Sportsfiskere kan få del i pulje på 15 mio. kr. til naturprojekter

Bornholm2011 193.jpg Foto: Kaare M. Ebert.

Den Danske Naturfond udbyder en ny pulje på 15 mio. kr. til lokale naturprojekter. Projekterne dækker hele landet, og puljen er til rådighed for organisationer, lodsejere og ildsjæle – herunder frivillige sportsfiskere.

_0006_DSCF8923.jpg

Kaare Manniche Ebert

Biolog

_0007_DSCF8901.jpg

Lars Brinch Thygesen

Natur- og miljøkonsulent

I 2016 kunne man for første gang søge om støtte til naturprojekter hos Den Danske Naturfond. Det blev til 60 ansøgninger om støtte til 18 projekter fordelt over næsten hele landet. Heriblandt blev der givet støtte til to vandplejeprojekter løftet af frivillige sportsfiskere. Erfaringerne med de første 18 projekter har været så gode, at Den Danske Naturfond nu udbyder en ny pulje på 15 mio. kr.

– Vi mærker en stor lokal interesse og engagement for den danske natur. Og vi har gode erfaringer med at give penge til lokale naturprojekter. Det er en fornøjelse at følge lokale ildsjæle, der knokler for at gøre en særlig indsats for naturen i netop deres lokalområde. Derfor stiller vi en ny naturpulje til rådighed for projekter i 2018, siger formand i Den Danske Naturfond, Lauritz B. Holm-Nielsen.

Projekter skal være lokalt forankrede i et bredt samarbejde om konkrete naturarealer
Den nye pulje på 15 millioner kroner gives til projekter, som indebærer en konkret og målbar effekt for naturen. Det kan være projekter, som giver en bedre naturpleje i et område eller projekter, som skaber nye naturarealer og flere levesteder for dyr og planter.

– Projekterne må meget gerne gøre en indsats for de naturtyper og sjældne plante- og dyrearter, som vi ved, har det svært. Men vi kan også give støtte til mere almindelig natur. Desuden lægger vi vægt på, at projekterne skaber varige forbedringer, er lokalt forankrede og helst foregår i et bredt, lokalt samarbejde mellem ildsjæle, lodsejere, organisationer og myndigheder, siger direktør i Den Danske Naturfond, Flemming Nielsen.

De krav, Naturfonden stiller til naturprojekterne, matcher mange af de vandplejeprojekter, som frivillige sportsfiskere arbejder med rundt omkring i landet. Derfor kan vi kun opfordre foreningerne til at søge støtte fra puljen, og i Danmarks Sportsfiskerforbund er vi klar til at vejlede foreningerne i ansøgningsprocessen.
Verner W. Hansen, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.

Krav matcher vandplejeprojekter
Ved ansøgningsrunden i 2016 gik der støtte til to vandplejeprojekter med frivillige sportsfiskere som initiativtagere. Trend Å Lystfiskerforening modtog 79.000 kr. til foreningens vandplejeprojekt ved Holmegårdsbækken i Vesthimmerland. Bækken bliver i 2017 ført tilbage til Trend Å’s hovedløb efter at have været brugt til vandindtag ved Trend Å Dambrug i 50 år. Også Tannisbugt Natur- og Vandplejeforening modtog støtte til et vand- og fiskeplejeprojekt i 2016. Foreningen fik 90.000 kr. til at etablere gydebanker til fisk i Tversted Å. Den tildelte støtte i 2016 demonstrerer, at der er et stort potentiale i at søge tilskud fra den nye pulje.

– De krav, Naturfonden stiller til naturprojekterne, matcher mange af de vandplejeprojekter, som frivillige sportsfiskere arbejder med rundt omkring i landet. Derfor kan vi kun opfordre foreningerne til at søge støtte fra puljen, og i Danmarks Sportsfiskerforbund er vi klar til at vejlede foreningerne i ansøgningsprocessen, siger Danmarks Sportsfiskerforbunds formand, Verner W. Hansen.

Natur- og miljøkonsulent Lars Brinch Thygesen og fiskebiolog Kaare Manniche Ebert står begge til rådighed for foreninger, der søger hjælp til deres ansøgning.

Ansøgningsfrist er 5. februar 2018
Der er ansøgningsfrist til naturpuljen den 5. februar 2018. Blandt de indsendte ansøgninger udvælges de bedste projekter til en anden runde. I anden runde skal der udarbejdes en mere uddybende og detaljeret ansøgning inden midten af april måned. Herefter vil der blive truffet beslutning om, hvem der får støtte, og der bliver givet tilsagn inden sommerferien, så projekterne kan gå i gang fra sommeren 2018.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"