Er der puls i 2030?
Tidsånden truer foreningslivet, og lystfiskerforeninger er ingen undtagelse. Men der er grund til forsigtig optimisme for foreninger med mod på forandring.
Artiklen er bragt i Sportsfiskeren Indblik 1, 2022.
Foreningslivet i dansk lystfiskeri er under pres. Fiskefællesskaber er ikke længere afhængige af en forening. De lever i bedste velgående i lystfiskergrupper på Facebook. Man behøver heller ikke troppe op i et klubhus for at lære at binde knuder. YouTube har svaret.
Rapporten kort fortalt - på video
I denne serie af videoer gennemgår Torben Petersen hele rapporten i bidder. Torben er formand for Odsherred Sportsfiskerforening, og har siddet med i undersøgelsens følgegruppe. Han har derfor stor indsigt i analysens resultater.
I hele 2022 kan alle danske lystfiskerforeninger frit booke et besøg af Torben Petersen, hvor han kan forklare rapporten og drøfte, hvilke initiativer der kan bære jeres forening sikkert og succesfuldt ind i 2030.
Kontakt Torben Petersen på tlf. 25 62 91 00 eller torben@dkconsult.dk
Mange lystfiskere uden et foreningsmedlemskab ved slet ikke, hvem foreningerne er, og hvad de kan tilbyde. Det afslører undersøgelsen "Fremtidens Lystfiskerforening", der blev gennemført af Lystfisker Danmark i 2021.
I undersøgelsen har 145 formænd fra danske lystfiskerforeninger både taget temperaturen på deres egen forening og kigget i krystalkuglen for at gisne om foreningens fremtid. Samtidig har godt 1500 fisketegnsløsere givet udtryk for deres opfattelse af foreningerne gennem en spørgeskemaundersøgelse.
Egentlig tegner det meget godt. Flertallet af de adspurgte foreningsformænd forventer, at deres forening stadig står i 2030. Kun 1 ud af 4 regner med, at deres forening enten vil være lagt i graven eller fusioneret med en anden forening i 2030.
Op på tæerne
Men det er ikke nok at bestå, man skal også udvikle sig, hvis man skal klare sig godt i foreningslandskabet, forklarer Arne Kvist Rønnest, der er projektchef i Lystfisker Danmark. Han har stået i spidsen for tilblivelsen af undersøgelsen og har været med til at analysere den viden, der blev indsamlet.
50 % af danske lystfisker- foreninger ønsker flere medlemmer.
Projektchef i Lystfisker Danmark, Arne Kvist Rønnest, er selv inkarneret lystfisker og stiftede første gang bekendtskab med foreningsmiljøet for 40 år siden.
– Det er jo ikke en halleluja-historie om, at alt kommer til at gå godt, eller at det bliver nemt at være forening fremover. Formændene forventer, at kravene til foreninger bliver enten uændrede eller større, og at de bliver i stand til enten at fastholde medlemstallet eller øge det en smule. De foreninger, der får det svært i fremtiden, er dem, der ikke bruger moderne kommunikation og ikke fokuserer på at være åbne over for nye i flokken. Derudover er det helt afgørende, at man evner at spotte talent og engagement og få det ind i foreningen, siger Arne Kvist Rønnest.
– Undersøgelsen af foreningernes fremtid bygger på en antagelse om, at lystfiskerforeninger stadig tilbyder et fantastisk fællesskab, der bidrager til et meningsfuldt liv for os, der elsker vandnaturen. Dette vil også gøre sig gældende i fremtiden, hvis foreningerne formår at udnytte deres potentiale, siger han.
En avanceret subkultur
I undersøgelsen kommer det frem, at lystfiskere uden for foreninger har en overvejende positiv forestilling om lystfiskerforeningerne. Men 39 procent af dem siger også, at foreningerne ikke har relevans i forhold til den type fiskeri, de dyrker.
Godt en tredjedel af ikke-medlemmer ved slet ikke, hvorfor de ikke er medlem af en forening, og halvdelen af dem ved heller ikke, hvad der skulle til for, at de blev medlem. Som Arne Kvist Rønnest anskuer det, bør foreningerne klart gøre mere for at synliggøre sig for potentielle medlemmer, men de bør også erkende, at foreningsmedlemskabet ikke er for alle lystfiskere.
– Lystfiskerforeninger er en slags avanceret subkultur af særligt passionerede lystfiskere, siger han.
