslingerev at bidrage til et bedre havmiljø med den dårlige tilstand, vi ser på havbunden lige nu?
Svaret er helt sikkert: ja.
En af de store presfaktorer er ringe lysforhold, som netop muslinger hjælper med at modvirke. Der mangler lys på havbunden i vores farvande, og alt, vi kan vende der, er en gevinst. Hvis vi får bedre lys på bunden, er der også potentiale for, at ålegræsset kan vokse på større dybder. Og større udbredelse af ålegræs bidrager positivt til udviklingen af et bedre havmiljø.
Alternativet til at lave naturgenopretning i havet er jo, at vi mangler vigtige habitater (levesteder for bestemte plante- og dyrearter, red.), fordi vi ikke gør noget. Der er allerede tabt store arealer, og dermed har vi mistet nogle vigtige økosystemtjenester, altså goder, som økosystemet og vi mennesker får gratis af naturen.
Det er et vigtigt, positivt signal, at der kan gøres noget for havmiljøet. Og én af metoderne er at lægge muslinger ud, som danner nye muslingerev.
