Ny viden om brakvandsgedder er vigtig i den fremtidige forvaltning
Den igangværende undersøgelse af brakvandsgedderne foregår i og omkring Askeby Landkanal, som udmunder på vestsiden af Møn.
Foto: Christian Flinker.
En ny undersøgelse viser, at der ud for Møn findes en lokal bestand af brakvandsgedder, som vandrer op i ferskvand i gydetiden. Det bekræfter tidligere formodninger om, at der findes flere lokale bestande af brakvandsgedder. Den nye viden er vigtig i det fremtidige arbejde med at ophjælpe de pressede bestande af brakvandsgedder, forklarer Danmarks Sportsfiskerforbunds fiskebiolog, Kaare Manniche Ebert.
Sådan foregik undersøgelsen
Geddernes vandring ind og ud af kanalen er kortlagt ved at mærke gedderne med særlige elektroniske sendere, som gør det muligt at følge geddernes færden. I april 2018 mærkede DTU Aqua således 18 gedder i Askeby Landkanal, og deres færden blev efterfølgende fulgt ved hjælp af lyttebøjer placeret i kanalen og ved udmundingen til farvandet mellem Bogø og Møn. Hver sender udsender et unikt signal, som lyttebøjerne kan opfange. Når en af de mærkede gedder nærmer sig en lyttebøje, bliver geddens særlige kode registreret og lagret i lyttebøjens hukommelse.
Læs mere om undersøgelsen her.
Der er meget, vi ikke ved om de danske brakvandsgedder, men nu kan en ny undersøgelse løfte sløret for, at der sandsynligvis findes flere unikke bestande af brakvandsgedder. DTU Aqua har ved hjælp af elektroniske sendere fundet ud af, at der eksisterer en lille bestand af gedder, som lever det meste af året i brakvand, men som vandrer ind i ferskvand i Askeby Landkanal på Møn omkring gydeperioden.
Denne type adfærd er kendt fra brakvandsgedder i Sverige, men det er nu for første gang dokumenteret, at der findes brakvandsgedder i Danmark, som forlader brakvandet for at søge mod ferskvand.
Selv om det ikke er endegyldigt bevist, tyder alt på, at gedderne vandrer ind i kanalen om foråret for at gyde. For det første samles gedderne i kanalen i april-maj, som er højsæson for geddernes gydning. For det andet fandt DTU Aqua geddeæg i Landkanalen i april under gydetiden. Endelig blev det observeret, at gedderne stod i grupper, hvor flere hanner stod tæt op ad én hun. Det sidste er en velbeskrevet adfærd i forbindelse med gydningen.
Vigtig viden for at hjælpe brakvandsgedderne
Brakvandsgedderne i farvandet ud for Sydsjælland og Møn ligger langt under tidligere tiders niveau. Derfor fik Danmarks Sportsfiskerforbund sammen med en række andre interessenter i 2015 gennemført en mere bæredygtig forvaltning af fiskeriet i geddernes kerneområder ved Sydsjælland og Møn. Og Forbundet har siden bakket op om Fishing Zealands arbejde med at etablere ny gydeområder i ferskvand – de såkaldte geddefabrikker – samt at skabe fri passage til og fra vandløb og søer, hvor gedderne kan formere sig.
– Det er en god nyhed, at det nu kan bekræftes, at en del af brakvandsgedderne gyder i ferskvand. Det betyder, at arbejdet med at skabe adgang til og fra gydeområderne i vandløb og søer samt etablering af nye geddefabrikker giver rigtig god mening og bør intensiveres. Vi mener også, at undersøgelsen bør medføre en vurdering af, om vandløbene, hvor gedderne kan gyde, vedligeholdes på en måde, som tager hensyn til de sårbare bestandes krav til gydeområder, siger Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund.
Bedre beskyttelse ønskes
Han understreger også, at den nye viden bør få konsekvenser for, hvordan de sårbare bestande af brakvandsgedder skal forvaltes.
– Undersøgelsen dokumenterer, at der findes en unik geddebestand, der gyder i Askeby Landkanal. Og der findes med stor sandsynlighed en række andre bestande, som alle har krav på øget beskyttelse. I 2020 skal geddebekendtgørelsen, der regulerer fiskeriet i området, revideres. Vores udgangspunkt er, at den nuværende fredning af gedderne i Stege Nor, Præstø Fjord, Fanefjord og Jungshoved Nor skal forlænges. Men der kan også være behov for supplere med nye områder, siger Kaare Manniche Ebert.
Brakvandsfisk er guld værd
De unikke bestande af brakvandsgedder og –aborrer udgør et stort potentiale for lystfiskeri. Erfaringer fra blandt andet Rügen i Tyskland viser, at lystfiskere vil rejse langt og betale meget for at fiske efter store rovfisk i brakvand. Hvor stor værdien af fiskeriet efter brakvandsgedderne er, har DTU Aqua med udgangspunkt i en stor socioøkonomisk undersøgelse og biologiske baggrundsdata givet et bud på. DTU Aqua kom frem til, at 1 kg lystfiskerfanget gedde – hjemtaget såvel som genudsat – har en værdi af 1208 kr.
Godt nyt for gedderne i Askeby Landkanal
Nye fredningsbælter i farvandet ud for Sydsjælland samt Møn og Lolland-Falster, som indføres i 2020, er et initiativ, der forhåbentligt kan være med til at sikre de sårbare bestande af brakvandsrovfisk.
– En bekendtgørelse, hvor der indgår forslag til nye fredningsbælter ved en række vandløb med bestande af brakvandsrovfisk er netop kommet i høring. Askeby Landkanal er en af de åer, hvor der er forslag til en helårlig fredning i udmundingen, og det er godt nyt for den skrøbelige geddebestand der. Og sammen med forslaget om i alt 20 nye fredningsbælter ved vandløb i området, hvor der formodentligt er bestande af brakvandsrovfisk i flere af dem, er der håb om, at bestandene atter kan vokse sig store, slutter Kaare Manniche Ebert.
