Udvikleren
Havørred-guruen Claus Eriksen kan ikke lade være med at tænke nyt og udvikle sit kystfiskeri. Derfor er han også ophavsmand til flere kendte fluemønstre, der er fast inventar i mange flueæsker. Det er også derfor, han gik fra at være drengen, der tømte skraldespande til at være chef. Der skal ske noget.
Lige fra dengang han kunne svinge en stang, blev han taget med af sin far ud til kysten. Så simpel er Claus Eriksens forklaring på, at han både lever for og af lystfiskeri. – Min far fiskede i vildskab. Det er egentlig utroligt, hvad han kunne overkomme, når man tænker på folk, der i dag, går ned med stress, siger han. De fiskede ofte sammen, efter faren kom hjem fra arbejde og helt sikkert hver weekend, når familien tog op i deres sommerhus på Fyns Hoved. Fangsterne bestod af hornfisk i sæsonen og kysttorsk hele året.
Havørreder var sjældne, meget eksotiske, og noget man primært fangede i åen. Kysttorskene reddede de første mange år af mit lystfiskerliv, siger han. Udsætninger var kun bækørreder i åerne og Havørred Fyn var ikke opfundet endnu. Trangen til at fange noget med fedtfinner fik Claus afløb fra i Odense Å. Der blev med jævne mellemrum sat bækørreder ud i åen, og Claus og hans fiskekammerater, bombede dem med alt, hvad de havde i grejæskerne. – Vi blev så forvænte, at vi blev utålmodige, hvis tankbilen ikke havde været forbi i lang tid.
CLAUS ERIKSEN
47 år. Gift og har en søn.
Administrerende direktør i Go Fishing.
Ophavsmand til de populære fluer Pattegrisen, Fyggi og Polar Magnus.
Claus bor i Vøjstrup nær Nr. Broby på Fyn, og han er fynbo langt ind i brunsvigeren.
Har været bestyrelsesmedlem i Danmarks Sportsfiskerforbund.
Har medvirket i Havørredens Hemmeligheder 2 til 8 samt i YouTube-serien Seatrout Battle.
Paradis
Da den fiskegale knægt skulle i erhvervspraktik, var der kun én mulighed, det skulle være i en lystfiskerforretning. Claus tilbragte en herlig uge i Ækvatorsport i Odense, hvor han var omgivet af blink, hjul og stænger, og stort set al samtale handlede om fiskeri. Et rent paradis. – Det gjorde ret ondt, da jeg skulle sige farvel om fredagen, men så sagde de, at de godt kunne bruge en til at tømme papirkurve og sådan. Hvis jeg altså havde lyst og tid.
Selvfølgelig havde Claus det. Han startede derfor i det bedste fritidsjob, en fiskende skoledreng kunne have. Imens Claus tømte papirkurve, vaskede kaffekopper og fejede gulv, kunne han godt høre, at de gamle ansatte snakkede i krogene. Hvad de talte om, var han til gengæld ikke klar over. Det fandt Claus først ud af, da de fortalte ham, at de havde fundet en investor og ville starte for sig selv. Han måtte gerne komme med, men han skulle selv sige op. – Det var ikke ret sjovt for skoledrengen at skulle gå ind til chefen og sige op, men jeg gjorde det. Sådan kom Claus til at være med fra den dag Go Fishing startede, og derfor kom han også i lære, da han var færdig med skolen.
Den sagde reje
Claus er ved at rigge fluestangen til ved en af Fyns mange gode havørredpladser. Det er en af de mere ukendte, men han er ret sikker på, at den nok skal holde en fisk eller to. For enden af forfanget binder han sin egen kreation, Pattegrisen. Fluen, der er blevet synonym med Fyn, havørred og Claus, opstod egentlig som en tilfældighed. På en messe hang der nogle meget langfibrede hanenakker i naturlige farver. De skulle være erstatning for de hejrefjer, som tidligere blev brugt i klassiske laksefluer. Claus gik forbi dem, de var alt for dyre, men fik så øje på en nakke, der var farvet lyserød. – Den sagde bare reje på lang afstand Claus drejer fluen i hånden. Jomfruturen var en fiasko, rejen svømmede med ryggen nedad. En af Claus venner foreslog at binde noget kunststofgarn ind som rygskjold, og det virkede. Rejen kom på ret køl og fik på grund af farven navnet Pattegrisen. En moderne klassiker var født
Bevægelse i vandet
Fluen blev ikke kun en landeplage, men har gået sin sejrsgang det meste af fluefiskerverdenen rundt og har blandt andet fanget bonefish. Det samme har nakkerne fra hanerne, der ligner en punker på en dårlig hårdag. Producenten har ligefrem indrømmet, at Claus flue reddede produktionen af de langfibrede nakker. De strøg og stryger stadig hen over disken i forretningerne i en lind strøm. Claus stripper sin flue gennem vandet, som er fuld af bevægelse i det blæsende vejr. – Det er sådan, jeg gerne vil have det, der skal være gang i vandet. Så er det lidt lige meget, hvor vinden kommer fra. Jeg skal nok få lagt linen ud. Han bevæger sig hele tiden, imens han fisker. Flytter sig et par skridt til siden, lægger et kast ud og rykker så videre. Pladsen bliver fisket effektivt af.
