Støt en god sag: Over 33.000 kroner går til DSF’s arbejde for et bedre lystfiskeri
I samarbejde med Geoff Anderson sælger Danmarks Sportsfiskerforbund en række produkter, hvor overskuddet går til Forbundets arbejde for at forbedre fiskeriet i Danmark. I 2021 har salget givet over 33.000 kroner til den gode sag.
I Danmarks Sportsfiskerforbunds webshop kan du spare penge på fiskebeklædning og samtidigt støtte arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.
I 2021 lyder overskuddet fra salget af ”støt en god sag”-produkterne fra Geoff Anderson på 33.500 kroner. Disse går til Forbundets arbejde med at forbedre lystfiskeriet i Danmark – blandt andet til Den Sjællandske Grusbande, Fiskeakademiet og uddannelse af frivillige i restaureringsarbejde.
Hos Geoff Anderson er man glade for at kunne støtte op omkring forbundets arbejde.
– Vi er glade for at støtte forbundets projekter, der kommer lystfiskeriet og naturen til gode. Især projekter som Fiskeakademiet, der giver de unge lystfiskere en god start på deres fremtidige lystfiskerliv, og hvor de både får praktisk viden og venskaber for livet, siger Jakob Sørensen fra Geoff Anderson, der selv har gået på Fiskeakademiet, dengang det hed Juniorlederkurset.
Danmarks Sportsfiskerforbund vil gerne takke Geoff Anderson, som har gjort det muligt at skaffe penge til den god sag og ikke mindst alle dem, der har benyttet sig af støt-produkterne.
Besøg webshoppen og støt den gode sag
Du kan fortsat støtte den gode sag ved at købe udvalgte produkter fra Geoff Anderson i webshoppen. Overskuddet fra salget går som nævnt fortsat til den gode sag.
Køb og støt her