Fang signalkrebs i radioen
Der er ingen garantier for bid på krogen, men du får helt sikkert ro i hovedet og gode lystfisker-tips, når Radio4 tager dig med på fisketur i det nye program ”Fisk!”. Radioværten Theodor Langston tager denne gang med Danmarks Sportsfiskerforbunds fiskebiolog, Kaare Manniche Ebert, på jagt efter signalkrebs.
Radio4 har lanceret programmet ”Fisk!”, hvor værten Theodor Langston hver onsdag kl. 02 (dvs. natten til onsdag) prøver at blive en bedre lystfisker. Programmet kan dog høres som podcast på Radio4’s side og alle andre steder, hvor man kan finde sine podcasts (Podimo, Itunes, Spotify osv.).
I det seneste program går turen til Varde Å for at fange signalkrebs. Danmarks Sportsfiskerforbunds fiskebiolog, Kaare Manniche Ebert, hjælper Theodor Langston på vej og fortæller undervejs om, hvad den invasive signalkrebs er for en størrelse, og det hele ender i et vaskeægte krebsekalas.
Hør programmet her
Flere programmer på vej
Der er flere programmer på vej, som skal gøre lytterne bedre lystfiskere. De kommende programmer byder på havørred på Fyn med Jack Schultz, gedder i Vestjylland med Martin Ivan Rasmussen, rudskalle i Gudenåen med Morten Vorup Svarre og søørred i Hald Sø med Thorbjørn Svensson.