Havørredens hemmeligheder
Pattegrisens succes skyldes også et sammenfald af tilfældigheder.
Niels Vestergaard var begyndt optagelserne af den første "Havørredens Hemmeligheder" med Thomas Hansen foran kameraet.
Thomas stod og fjumrede med en fluestang på nogle af optagelserne, det var ikke noget kønt syn.
Claus får en krølle i mundvigen. – Jeg sagde til Niels, at han skulle sige til, hvis der skulle fanges en stor havørred af en rigtig fluefisker. Kort tid efter ringede han, og så fangede bordet.
Claus havde lige færdigudviklet Pattegrisen og selvfølgelig fiskede han med den under optagelserne. – Et år før havde jeg sikkert brugt en anden flue, men nu blev mønsteret bragt ud til en masse fluefiskere.
Det var super effektivt.
Samarbejdet var så godt og filmene så stor en succes, at der nu er lavet otte film med "Havørredens Hemmeligheder".
Højdepunktet
Pattegrisen er ikke den eneste populære flue, Claus er ophavsmand til. Polar Magnus sidder i mange flueæsker i vinterhalvåret. Han forsynede en af de første rigtige kystfluer, Magnus, med et pink fronthackle, og sandelig om ikke havørrederne kunne lide det. Det samme kan siges om den fisk, der har smækket madkassen sammen om Claus Pattegris. Den vælter rundt i vandet og tager et par spring. Til sidst står han med den fine fisk i hånden. Fluen sidder, hvor den skal, men bliver rutineret fjernet, og fisken bliver genudsat. Sådan en lige over målet tager Claus ikke med hjem. – I virkeligheden er hugget højdepunktet af fiskeriet. Lige i det øjeblik falder det hele i hak. Alle forberedelserne fra fluen bliver udtænkt og bundet, til den bliver knyttet på linen, står deres prøve i det splitsekund. Resten er bare en behagelig tilføjelse. Claus lader blikket feje hen over den urolige vandoverflade, inden han lægger det næste kast ud.
Simpel flue
Claus har udviklet en del fluer siddende ved fluestikket. En er så simpel, at det egentlig er urimeligt, at den fanger fisk, men selv den mest træge efterårsørred kan ikke stå for den. To gummiben, der vender bagud, en krop og to gummiben, der vender fremad. Det er det hele. Fyggi er opkaldt efter Fyns Gummivarefabrik, og de sexede vink, gummibenene laver, passer meget godt til den type gummi, fabrikken producerede. Da han introducerede den for sine fiskevenner, opstod foreningen Fyggi. – Mange troede, at det nærmest var en hemmelig loge, men vi kunne bare godt lide at fiske sammen. I dag er det mest julefrokosten og sommerfesten, der holder foreningen sammen. Nogle af dem fisker knap nok mere. Vi er sgu blevet gamle. Han er lige på land for at få et skud kaffe og et stykke wienerbrød, så vader han ud igen.
Har givet fiskeriet videre
Når nu nogle af de gamle fiskevenner er faldet fra, så har Claus heldigvis fået yngre selskab ved vandet. Han har efter bedste evne forsøgt at give fiskeriet videre til sin søn, Oliver. Det er langt hen ad vejen lykkedes. De startede med en bundsnøre efter fladfisk, og de har gradvist trappet op. – Jeg har slæbt ham med ud, så meget jeg kunne lokke ham til, og han er blevet glad for havørredfiskeriet. Sønnen har også været med på Bahamas og jagtet bonefish og hajer. – Han er ikke så glad for morgenfiskeri mere. Der er gået babes, breezere og bajere i den. Det skal nok komme igen, når han er nået ud på den anden side. Claus’ kone fisker ikke, og det er nærliggende at tro, at det kunne give problemer med så fiskeglad en mand. Claus tygger lidt på det. – Skal vi sige det sådan, at jeg har taget det i opløbet, kommer det ud af mundvigen. Familien har nogle fordele af morgenfiskeren. Når han kommer glad hjem, efter en god tur til kysten, har Claus morgenbrød med.
Næse for endegrej
Claus blev ikke chef fra den ene dag til den anden. Det kom som en langsom proces. – Jeg har en ret god næse for, hvad der kommer til at sælge i butikken. Eller næsten altid god næse. Da jeg så den der Savage Gear Line Thru Sandeel første gang, var jeg ikke imponeret. Det var jo bare en rund pind med hul i. Jeg bestilte fem i hver farve, og så væltede de hen over disken. Han synes, det er imponerende, så mange forskellige stykker endegrej spinnefiskerne har fået. – Det er ikke som dengang, hvor man groft sagt kunne vælge mellem en Mörsilda og en Fynsk Kystwobler. Nu er der så mange forskellige former og farver, at det næsten er svært at vælge. En anden grund til, at Claus er blevet chef, er, at han godt kan lide at få ting til at ske. – Fiskeri kan altid udvikles. Han hanker op i stangen. Pladsen er fisket af, men der er en anden lidt længere oppe ad kysten.
Artiklen er bragt i Sportsfiskeren 2-2020