Fiskerikommissionen anbefaler delvist trawlfrit Bælthav i ny rapport
Foto: Shutterstock.
Et delvist trawlfrit Bælthav, en øget indsats mod prædation fra skarver og en økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltningen er blot et lille udpluk af de 19 anbefalinger, Fiskerikommissionen i dag har afleveret til Regeringen i en 331 sider lang rapport. Danmarks Sportsfiskerforbund havde gerne set en anbefaling om et totalt stop for fiskeri med bundtrawl i Bælterne og de østjyske fjorde.
De har været godt to år undervejs: De samlede anbefalinger fra Fiskerikommissionen til, hvordan det danske fiskeri kan fremtidssikres indenfor bæredygtige og økosystembaserede rammer. Men i dag d. 20. december kunne kommissionen endelig aflevere de anbefalinger, der skal danne grundlag for de videre politiske drøftelser om erhvervsfiskeriets fremtid.
Fiskerikommissionen har med rapporten samlet 19 anbefalinger, der er inddelt efter en række temaer, herunder udbytte, havmiljø og naturbeskyttelse, lokalsamfund og udvikling samt klimaomstilling.
Derudover forholder Fiskerikommissionen sig til de såkaldte kystfiskerordninger samt det tidligere konkrete politiske forslag om et trawlfrit Bælthav, der allerede var vedtaget før Regeringsskiftet, men straks efter blev sløjfet.
Efter første kig på den lange rapport er formand i Danmarks Sportsfiskerforbund skuffet over de uambitiøse anbefalinger i forhold til at begrænse fiskeri med bundslæbende redskaber i vores indre farvande, herunder bælterne, Limfjorden, Randers Fjord og Mariager Fjord.
- Vores havmiljø og ikke mindst en lang række af vores fiskebestande er tæt på kollaps. Det gælder især de bundlevende arter i de indre danske farvande. Derfor havde vi en forhåbning og forventning om, at Fiskerikommissionen ville anbefale et totalt forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber, herunder bundtrawl og muslingeskrab, i vores indre danske farvande, siger Torben Kaas.
- I stedet har man nu sat en dør på klem ved at anbefale et stop for bundtrawl i bælterne, men samtidig bibeholde et såkaldt kerneområde for fiskerierhvervet på 10%, hvor det stadig skal være tilladt at fiske med bundtrawl. Det er dybt problematisk og vil jo reelt set ikke betyde en markant forbedring af beskyttelsen af bælterne sammenlignet med i dag, siger Torben Kaas.
Iltsvind fremhæves som hovedproblem
Netop iltsvind italesætter Fiskerikommissionens rapport også som en central og altoverskyggende presfaktor.
- Det er selvfølgelig positivt, at Fiskerikommissionen også peger på en begrænsning af næringsstofbelastningen fra landbruget til havet, som den helt centrale faktor, når det kommer til at genskabe et robust havmiljø. Men det skal ikke være en undskyldning for, at man ikke samtidig tager hånd om andre presfaktorer, såsom bundtrawl, der jo netop bliver ekstra problematisk, når havmiljøet i forvejen er i knæ. Det er på mange måder den argumentation, Fiskerikommissionen bruger i deres rapport: Det er iltsvind, der er skyld i tilstanden i bælterne, så trawlfiskeriet kan stadig fortsætte. Det holder ikke, siger Torben Kaas og fortsætter:
- Man bør netop med tanke på den forarmede tilstand havet er i, prioritere at beskytte havbunden i videst muligt omfang – både af hensyn til at beskytte de få tilbageværende og velfungerende habitater for fisk, dyr og planter, men også for at begrænse risikoen for at yderligere næringsstoffer bliver frigivet til nogle af de havområder, der i forvejen er hårdest ramt af iltsvind, siger Torben Kaas.
FISKERIKOMMISSIONENS FORMÅL OG RAMMER
Formålet med Fiskerikommissionens arbejde er at komme med anbefalinger til, hvordan det danske fiskerierhverv efter Brexit kan udvikle sig efter følgende målsætninger:
Størst muligt samfundsøkonomisk udbytte af fiskeriet inden for de miljømæssige rammer
- Et økonomisk robust, ressourceeffektivt og konkurrencedygtigt erhverv.
- Et erhverv, som bidrager til den danske økonomi og beskæftigelse, specielt i de lokalområder hvor fiskerierhvervet er dominerende og kulturbærende.
