Streetfishing Cup 2023
Det er normalt forbudt at fiske i De Indre Søer i København. Men søndag d. 29. oktober har Sportdres i samarbejde med Fiskeringen fået tilladelse til at afholde fiskekonkurrencen Streetfishing Cup 2023 efter søens mange, store fisk.
Søndag d. 29 oktober kl. 10.00 – 14.00 inviterer SportDres og Fiskeringen til Streetfishing Cup 2023 i hjertet af København.
Fiskeriet vil foregå i både det sydlige og nordlige bassin af Sankt Jørgens Sø, og alle fisk skal genudsættes, hvorfor der er klare regler for håndtering af fiskene, ligesom der må kun fiskes med kunstagn.
Der vil være flotte grej præmier, til en værdi af ca. 2.500 kr., til de 3 længste gedder over mindstemål.
Deltagerprisen er 100 kr. for seniorer og 50 kr. for juniorer, og det er muligt at låne grej.
Læs mere om reglerne og tilmelding her.