Laksen genindtager historiske gyde- og opvækstområder i Skjern Å
Tre år efter at vandet brød igennem diget ved den forhenværende Brande Elværk Sø, hvor vandkraftsøen blev tømt, havde laksene gydt med succes på den tidligere søpåvirkede åstrækning.
Foto: Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks.
Tilbage i 2013 brød vandet igennem diget ved forhenværende Brande Elværk Sø, og kort tid efter fandt Skjern Å sit gamle, slyngede forløb, og på bunden af søen kom de fineste gyde- og opvækstområder frem, som laksen nu har genindtaget.
Den store lakseundersøgelser
Undersøgelsen i Skjern Å er udført af biologerne Kim Iversen og Martin Hage Larsen fra Danmarks Center for Vildlaks i regi af ”Den store lakseundersøgelser”, som er finansieret af Innovationsfonden, Ringkøbing-Skjern Kommune, Herning Kommune, Danmarks Center for Vildlaks (DCV) og DTU Aqua. Læs mere om ”Den Store Lakseundersøgelse her
Et digebrud ved Brande Elværk Sø den 7. november 2013 betød, at den cirka 11 ha store og 1,3 km lange sø på kort tid blev tømt for vand. Den ukontrollerede tømning af søen medførte, at store mængder sand og slam fra søens bund blev skyllet væk, og dagen efter var Skjern Ås slyngede forløb tydelig på søbunden. I løbet af det efterfølgende år gravede det ”nye” å-stræk sig ned til den gamle, grusede åbund med naturlige gydebanker for laks og ørred.
Med digebruddet blev der skabt fri passage ved elværket, som var udpeget som en spærring i statens vandplaner. Der var igen adgang for Skjern Å-laksen til de genopståede gyde- og opvækstområder opstrøms elværket, som gennem 100 år lå på søbunden af Elværksøen.
Laksen har fundet sig til rette
En ny rapport lavet af Danmarks Center for Vildlaks viser nu, at laksen har fundet sig godt til rette på den tidligere søpåvirkede åstrækning. I vinteren 2015-2016 havde laksene nemlig gydt med succes, og i 2016 var der en bestand på 3.914 vilde ½-års lakseyngel på strækningen.
Kim Iversen, der er biolog hos Danmarks Center for Vildlaks, har været med til at lave undersøgelsen af laksebestanden, og han glæder sig over, at naturen gjorde det meste af arbejdet selv.
– Da vi lavede undersøgelserne, fandt vi ud af, at der lå noget fantastik vandløb på bunden af søen, og at åstrækningen med stor sandsynlighed tidligere har været et vigtigt gyde- og opvækstområde for Skjern Å-laksen. Udover laksesuccesen registrerede vi faktisk en ganske fin bestand af den truede stalling på strækningen, hvilket jo også er særdeles glædeligt. Så udover at spærringsfjernelsen og vandløbsrestaureringen var næsten gratis, idet naturen sørgede for både projektering og etableringsarbejdet, så blev ”projektet” også en stor biologisk succes, forklarer han.
Skjern Å’s forløb på den tørlagte søbund.
Foto: Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks.
Gydegravninger fundet under undersøgelsen af laksebestanden.
Foto: Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks.
På bunden af søen gemte sig en fin, grusede åbund.
Foto: Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks.
Sidste spærring i hovedløbet
Længere opstrøms af åen er Vandkraftværket MES og Mes Sø, som udgør den sidste spærring i Skjern Å’s hovedløb, og selvom der her er en fiskepassage, men den fungerer ikke.
– Den eksisterende fiskepassage blev etableret i 1990 med det ærefulde formål at sikre fiskepassage ved MES Vandkraftværk. Desværre tager fiskepassagen ikke højde for mange af de alvorlige problemstillinger ved vandkraftsøer, som vi kender til i dag. Vandføringen i faunapassagen udgør reelt kun cirka 5 % af åens vandføring, og det er alt for lidt til, at laksene søger den vej. Dertil kommer, at smoltpassager gennem vandkraftsøer er forbundet med meget store dødeligheder, og der vil derfor ikke kunne etableres en laksebestand ovenfor Mes sø, som forholdene er i dag. Mes sø og kraftværk er derfor udpeget i vandplanerne som en spærring, hvor der skal skabes gode passageforhold for både fisk og smådyr, forklarer Kim Iversen, som også beskriver de mulige løsninger for fri passage.
– Den bedste løsning i forhold til vandrammedirektiver vil selvfølgelig være at genskabe naturlige forhold ved at tømme den godt 1,5 km lange sø, fjerne stemmeværket og genetablere naturlige vandløbsforhold omkring stemmeværket. Den naturlige proces, der skete ved Brande Elværk Sø, fortæller os, at der formentlig ligger vandløb af høj økologisk kvalitet på bunden af søen med store gyde- og opvækstområder for især laksefisk og lampretter. Den naturgevinst får dyrelivet i åen kun igen ved at tømme søen. De eneste alternativer til en søtømning er enten etablering af en langt omløb, hvilket er meget svært på grund af terrænforholdene, eller et parallelt forløb ved søbredden, som begge er meget dyre og langt fra optimale løsninger, slutter han.
Resultater fra undersøgelsen viser også, at en fjernelse af spærringen ved Vandkraftværket MES og genopretning af Skjern Å ved Mes sø kan resultere i en naturlig produktion på yderligere 9.614 ½-års lakseyngel årligt, svarende til en estimeret opgang på ekstra 79 gydelaks.
