Guide: Sådan fanger du rudskaller
Med sine bronzefarvede skæl, intense øjne og knivskarpe røde finner er store rudskaller et imponerende syn.
Foto: Søren Astrup Jørgensen.
Gråt og koldt vejr er ingen undskyldning for ikke at gå efter guldet. Med toastbrød, et par simple rigs og den rette strategi har du nemlig alle chancer for at fange store rudskaller. Sportsfiskeren har taget en snak med specimenfiskeren Morten Svarer, som her giver dig tips og tricks til at fange forårets guldklumper.
Om specimenfiskeren
Navn: Morten Svarer
Stilling: Professionel ”Åmand” i Aarhus Kommune.
Favoritfiskeri: Specimenfiskeri efter alle slags fisk så længe de er store.
Største rudskalle: 1,67 kg.
Derfor elsker han rudskallen: Den er bare så smuk og så kan man fiske efter den hele året, så længe vinteren ikke bliver alt for hård.
Følg Mortens fiskeri på Instagram: @morten_svarer
Hvor skal man tage hen, hvis man vil fange en stor rudskalle?
- Rudskallen findes som udgangspunkt i alle søer og større vandhuller, men de fleste rudskaller er jo ret små. Der findes dog store rudskaller i langt de fleste større søer og man kan også være heldig at finde dem i mindre vande, men her vil der typisk kun være enkelte specimenfisk.
- Derudover er de også at finde i de nedre dele af nogle af vores største vandløb, som for eksempelvis Gudenåen. Når man fisker målrettet efter dem, så vil man blive overrasket over, hvor mange steder, det rent faktisk kan lade sig gøre at finde fisk på over kiloet.
Fisk på over kiloet bringer smilet frem på en gråvejrsdag. En plastikpose eller som her en lille Ikea-pose kan nemt udgøre vejeslynge til selv de største rudskaller.
Foto: Søren Astrup Jørgensen.
Hvor store bliver de?
- En god rudskalle er en fisk på over kiloet, og så snakker vi altså skaller på omkring 40 cm. De kan dog blive større og har man først fundet et godt vand med store fisk, så er det ikke usædvanligt med fisk på den gode side af 1,5 kg.
Hvilken årstid er bedst?
- Man kan fange rudskaller året rundt og topmånederne er nok maj og september, hvis man alene kigger på vægten. Jeg holder dog selv af at dyrke fiskeriet i de koldere måneder, hvor andre specimenfiskere måske er gået lidt i vinterhi. Her kan fiskeriet være særdeles godt, og fiskene er faktisk i ganske fin kondition. Jeg har haft godt fiskeri i både december og januar måned og ellers kan man køre løs med fiskeriet hele foråret og frem til gydningen i maj/juni.
Hvordan griber du så fiskeriet an i det tidlige forår?
- Man skal tænke på, at rudskallen har et nedsat stofskifte så den bevæger sig slet ikke så meget rundt som i de varmere måneder og derfor spiser den heller ikke så meget. Dette er vigtigt at have i baghovedet, når man planlægger sin strategi for at få fiskene til at hugge i koldt vand.
Hvordan fisker du dem?
- Ret simpelt faktisk. Jeg fisker altid med toastbrød som agn og altid med temmelig store stykker. Der er lidt forskellig strategi alt efter om du fisker i en sø eller i strømmende vand. I en sø fodrer jeg op på en enkelt plads og fisker så på præcis samme sted i forventningen om, at min fodring kan lokke fiskene til.
- I åen fodrer jeg også op, men mere sparsomt og her driver fordringen jo lidt rundt, så derfor afsøger jeg lidt mere vand for at finde fiskene. Fisker du i strømmende vand, så fisk de steder, hvor strømmen er svagest. For eksempel ved udposninger på åen.
- Et lille tip når du fisker til samme spot er at sætte linen fast i line-clip´en på hjulet, når du har kastet ud på rette sted. Så sikrer du, at du nemt rammer samme sted i hvert kast.
Husk at blende toastbrødet hjemmefra. Så kan det nemt trykkes sammen til en klump, som kastes ud på pladsen, hvor det går i opløsning og langsomt daler mod bunden i en sky af brødkrummer.
Foto: Christian Flinker.
Med en "feeder" har man både lod og fodring i samme system, og her sikrer man, at der fodres op samme sted, som agnen befinder sig.
Foto: Christian Flinker.
Så simpelt kan et rudskallerig se ud. Et paternoster rig bestående af line, krog og lod. Husk, at brødet ikke skal klemmes sammen om krogen.
Foto: Christian Flinker.
Hvordan fodrer du op?
– Jeg blender ganske almindeligt lyst toastbrød hjemmefra. Det er vigtigt, at brødet er så fint at rudskallerne ikke kan få ordentligt fat i det, men blot blive lokket af fodringen. Især i de kolde måneder er der risiko for, at rudskallen spiser sig mæt i din fodring hvis stykkerne er for store og så får du meget svært ved at få fiskene til at vælge din agn.
- Det findelte brød kan også nemt presses sammen til en kugle, der kan kastes ud og som går i opløsning, mens det daler ned gennem vandet. Som udgangspunkt fodrer jeg også kun op én gang, når jeg fisker i de kolde måneder. Det gælder både søer og åer. Ved fiskeri i søer tilføjer jeg groundbait til brødet, så jeg fodrer med 3 dele groundbait til 1 del brød.
Om rudskallen
Kendetegn: Alle finner er rødlige på nær rygfinnen. Øjnene er orangerøde. Siderne er bronzefarvede på ældre individer.
Udbredelse: Hele Danmark med undtagelse af Bornholm.
Føde: Vandplanter, orme, snegle og fiskeyngel.
Alder: Op til cirka 20 år.
Størrelse: Op til 50 cm og mere end 2 kilo.