Broget foreningsbillede
I arbejdet med undersøgelsen stod det hurtigt klart, at lystfiskerforeninger ikke kan skæres over én kam.
– Vi har et ord, vi kalder lystfiskerforening, men de danske lystfiskerforeninger er dybt forskellige med meget forskellige opgaver og udfordringer.
Vi har foreninger så forskellige som Silkeborg Fiskeriforening med over 2000 medlemmer og en stor palet af fiskevand i sø og å, Brede Å Lystfiskerforening med eget laksevand eller en tredje foreningstype, som ikke har eget fiskevand, og hvor man mødes om ture, teknik og lystfiskerlivsstil, siger Arne Kvist Rønnest.
Den færdige rapport om undersøgelsen inddeler lystfiskerforeningerne i otte foreningstyper med hver sine kvaliteter baseret på adgang til fiskevand og foreningens kerneopgaver, som for eksempel kan være at arrangere fisketure eller pleje sit fiskevand.
Undersøgelsen "Fremtidens Lystfiskerforening" identificerer 8 foreningstyper med forskellige egenskaber.
Arne Kvist Rønnest uddyber:
– Det giver helt nye handlemuligheder at vide, hvor forskellige foreningerne faktisk er. Foreningen kan spørge sig selv: Hvilken type forening er vi? Og hvordan skal vi så kommunikere? Og hvilke kompetencer har vi brug for i vores forening?
120 foreninger er medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund. 82 foreninger er ikke med i forbundet (endnu).
I Danmarks Sportsfiskerforbund giver det også stof til eftertanke, at danske lystfiskerforeninger har så forskellige karaktertræk.
– Forskelligheden stiller selvfølgelig krav til, at vi er opmærksomme på de forskellige behov og ønsker til forbundets arbejde, de enkelte foreninger har. Det er særligt i vores politiske arbejde og valg af mærkesager, vi skal have øje for målgrupperne i medlemskredsen.
I dag lægger vi rigtig mange kræfter i natur- og miljøarbejdet, og det skal vi også fortsætte med. Men det har været en øjenåbner, at vi har så mange foreninger uden eget vand, som givetvis har nogle andre ønsker til forbundets fokus end de klassiske sø- og å-foreninger, som vi traditionelt har haft stor opmærksomhed på, siger formand i Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Kaas.
Hvordan klarer man skærene?
Lystfiskerforeningen AROS, Brede Å lystfiskerforening, Odsherred Sportsfiskerforening og Egedal Fiske- og Småbådsklub. Det er fire lystfiskerforeninger med meget forskellige baggrunde og fiskeaktiviteter, men de har én ting til fælles. De har alle knækket koden til succes og optræder derfor som de gode eksempler i rapporten om "Fremtidens Lystfiskerforening".
Vandpleje er en af mange aktiviteter, der bidrager til fællesskabet i en forening.
Foto: Christian Flinker
– Heldigvis er der nogle foreninger, der gør det fremragende. Fælles for de fire foreninger i fremgang er, at de har arbejdet bevidst med organisationens kultur. Hvis man udstråler fiskeglæde, er venlig og generøs og udviser et godt værtsskab, så kommer man langt, siger Arne Kvist Rønnest.
– De fire succes-cases viser også, at man bliver belønnet for at prøve noget nyt af, hvad enten man dyrker glæden ved at være en bestyrelse som i Lystfiskerforeningen AROS, eller man sætter sig for at skabe regionens bedste Facebook-gruppe for lystfiskere, som de har gjort i Odsherred Sportsfiskerforening.
Praksis i de fire foreninger stemmer godt overens med andre videnskabelige iagttagelser af foreninger, der lykkes. Hvis foreninger skal sikre deres eksistensgrundlag i fremtiden, skal de være forandringsparate og lydhøre over for medlemmernes ønsker og ideer, forklarer civilsamfundsforsker ved Roskilde Universitet, Thomas P. Boje.
78 % af foreningerne ledes af personer, som er 50 år eller ældre.
Lystfiskerforeninger står bag en stor del af de fiskekonkurrencer, der afholdes i Danmark.
Foto: Lasse M. Johansen / Lystfiskerforeningen AROS.
– Den traditionelle foreningsmodel, hvor man kommer til en klassisk generalforsamling og vælger en bestyrelse, den holder nok ikke i 2030. Selvfølgelig skal medlemmerne betale et kontingent, for at foreningen kan overleve, men generelt skal foreningerne være mere fleksible.
