Leder: Kontrollen af havbrug skal styrkes
Hjarnø Havbrug A/S har produceret mange flere fisk end tilladt i sine bure i Horsens Fjord. Men da der ikke har været foretaget noget eksternt tilsyn, men kontrollen kun har været baseret på virksomhedens egne indberetninger, har ulovlighederne kunnet stå på i årevis.
Foto: HABFISH/Leif Bolding.
Miljøtilsynet og kontrollen med de danske havbrug er baseret på ren tillid og er på flere måder mangelfuld. Det viser sagen om Hjarnø Havbrug A/S med al tydelighed. Tilsynet bør centraliseres og kontrolmulighederne forbedres, så vores havmiljø og lystfiskeri ikke tager yderligere skade.
Det er nu et år siden, at vi i Danmarks Sportsfiskerforbund iværksatte en større kulegravning af forholdene vedrørende Hjarnø Havbrug A/S og virksomhedens havbrugsdrift i Horsens Fjord. Kulegravningen har siden afdækket, at vi står overfor en miljøskandale af et omfang, som ikke er set i mange år. Kulegravningen har således blandt andet bidraget til at klarlægge, at Hjarnø Havbrug A/S gennem mange år i væsentligt omfang har overskredet udledningstilladelserne i virksomhedens miljøgodkendelser samt tilsidesat en række andre bestemmelser i miljølovgivningen. Samtidig har virksomheden i årevis systematisk ført myndighederne bag lyset ved at afgive urigtige oplysninger.
Her finder du en tidslinje med en opsummering af det hidtidige forløb.
Sagens fulde omfang er imidlertid endnu ikke klarlagt, så vi graver videre. Sideløbende efterforsker Sydøstjyllands Politi fortsat sagen og har nu rejst sigtelse mod virksomheden.
Hedensted Kommune svigter sit ansvar
Selve sagen vedrørende Hjarnø Havbrug A/S er naturligvis i sig selv dybt alvorlig. Men den har samtidig vist, at det nuværende miljøtilsyn og kontrollen med hele havbrugssektoren er helt utilstrækkelig. Hedensted Kommune bærer således som miljø- og tilsynsmyndighed i forhold til Hjarnø Havbrug A/S et betydeligt medansvar for, at denne miljøskandale har udviklet sig til det omfang, den nu har nået.
Det er i dag de danske kommuner, der skal føre tilsyn med de havbrug, der er placeret indenfor 1 sømil fra kysten.
Foto: HABFISH/Leif Bolding.
De lokale havbrugsgrupper ved Horsens Fjord og på Endelave har i årevis forsøgt at få Hedensted Kommune til at undersøge en række forhold, der har indikeret, at der foregik en overproduktion i havbrugene i Horsens Fjord. Disse henvendelser har kommunen fuldstændig ignoreret.
Og selv efter at politiet i juli i år underrettede kommunen om, at foreløbige resultater fra deres efterforskning viser, at der finder en produktion sted, der i væsentligt omfang har oversteget virksomhedens miljøgodkendelser, har kommunen valgt ikke at gribe ind og stoppe den ulovlige havbrugsdrift. I stedet har Hedensted Kommune valgt fortsat at basere sine beslutninger på utroværdige oplysninger fra Hjarnø Havbrug A/S.
Tilsyn bør centraliseres
Konsekvensen af hele det her forløb må være, at miljø- og tilsynsopgaverne i forhold til havbrug fjernes fra kommunerne og overflyttes til Miljøstyrelsen. Forløbet vedrørende Hjarnø Havbrug A/S viser således, at kommunerne dels ikke har de nødvendige faglige kompetencer til at varetage disse opgaver, dels at der udvikler sig et alt for tæt lokalt forhold mellem kommuner og havbrugsvirksomheder.
Vi har i øjeblikket 19 danske havbrug. Miljø- og tilsynsopgaverne for de 7 af havbrugene ligger i Miljøstyrelsens regi, mens de for 12 af havbrugene ligger i kommunalt regi. Heraf er Hedensted Kommune miljø- og tilsynsmyndighed for 5 havbrug, – dvs. knap halvdelen af havbrugene i kommunalt regi. De øvrige 7 havbrug i kommunalt regi er fordelt på 6 kommuner.
Denne opsplitning af miljø- og tilsynsopgaverne vedrørende havbrug er helt uholdbar både i forhold til at sikre de nødvendige faglige kompetencer og den faglige integritet. Samtidig viser sagen vedrørende Hjarnø Havbrug A/S at der er behov for en langt bedre koordinering og vidensdeling mellem de forskellige myndigheder, der varetager opgaverne i forhold til forvaltningen af havbrugsområdet. I den sammenhæng vil det blandt andet også være hensigtsmæssigt at samle opgaverne på færre myndigheder.
Egenkontrol er langt fra tilstrækkeligt
Sagen vedrørende Hjarnø Havbrug A/S viser som nævnt endvidere, at kontrollen med de danske havbrug er helt utilstrækkelig. Det er en kontrol, som stort set udelukkende er baseret på havbrugsvirksomhedernes egne indberetninger som led i deres egenkontrol. En egentlig papirkontrol af indkøb af foder og salg af fisk forekommer stort set ikke.
Centrale opslagsregistre med oplysninger om f.eks. havbrugenes forbrug af foder og salg af fisk vil gøre tilsynsopgaven meget enklere.
Foto: KKFE.
Det fremgår af et svar fra miljø- og fødevareministeren på et spørgsmål fra Christian Rabjerg Madsen (S) om, i hvilket omfang såvel de statslige som de kommunale miljø- og tilsynsmyndigheder gennem de seneste 5 år har foretaget en egentlig papirkontrol med overholdelse af et havbrugs udledningstilladelser i form af kontrol af regnskaber med tilhørende bilag vedrørende foderindkøb og salg af fisk.
Ifølge svaret har en enkelt kommune kontrolleret bilag/ fakturaer for indkøb af foder, men tilføjer, at det er vanskeligt at kontrollere på hvilket akvakulturbrug, foderet er brugt. De resterende kommuner, samt Miljøstyrelsen har ikke gennemført en sådan kontrol. Ingen miljømyndigheder har kontrolleret regnskabsbilag for solgte eller slagtede fisk.
Når en egenkontrol ikke følges op med en papirkontrol, så er den reelt intet værd. Sagen vedrørende Hjarnø Havbrug A/S viser med al tydelighed, at man i årevis kan afgive urigtige egenkontroloplysninger uden at blive opdaget. Derfor skal der etableres nogle helt nye kontrolmuligheder, som tilsynsmyndighederne kan benytte sig af i kontrollen med havbrugene. Det er eksempelvis ikke raketvidenskab at etablere nogle centrale registre vedrørende havbrugenes køb af foder og salg af fisk, som tilsynsmyndighederne kan slå op i.
Det er et par af de forslag blandt flere andre til styrkelse af miljøtilsynet og kontrollen med de traditionelle danske havbrug, som vi i Danmarks Sportsfiskerforbund vil arbejde videre med i den kommende tid. Samtidig vil vi fortsat kæmpe fra bur til bur mod nye havbrug. Den fremtidige saltvandsbaserede akvakultur skal foregå på land i lukkede, recirkulerede anlæg.
