Lokal foreningsformand efter seneste iltsvindsrapport: Vi er vidner til en katastrofe omkring Als
Arkivfoto. Liglagen af svovlbakterier fra bunden af Ebeltoft Vig uden for Aarhus. Årsagen er for mange næringsstoffer i havmiljøet.
Foto: Morten Rasmussen.
Als er omgivet af kraftigt iltsvind, som presser et havmiljø, der i forvejen er i kritisk tilstand. Lokale lystfiskere knokler med vandplejen, men er ude af stand til at forhindre øget algevækst og iltsvind.
Iltsvindsrapport: Samlet areal berørt af iltsvind er steget siden 2010
Ifølge den seneste iltsvindsrapport fra Aarhus Universitet er det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande steget signifikant siden 2010, og et område svarende til Fyn og Falster tilsammen var berørt af iltsvind i september måned.
Se den seneste iltsvindsrapport fra september 2022 her
– Fiskevandet omkring Als har det elendigt, og det har aldrig været værre. Det kan jeg se på antallet af de fisk, der bliver fanget, og jeg hører det fra de folk, der fisker på kysten, siger Kim Hermann.
Han er formand for foreningen Syddanske Lystfiskere, og sammen med foreningens medlemmer er han vidne til et kystnært havmiljø, der er udfordret af gentagne episoder med iltsvind. I år er heller ingen undtagelse. Den seneste iltsvindsrapport fra Aarhus Universitet viser, at der var kraftigt iltsvind hele vejen rundt om Als i september 2022.
– Desværre er vi ikke overraskede over, at vi igen har iltsvind. Hvert forår har vi jo kæmpe algeopblomstringer, og selv på nuværende tidspunkt bliver vores agn fuldstændigt indsmurt i alger. Sådan var det ikke tidligere, i hvert fald ikke tilbage i 1990’erne og begyndelsen af 0’erne, siger Kim Hermann.
Hans observationer af havmiljøets nedtur flugter med fiskeriets tilbagegang i det sydlige Lillebælt. Det fortæller Kaare Manniche Ebert, fiskebiolog i Danmarks Sportsfiskerforbund.
– Gennem de sidste 30 år har fiskeriet været på én lang nedtur, hvor det for alvor begyndte at gå ned ad bakke for 10-12 år siden. Fiskeriet efter både torsk og fladfisk er i dag tæt på umuligt, men det er dog muligt at fange en havørred på de gode dage, siger Kaare Manniche Ebert.
Stor indsats i vandplejen
I foreningen Syddanske Lystfiskere er man godt klar over, at havmiljøet lider under en ødelæggende cocktail af muslingeskrab på bunden, tidligere tiders overfiskeri, prædation og udledning af for mange næringsstoffer, som medfører iltsvind. Udfordringen er, at flere af faktorerne er svære at ændre på for en lystfiskerforening.
– Jeg føler, at vi som forening og lystfiskere står fuldstændigt magtesløse, især over for forureningen af havmiljøet. Hvis tilførslen af kvælstof skal nedbringes, skal der jo nationalpolitisk regulering til, siger Kim Hermann.
Dermed ikke sagt, at Syddanske Lystfiskere sidder på hænderne.
– Vi forsøger at bruge vores indflydelse der, hvor vi kan. Vi er med i Vandplejen A.N.A., som knokler på med vandløbsrestaureringer, og som hele tiden er i dialog med vores lokale politikere. De er helt oppe på tæerne for at få gennemført gode vandløbsrestaureringer hernede, så vi kan skabe de bedste betingelser for at ophjælpe havørreden, siger han og tilføjer:
– Jeg hører fra vandplejen, at Sønderborg Kommune lytter, og i den anledning vil jeg gerne give kommunen et klap på skulderen.
Færre succesoplevelser til nye lystfiskere
Kim Hermanns største bekymring handler om, at det udpinte havmiljø forhindrer nye, unge lystfiskere i at få succesoplevelser på kysten.
– Det dårlige havmiljø på vores kyster er en katastrofe for vores forening, fordi det forhindrer os i at tiltrække og fastholde de unge mennesker, som først og fremmest er motiveret af muligheden for at fange fisk, siger han.
– Vores ungdomsafdeling lukkede for flere år siden, og vi tror, det hænger sammen med, at havmiljøet har fået det værre. Vi har ikke noget lokalt ferskvand, som vi kan tiltrække de unge mennesker med. Vi er afhængige af gode fiskevande på kysten.
Det er ikke kun foreningen Syddanske Lystfiskere, der kæmper med at fastholde interessen hos nye lystfiskere. Tendensen ser ud til at være landsdækkende.
De seneste opgørelser over salget af statens fisketegn viser, at salget i 2022 er faldet og dermed igen er på niveau med salget før den usædvanlige corona-tid, hvor salget af årskort til lystfiskeri i 2020 steg med ca. 20 %
– Den mest sandsynlige forklaring på faldet i antallet af fisketegnsløsere er, at de mange lystfiskere, der var kommet til under corona-nedlukningerne, er blevet skuffede over, hvor svært det faktisk kan være at fange en fisk, vurderer Danmarks Sportsfiskerforbunds fiskebiolog, Kaare Manniche Ebert.
– Det er en kendsgerning, at det er blevet sværere at fange fisk på kysten, fordi fiskebestandene er presset i bund af blandt andet forurening med næringsstoffer og de deraf følgende problemer med stor algevækst og iltsvind, siger han.