Danmarksrekord: 43 cm og 2,14 kg.
Kilde: Fiskeatlas
Og hvordan ser rigget så ud?
- Det er utroligt simpelt. Fisker jeg i strømmende vand, så er det bare et paternoster-rig med en let enkeltkrog i str. 6 eller 8 og et blylod på 10-20 gram, der lige akkurat kan holde bunden. Krogtjavsen er cirka 15 cm lang og laves 40-50 cm over loddet. I krogen sætter jeg et stykke brødskorpe på 2-4 cm, som så hænger frit og lokkende i vandet. Det er vigtigt, at krogen sættes fast i brødet, uden at man presser brødet sammen. Dette skyldes, at brødet skal synke mindst muligt og samtidig skal krogen nemt ryge igennem brødet, når der gives modhug. Uanset hvad, skal man agne op igen cirka hvert 5. minut, da brødet jo langsomt opløses.
- Det store stykke brød har den fordel, at det primært er de største rudskaller, der vil tage agnen. Den lette krog gør også, at brødet hænger mere naturligt i vandsøjlen og ikke falder til bunds. Dette betyder noget for huggene, for rudskallen har en opadvendt mund, der ikke gør den særlig dygtig til at samle agnen op fra bunden. Du får derfor den suverænt bedste krogning, hvis agnen hænger i vandet.
- I søer bruger jeg også et paternoster-rig, men i stedet for et lod bruger jeg en såkaldt feeder, hvor der kan presses brødfodring ind i. Ved feeder-fiskeri sætter jeg feederen i den korte tjavs og har så agnen i den lange tjavs. Fisker man på længere distancer kan man med fordel supplere krogen med 2-3 majs, da de hænger bedre fast på krogen.
Med en quivertip, som er en ekstra følsom stangspids, registreres selv de mest forsigtige hug, og det kan gøre hele forskellen på de dage, hvor rudskallerne er ekstra forsigtige.
Foto: Christian Flinker.
Et flåd kan være et godt trick at have i ærmet, når stimen skal findes i strømmende vand.
Foto: Christian Flinker.
Fiskeri i skumringen er altid godt, og her kan man med fordel supplere stangtoppen med Drennan Isotopes, som lyser kraftigt nok til at registrere huggene, når stangtoppen sitrer.
Foto: Christian Flinker.
- Når jeg ikke bruger feederen i åen, så skyldes det, at jeg her fisker på ret lavt vand og så er det min erfaring, at den tunge feeder, der gentagne gang plasker simpelthen kan skræmme fiskene. Den udfordring er der ikke i søer, hvor du typisk fisker over lidt dybere vand.
- Til rigget bruger jeg typisk 0.20 mm fluorcarbon og kun i tilfælde med ekstremt roligt vejr og klart vand kan jeg finde på at gå ned i for eksempel 0.16 mm.
Denne rudskalle på 1,4 kg blev taget i januar måned og var den største af fem fisk over kiloet. Et godt bevis på, at rudskallerne kan jagtes året rundt.
Foto: Søren Astrup Jørgensen.
Hvad med stang og hjul?
– Det optimale er helt klart at fiske med en medestang med en såkaldt quiver-tip, men i princippet kan en let kyststang på 9-10 fod også bruges. En quiver-tip er en stangdel, som ofte fås som en ekstra spids til medestænger. Den er ekstremt følsom, og dette giver mulighed for at registrere selv de mindste hug, hvilket er ret vigtigt, når man fisker stationært på bunden.
- Hjulet er ikke så vigtigt, for selv de største rudskaller tager ikke vilde udløb, selvom de kan være ganske underholdende at fange. I nogle vande kan man dog fange både suder, karpe og rimte som bifangst og så er det klart en fordel med et hjul med god bremse og noget stærkt line.
- Det er vigtigt, at man er over sine stænger og giver modhug så snart man registrerer, at en fisk har taget agnen. Når man fisker med brød, får man ofte kun én chance for at kroge fisken, inden den er stukket af med brødet. I modsætning til gråskallen, som hugger hidsigt og aggressivt, så tager de store rudskaller ofte agnen noget mere roligt og behersket. Et hug vil derfor ofte ses som en konstant opstramning eller et drop-back, hvor linen pludselig bliver slap. I begge tilfælde skal der gives modhug med det samme.
Her finder du guldet
Gudenå-systemet inkl. Inderfjorden
Skanderborg Sø
Stilling-Solbjerg Sø
Tranbjerg Sø
Sorø Sø
Susåen
Har du andre fifs til fiskeriet efter rudskaller?
– Ja, et vigtigt tip er at du ikke skal sætte rudskallerne ud igen så længe du stadig fisker. Jeg har flere gange oplevet, at når jeg har sat fiskene ud igen med det samme, så er fiskeriet gået helt i stå. Når jeg derimod beholder fiskene i et keepnet eller lignende, så kan jeg måske fange op til 10-15 fisk fra stimen. Det er min klare overbevisning, at en genudsat ”stresset” fisk simpelthen påvirker stimen, så de bliver inaktive i en længere periode. Derfor har jeg konstrueret et opbevaringsnet til formålet, men man kan fint bruge et klassisk keepnet.
- Et andet godt trick er at fiske med et flåd, når du fisker i roligt strømmende vand. I stedet for at kaste dit bundrig ud forskellige steder, så kan du prøve at lade et flåd med et stykke brøde glide ned over pladsen og nedstrøms for at finde ud af, hvor fiskene står. Får du hug på flådstangen, så kan du herefter fiske stationært på pladsen med bundstangen. Denne metode har ofte givet mig et par ekstra fisk, når fiskeriet ellers var døet ud. Det er især effektivt på de dage, hvor fiskene ikke bevæger sig særlig meget rundt.