Mindst mulig påvirkning af økosystem og klima
- Et erhverv, der bidrager til Danmarks klimamål.
- Sikring af robuste økosystemer og biodiversitet.
- Sikring og genopretning af bæredygtige bestande.
For at sikre, at analysen tager højde for fiskeriets forskellige segmenter, arbejder kommissionen differentieret med anbefalinger for følgende tre segmenter; 1) kystfiskeriet, 2) demersalt havgående fiskeri og 3) pelagisk- og industrifiskeri.
Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fokus på skarven
En helt anden del af Fiskerikommissionens anbefalinger går på, hvordan man får håndteret prædationen fra skarver på de kystnære fiskebestande. Her mener kommissionen, at Regeringen i højere grad bør udnytte de muligheder, der ligger i lovgivningen for at give tilladelse til regulering af skarv lokalt. Derudover bør der fra dansk side tages initiativ til ændringer i EU-lovgivning rettet mod at nedbringe antallet af skarv og sæl i kystområderne.
Fiskerikommissionen anbefaler desuden, at der gennemføres undersøgelser af effekten af at begrænse udbredelsen og størrelsen af udvalgte skarvkolonier.
- Det er meget positivt at se, at Fiskerikommissionen mener, at skarven udgør en væsentlig presfaktor, når fiskebestandene er så langt nede som tilfældet er i dag. Der er allerede undersøgelser, der peger på, at skarverne i dag kan være med til at holde visse arter og bestande nede. Uanset om man vil det eller ej, er det derfor nødvendigt at få drøftet og truffet beslutning om en mere streng forvaltning og regulering af skarv – ikke kun i Danmark, men på tværs af EU, siger Torben Kaas.
En økosystembaseret tilgang og mere skånsomme redskaber
Et andet positivt aspekt af Fiskerikommissionens rapport er anbefalingerne om en økosystembaseret forvaltningspraksis for det danske erhvervsfiskeri. Her fremgår det blandt andet:
”Fiskerikommissionen anbefaler, at forvaltningen af fiskeriet overgår fra en enkeltarts-baseret til en flerarts-baseret forvaltning. Danmark skal arbejde for, at dette implementeres i fiskeriforvaltningen både nationalt og i EU og internationalt regi” og ”Fiskerikommissionen anbefaler, at der indføres specifikke krav for dansk fiskeri, der sikrer, at det fremover baserer sig på miljøskånsomme fiskerimetoder og redskabsanvendelser. Vurderingen af miljøskånsomheden skal inddrage effekter på fangsteffektivitet for at sikre, at den samlede påvirkning forbundet med fangsten mindskes.”
- Ved første øjekast er det positive anbefalinger, som vi Danmarks Sportsfiskerforbund længe har argumenteret for. Passive og selektive redskaber bør afløse de mere skadelige aktive redskaber, såsom bundtrawl. Og derudover er det helt centralt, at man i fiskeriforvaltningen – særligt af vores industrifisk – vurderer, hvor stort fisketryk, der kan tillades både for den enkelte arts velbefindende, men også med henblik på, at arten fx kan udgøre en vigtig fødekilde for eksempelvis torsk, siger Torben Kaas.
Politiske forhandlinger på vej
Med Fiskerikommissionens udspil må det nu forventes, at der bliver politiske drøftelser og forhandlinger om de kommende rammer for dansk erhvervsfiskeri i starten af det nye år.
- Her vil vi naturligvis fortsat presse hårdt på for, at der bliver indført en langt strengere regulering af det bundslæbende fiskeri. Det skal simpelthen ud af vores indre farvand, særligt Limfjorden, Mariager Fjord, Randers Fjord og den vestlige Østersø, herunder Bælterne, siger Torben Kaas.
- Skåret ind til benet, så var vores holdning på forhånd den, at Fiskerikommissions vigtigste bidrag ville være at sikre, at det ikke bliver fiskeriet, der står i vejen for, at havmiljøet og fiskebestandene atter kommer på fode. Det ser ved første øjekast ikke ud til at være tilfældet, så nu må vi sætte vores lid til, at politikerne og især vores miljøminister Magnus Heunicke trækker i naturen og havets retning, når de fremtidige rammer for erhvervsfiskeriet skal fastsættes, slutter Torben Kaas.
Du kan læse pressemeddelelsen fra Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri her, Fiskerikommissionens anbefalinger her og Danmarks Sportsfiskerforbunds høringssvar her.
