Nu starter geddernes fredningstid

Gedde Stigende vandtemperaturer har fremrykket geddernes leg og dermed også fredningstiden. Foto: Christian Flinker.

Fra og med den 15. marts er gedder i ferskvand fredet. Fredningen gælder til og med den 30. april. I saltvand og brakvand starter fredningen dog først den 1. april.

Fisker du gedder i de ferske vande, er det nu tid at sætte grejet til side i halvanden måned. Nu skal gedderne nemlig have fred til den gydning, der går i gang lige om lidt.

For få år siden startede fredningstiden først den 1. april, men i den nye bekendtgørelse, der kom i 2021, blev starttidspunktet rykket fjorten dage frem.

Den tidligere og udvidede fredningstid begrundes med, at gedderne starter deres leg tidligere. Vandtemperaturen i de danske søer er nemlig steget med cirka 2 grader gennem de seneste årtier.

Andre regler i saltvand
I saltvand – herunder brakvand – er reglerne anderledes. Her starter fredningen den 1. april og gælder helt frem til og med den 15. maj.

Du kan læse hele bekendtgørelsen med reglerne her.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

DKK 470,00

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay
Betalingskort Kort

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"