Nordisk enighed om skarv
Foto: Arkiv.
5. jul.. 2017 • Læsetid 6 min
De nordiske sportsfiskerforbund fra Norge, Sverige, Finland og Danmark har formuleret nogle fælles bud på ønsker og krav til en fremtidig skarvforvaltning i de respektive lande. Anledningen er, at skarven de seneste 10-15 år er gået voldsomt frem i Østersølandene og Norge.
Sportsfiskerne i Sverige, Finland og Norge frygter derfor, at skarven vil kunne påvirke fiskebestandene i samme grad, som det er sket i Danmark. Her er det dokumenteret, at vilde bestande af stalling og bækørred i nogle vandløb er blevet reduceret dramatisk de senere år. Undersøgelser har desuden påvist, at ørred- og laksesmolt fra Skjern Å-systemet i et rystende omfang ender i skarvmaverne.
Glad formand
Det nordiske initiativ hilses velkommen af Verner W. Hansen, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund:
– Det giver god mening at samarbejde om skarven, der i løbet af sin livscyklus jo bevæger sig på tværs af landegrænserne. Vi håber, at de andre nordiske lande kan lære af vores erfaringer, siger han og tilføjer:
– En stor del af de ungfugle, som kommer til Danmark i sensommer og efterår og fisker i vores vandløb, er jo fra de nordiske lande. Derfor vil større fokus på skarv i Norge, Sverige og Finland også kunne få en positiv effekt på udfordringerne med skarv her i Danmark.
De fire nationale forbunds ønsker og krav
- Ansøgning om regulering af skarv skal gøres lettere tilgængelig og skal forvaltes mindre restriktivt.
- Det faktum, at skarven er fredet, bør ikke medføre manglende initiativer i forhold til regulering eller muligheden for at regulere, hvis skarvens prædation er en trussel mod sjældne, fredede eller truede fiskearter.
- Beskyttelsen af fiskebestande samt truede og sjældne fiskearter som for eksempel ål skal således prioriteres frem for beskyttelse af arter med en sund bestandsstørrelse – som fx mellemskarv.
- I områder med sårbare eller truede fiskebestande skal eksisterende skarvkolonier kunne reguleres og fjernes, og nye kolonier skal ikke tillades.
- De relevante myndigheder i de nordiske lande skal forpligte sig til at monitere og evaluere skarvens påvirkning på fiskebestande og agere, hvis det viser sig, at sårbare og truede fiskebestande er pressede på grund af skarvprædationen.
- I områder, som er vigtige for fiskeriet, i særdeleshed for sportsfiskeriet og den afledte turisme, skal en mindre restriktiv forvaltning af skarv være mulig, hvis fuglen har en væsentlig negativ indflydelse på fiskebestandene.
- Modellen fra Danmark, hvor anbefalingerne til skarvforvaltningen kommer fra en ministerielt nedsat gruppe af interessenter, bør indføres i alle de nordiske lande.
- En fællesnordisk koordinering af forvaltningen er meget relevant og kan ske gennem eksempelvis Nordisk Råd eller BALTFISH.
- Der bør etableres et formelt nordisk samarbejdsforum med de respektive landes ansvarlige myndigheder, hvor viden om og erfaringer med skarvreguleringen kan udveksles.
