Fire favoritfluer til vinterkysten

Chiel Robben // STF-reje

Fluen, der for det meste sidder for enden af mit forfang, er en STF-reje. Jeg fisker den oftest med klassisk stripping af fluelinen med stop af forskellig varighed, sådan at rejen får en ret uregelmæssig gang og ligner en reje, der desperat forsøger at komme i skjul.

Min favoritplads er den åbne kyst, hvor man mange steder enten kan “maskinfiske" hurtigt eller mere grundigt affiske rev og pynter. Særligt under gode forhold med oprørt vand fisker jeg fluen hurtigt. Her skal rejen forstille at kæmpe for at komme i skjul, efter at være blevet slået fri af sit skjul af strømmen og bølgerne.

Fluen er dog lige så effektiv på de ture, hvor der er stille vejr og klart vand. Befinder jeg mig her i bunden af en vig i fjorden eller ved et badekar med mørk bund på revlekysten, da kan en langsommere indtagning med lange stop være giftig.

Til forskel fra mange andre kystfluefiskere, så binder jeg min STF-reje meget sparsomt dresset. Når den sidder i flueæsken, ser den måske lidt underernæret ud, men når den bliver våd, folder materialerne sig ud, og fluen får et perfekt translucent udseende – præcis som den ægte vare.

Jan Nachtigal // Kenobi STF Baitfish

Vinterversionen af Kenobi STF Baitfish kan fiskes hurtigt for at søge efter fiskene, men også langsomt for at tricke inaktive fisk. Jeg binder den med kuglekædeøjne for at få en hurtig, jiggende gang eller ubelastet for at fiske den meget langsomt eller i superlavt vand.

Formen efterligner en lille agnfisk, som er en vigtig fødekilde i de kolde måneder. Den velafprøvede vinterfarvekombination hvid/pink giver en masse synlighed og kan også tiltrække inaktive fisk.

Jeg fisker begge varianter på en flydeline, hvilket giver mig mange muligheder med fart og dybde.

Den vægtbelastede version kan fiskes superhurtigt på lavt vand eller meget langsomt på dybere vand. Den ubelastede kan fiskes langsomt selv på meget lavt vand. Den får mig til at tro på succes selv på den koldeste vinterdag.

Niels Lagergaard Pedersen // Cuttroat Cutling

Rasmus Ovesens flue med det røde hoved er en af mine foretrukne vinterfluer. Det er især det røde hoved, der gør den interessant, mens jeg varierer kroppen. På overskyede dage foretrækker jeg en udgave i guld eller kobber, mens jeg bruger neutrale/grå udgaver i klart vejr.

Når vandet bliver koldt om vinteren, vil ørrederne ofte søge ind på det helt lave vand, for det er der, de kan finde føde, og fødesøgende fisk er jo lettest at få i tale. Jeg fisker derfor gerne inde på det helt lave vand og er meget forsigtig, når jeg vader. Man kan nemt skræmme fiskene, når man vader. Jeg fisker fluen hurtigt hen over det lave vand, og kommer den forbi en ørred, der er inde for at søge føde, skal den nok slå til.

Alle mine fluer er ubelastede, og jeg fisker næsten altid med intermediat line og et fluorocarbon forfang.

Rune Westphal // CDC-reje

CDC-rejen er min foretrukne vinterflue, fordi den kan fiskes langsomt på helt lavt vand. Jeg finder nemlig tit fiskene helt inde på 20-50 cm vand, og det gælder både i fjordene og på den åbne kyst. Det gælder især, hvor der er lavt vand i en kant på 5-6 meter inde ved land, og så dybere vand længere ude, sådan som man tit ser det ved badekarsområderne.

Når vandet bliver koldt, kommer ørrederne helt ind på det lave, og så fisker jeg fluen langsomt og lader den tit hænge og svæve i vandet et stykke tid. Jeg fisker med korte kast, hvor kun skydehovedet og 5-8 meter skydeline kommer i arbejde. Jeg tager line ind, til skydehovedet nærmer sig topøjet, og kaster så igen, og bevæger mig samtidig, så jeg får fisket området af.

Jeg fisker stort set kun med flydeline og med en let klasse 4-stang, og det er CDC-rejen i hvid/champagne, der er min foretrukne udgave til vinterfiskeriet.