Nye kvælstoftal giver flashbacks til sidste sommers algevækst og iltsvind
Fedtemøg ved Trelde Næs i sommeren 2022.
Foto: Kennet Brask.
Seneste data for kvælstofforurening i havet viser, at kurven endnu ikke er knækket. Det fremkalder minder om stor algevækst og kraftigt iltsvind i 2022. Danmarks Sportsfiskerforbund kræver akut handling.
Sådan opstår iltsvind
Iltsvind opstår, når næringsstofferne fosfor og kvælstof bliver skyllet ud i havet fra landjorden under regnvejr. I havet giver stofferne næring til alger, der vokser i løbet af forår og sommer. Når algerne dør, falder de til bunds og nedbrydes under forbrug af ilt. Det betyder, at vandet ved bunden gradvist kan tømmes for ilt.
Iltsvind forstærkes ved stigende vandtemperatur, fordi ilten bliver brugt hurtigere i varmere vand, og fordi det varmere vand ikke kan indeholde så meget ilt som det kolde vand.
Kilde: Miljøstyrelsen.
Foto: Morten Rasmussen.
– Det er ikke mere end otte måneder siden, at man stod i tyk algesuppe, når man fiskede på kysterne. Jeg havde da håbet, at sidste års algeboom var et ekstraordinært tilfælde. Men når jeg hører, at forureningen med næringsstoffer ikke er reduceret, så tør jeg ikke tro på andet, end at vi kommer til at se mere fedtemøg på kysterne og flere alvorlige tilfælde af iltsvind, siger formand i Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Kaas.
Reaktionen kommer, efter at den seneste nye havrapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet har vist, at der i 2021 blev udledt 55.000 tons kvælstof til havmiljøet i Danmark, og at kvælstofudledningerne ikke er faldet gennem de seneste 10 år.
– Når havmiljøet belastes af for store mængder af næringsstoffer, sker der en overvækst af alger i foråret, som efterfølgende medfører iltsvind på havbunden. I værste fald resulterer det i, at den giftige gas svovlbrinte trænger op fra havbunden og tager livet af både fisk, dyr og planter, siger Kaare Manniche Ebert, fiskebiolog i Danmarks Sportsfiskerforbund.
Vi ser et havmiljø, der er presset til det yderste af blandt andet forurening med næringsstoffer, og vi ved faktisk ikke, hvor mange gange man kan slå et havmiljø i gulvet, før det holder op med at rejse sig igen.
Ifølge eksperter fra Aarhus Universitet, DHI og DTU skal kvælstofudledningerne ned under 40.000 tons om året, for at havmiljøet kan komme i bedring.
– Vi ser et havmiljø, der er presset til det yderste af blandt andet forurening med næringsstoffer, og vi ved faktisk ikke, hvor mange gange man kan slå et havmiljø i gulvet, før det holder op med at rejse sig igen, siger Kaare Manniche Ebert og tilføjer:
– Samtidig har Danmark en alvorlig deadline i 2027, hvor vi er forpligtede af EU’s Vandrammedirektiv til at sørge for god økologisk tilstand i alle danske kystvande. Lige nu er der kun opnået god økologisk tilstand i 5 ud af 109 kystnære havområder. Det betyder, at vi har meget travlt.
Behov for akut handling
Ca. 70 % af kvælstofudledningerne til havmiljøet kommer fra landbruget. Det fremgår af Miljøministeriets forslag til vandområdeplanerne 2021-2027.
For at nedbringe landbrugets udledninger gør man i dag brug af en delvist frivillig målrettet regulering og de såkaldte kollektive virkemidler, som er baseret på frivillighed. Disse indsatser har endnu ikke fået kvælstofkurven til at knække.
– De nuværende indsatser til at reducere kvælstofudledningerne er enten fejlslagne eller utilstrækkelige. Vi mener derfor, at der er behov for at fremskynde det genbesøg af landbrugsaftalen fra 2021, der definerer kvælstofindsatserne, siger Torben Kaas.
Genbesøget blev med landbrugsaftalen aftalt til 2023/2024, og ifølge aftalen skal der i genbesøget indgå en såkaldt ”second opinion” fra en international ekspertgruppe, som skal evaluere det faglige grundlag for kvælstofindsatsen.
– Det er åbenlyst, at havmiljøet ikke kan vente på mere talgymnastik. Der er brug for at fyre op under kvælstofreduktionerne nu og her på basis af den viden, der allerede findes. I Danmarks Sportsfiskerforbund vil vi gerne medvirke til at finde de bedste og mest effektive løsninger på kvælstofforureningen af vores havmiljø, siger Torben Kaas.
