Ny undersøgelse: Skarv hjælper fiskebestandene
Foto: Arkiv.
I en ny undersøgelse fra den canadiske forsker Ran Slirpa dokumenteres det, at de mange skarver, der fouragerer i åerne, søerne og langt kysterne, er med til at lære fiskebestande at være mere på vagt for deres omgivelser.
Skarven har fået ry for at være hård mod de danske fiskebestande. En skarv konsumerer nemlig i omegnen af 500 gram fisk hver dag, og særligt smolt og yngel er udsat for fuglenes prædation. Men i en ny undersøgelse dokumenteres det, at de fisk, der overlever skarvens næb, er bedre trænede til at være opmærksom på deres omgivelser.
- Vi mener at kunne dokumentere, at de fisk, der trækker væk fra områder med skarv både er mere agtpågivende, agile og bedre til at undgå trusler fra deres omgivelser. Man ser ofte i zoologisk have, at eksempelvis sæler og pingviner kan lære tricks for at skaffe mad og overleve. Det samme princip gør sig gældende for de fisk, der oplever, at deres artsfæller bliver ædt af skarv, udtaler Ran Slirpa.
Superfisk kan være årsag til dårligt lystfiskeri
Han mener i øvrigt, at de vedvarende påstande om, at man gennem de senere år har oplevet et faldende niveau på de danske kyster, meget vel kan hænge sammen med, at fisk, som er vokset op blandt skarver, simpelthen er blevet klogere og mere mistænksomme. Derfor er det blevet sværere som lystfisker at fange fisk.
- Havørreden ser ud til at have taget et evolutionært spring, og jeg frygter, at de mange kystfiskere går en hård tid i møde. Indtil nu har det krævet teknik, tålmodighed og viden om vind og vejr, når man skulle fange en havørred – men alt tyder nu på, at selv dét ikke er nok, da havørrederne fornemmer selv den mindste fare og derfor er på vagt 24/7, siger Ran Slirpa.
Skarvforvaltningsplanen slår til
Hos Danmarks Institut for Skarv hilser man den nye undersøgelse velkommen, da den tydeliggør effekten af den netop vedtagne Skarvforvaltningsplan. Anders Prilscherz, som er formand for instituttet, udtaler:
- Vi har hele tiden ment, at Skarvforvaltningsplanen, som giver skarven særdeles gunstige muligheder for at komme i nærheden af sårbare fiskearter og -bestande, i sidste ende ville være til gavn for netop disse. Det er egentlig ganske logisk Darwinisme: Skarven stresser fiskene og æder de mindst tilpassede, og derved bliver de resterende mere robuste og overlevelsesdygtige. Survival of the fittest. Simpelthen.