Man kan for eksempel sagtens servicere medlemmerne over Facebook, og hvem siger, at en generalforsamling ikke kan afholdes på stranden som en del af en fælles fisketur om sommeren?
– Stort set alle foreninger har problemer med, at medlemmerne gerne vil deltage i events, de vil bare ikke forpligte sig til at være til stede 1 gang hver uge. For at imødekomme med- lemmerne, må bestyrelsen inddrage dem i beslutninger om foreningens aktiviteter, og den dialog kan godt foregå via sociale medier. Det allervigtigste er, at medlemmerne kan identificere sig med det, der foregår i foreningen, siger Thomas P. Boje.
Lystfiskerforeningerne er afhængige af de frivillige ildsjæle. Der er i gennemsnit 22 ildsjæle i hver forening.
Foto: Lasse M. Johansen / Lystfiskerforeningen AROS.
En del lystfiskerforeninger bruger allerede Facebook som et virtuelt klubhus, mens et fåtal af foreninger er aktive på Instagram. Hvis man spørger Odense Sportsfisker Klub, er det også godt givet ud at satse på Instagram. Foreningens juniorafdeling har en Instagram-profil, som er 100 % administreret af de unge juniorer. Det fortæller ansvarlig for juniorudvalget, Mike Birch.
– Alle juniorerne har jo selv Instagram og bruger det utroligt meget. Derfor har vi givet ansvaret til to af de unge, som lægger indhold op fra vores juniorture. Og de elsker det jo. De får noget ansvar, og det giver dem hår på brystet, siger han.
– Mange af de dygtige juniorfiskere har opdaget os via Instagram, så det har stor værdi at være til stede på den kanal.
55 % af foreningerne mener, det er vigtigt at have fokus på unge medlemmer.
Foreningerne har roret
Har Danmarks Sportsfiskerforbund et ansvar for, at foreninger i forbundet hele tiden udvikler sig? Både ’ja’ og ’nej’, mener formand Torben Kaas.
– Foreningerne skal naturligvis følge med tiden – og samtidig holde fast i deres historie. Ingen kan styre den udvikling bedre end foreningerne selv. Vi er mange mænd over 50 år, som sidder i bestyrelserne rundt omkring, og vi kan godt have brug for inspiration til,
hvordan andre har arbejdet med sociale medier eller administrerer deres økonomi og faciliteter. Der er en rolle for forbundet i at være med til at sprede erfaringer om, hvad der virker og ikke virker. Men derfra skal foreningerne selv gribe de ting, der giver mening for dem, siger Torben Kaas.
På vej mod mulige forandringer får foreningerne en peptalk af Arne Kvist Rønnest.
– For egen regning vil jeg gerne sige, at foreningerne skal have ild i øjnene, fordi de i høj grad kan påvirke kvaliteten af dansk lystfiskeri. Lystfiskerforeninger er super legitime størrelser. Der står respekt om dem for den forskel, de gør for dansk lystfiskeri.
Kun 10 % af lystfiskere uden et medlemskab peger på prisen som årsagen til, at de ikke er medlem af en forening.
Mere om undersøgelsen
Undersøgelsen "Fremtidens Lystfiskerforening" er udført i 2021 af Lystfisker Danmark, som i perioden 2018-2021 har gennemført en række initiativer i den nationale strategi for lystfiskeri forankret i Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Formålet med undersøgelsen og den følgende rapport er at ruste de godt 200 danske lystfiskerforeninger, så de også fremover kan spille en afgørende rolle for udviklingen af dansk lystfiskeri.
Den vigtigste målgruppe for analysen er derfor foreningernes bestyrelser, som alle har modtaget et notat med undersøgelsens resultater og anbefalinger til foreningernes videre arbejde.
Du finder hele rapporten samt en web-udgave på www.fishingindenmark.info
Sådan blev undersøgelsen udført
Samtlige formænd i Danmarks 202 lystfiskerforeniger modtog et spørgeskema om deres forventninger til fremtiden. Heraf svarede 145 foreningsformænd.
Der blev udsendt et spørgeskema om lystfiskeres syn på foreninger til 4.800 lystfiskere, som havde indløst fisketegn. Godt 1500 af dem deltog i spørgeundersøgelsen. Derudover indeholder undersøgelsen en analyse af fire vellykkede lystfiskerforeninger.
