Svensk samarbejde om skarv

cormorant-2377841_960_720.jpg

Jægere og sportsfiskere går nu sammen for at få en bedre forvaltning af skarven i Sverige.

I en kronik af Sten Frohm, generalsekretær i Sveriges sportfiske- och fiskevårdsförbund og Bo Sköld, generalsekretær i Svenska jägareförbundet, beder de to organisationer de relevante myndigheder om hjælp til at begrænse skarvens negative påvirkning på sårbare fiskebestande. Opfordringen skal ses i sammenhæng med, at myndighederne i en ny forvaltningsplan har strammet op for muligheden for at få dispensation til at regulere skarven.

De to organisationer foreslår blandt andet, at skarvbestanden skal reduceres i Västra Götaland, der er et område på knapt 26.000 km2, som ligger ved Skagerrak ud for Nordjylland. Sportsfiskerne og jægerne ønsker også, at der laves forvaltningsplaner i de andre områder i Sverige, hvor skarven er et problem.

Danmarks Sportsfiskerforbund er i dialog med de andre nordiske sportsfiskerforbund – herunder det også det svenske. Formålet er at få stablet et formaliseret samarbejde om forvaltningen af skarv på benene. Skarven bevæger sig jo på tværs af landegrænserne, og derfor bør det være i alles interesse, at erfaringer og viden deles, sådan at indsatsen kan blive så målrettet og effektiv som muligt.