16.000 kubikmeter klippesten udlægges omkring Als
På Sønderborg Kommunes hjemmeside fortælles om Danmarks største naturgenopretningsprojekt under havoverflade, når organisationen Als Stenrev snart udlægger store stenrev omkring Als.
Samlet fylder stenene et areal på størrelse med fodboldbanen i Parken i et lag på to meter. De 16.000 kubikmeter norske klippesten skal samles i et depot på havbunden og derefter fordeles i de planlagte området i løbet af efteråret.
Stenene i de nye rev skaber grobund for havalger og gemmesteder for fisk og andre dyr, ligesom projektet også vil gavne ålegræsset, fortæller biolog Bo Mammen Kruse på kommunens hjemmeside.
Foreningen Als Stenrev består ud over kommunen af en række lokalt forankrede organisationer som Dykkerklubben Poseidon-Als, Dansk Amatørfiskerforening, Bælternes Fiskeriforening, LandboSyd, Danmarks Naturfredningsforening samt Vandplejen ANA( En afdeling af 4 alsiske sportsfiskerforeninger)
Læs mere om projektet her.