Sportsfiskeren 1 er på vej til dig
Årets første nummer af Sportsfiskeren er på gaden fra mandag den 1. marts, men medlemmer kan allerede nu læse magasinet online. I denne forårsudgav giver vi dig tips og tricks til havørred-fiskeri med labre lopper, hotte kystpladser i Randers Fjord samt en guide til vertikalfiskeri. Og så så gør vi dig klogere på, hvorfor nogle lystfiskere lyver om størrelsen på de fisk, de fanger. Og måske især dem de ikke fanger.
Udgivelsesoversigt 2021
Sportsfiskeren 1: 1. marts
Sportsfiskeren 2: 17. maj
Sportsfiskeren 3: 6. september
Sportsfiskeren 4: 22. november
Har du ikke modtaget Sportsfiskeren? Hvis du mod forventning ikke modtager Sportsfiskeren, selvom du er medlem, så send navn, adresse og medlemsnummer til medlemsadministrator Anne Holbæk på ah@sportsfiskerforbundet.dk
Sportsfiskeren 4 er på vej til din postkasse, og kan også findes i kiosker og butikker landet over. Her får du en smagsprøve på, hvad du har i vente i årets første udgave af Danmarks vigtigste fiskemagasin.
Som medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund kan du desuden læse magasinet online allerede nu.
Vertikalfiskeriets ABC
Pelagisk vertikalfiskeri kan virke både besværligt og kostbart, men metoden kan udføres med enkle midler. Alt hvad du behøver er en båd og et farveekkolod. Derfra handler det mest om øvelse. Når du mestrer teknikken, garanteres en nærmest uudholdelig spænding og fascinerende scenarier på ekkoloddet!
En kærlighedserklæring til hornfisken
Det er ikke alle, der elsker hornfisken, og for nogle kystfiskere er det ligefrem lidt trendy at hade den. Gordon P. Henriksen elsker derimod den langnæbede fisk og fortæller til Sportsfiskeren, hvorfor den er noget ganske særligt, og hvad den har at byde på for nybegyndere såvel som erfarne.
En ørredfiskers laksebekendelser
Ved mange lakseelve i Norge og Sverige må man acceptere begrænsede fiskestræk, høje fiskekortspriser og synet af mange andre lystfiskere. Sådan er det ikke ved Lainioelven i Lapland, hvor vildmarksoplevelsen og storlaksen venter – endda uden at bankkontoen tømmes. I det nye nummer af Sportsfiskeren kan du læse, hvordan en flok ørredfiskere gik galt i byen og blev til laksefiskere i Lainio.
Hotte kystpladser i Randers Fjord
Randers Fjord er en overset perle set med fiskebriller, hvis du spørger den lokale kystfisker Lasse Elmgren. Her er nemlig højt til loftet og ikke mindst godt havørredfiskeri. Læs med i det nye nummer og få Lasses 10 bedste kystpladser i fjorden.
Sådan fanger du hvarrer fra båd
Er du klar til forårets og sommerens sjove hvarrefiskeri? Sportsfiskeren har talt med Malthe Ryge Petersen, og her får du hans staldtips til at fange pighvarre og slethvarre fra båd.
Portræt: Råvarens forsvarer
Columbus Leths historie minder lidt om Forest Gumps. Tilfældets forunderlighed har bragt ham en karriere som madfotograf og en livsstil som fluefisker. Gennem sit virke som madfotograf håber han at inspirere til at bruge de lækre fisk, vi lystfiskere hiver op af vandet.
Havørredjagt med labre lopper
I løbet af foråret myldrer de frem i store mængder, og det kan kystørreden ikke stå for. Der er tale om tanglopper – kystens bænkebidere – som i kraft af deres talrige antal langs kysterne udgør en stabil diæt for havørreden. Tag med på havørredjagt med labre lopper.
Løgn og lystfiskere
En af de mest sejlivede myter om lystfiskere er, at vi lyver om størrelsen på de fisk, vi fanger. Og måske især om de fisk vi ikke fanger. Der er rent faktisk noget om snakken. Men hvorfor gør vi det, og hvad gør det ved os?