12 alternativer til en nultur
Foto: Tue Rasmussen.
Vejen hjem fra fiskepladsen kan være ekstra lang, når fangsten udebliver. Men hvis du retter blikket væk fra stangspidsen og kigger dig omkring, kan du i stedet gå på jagt i naturens skatkammer. Her får du 12 bud på, hvordan du undgår en nultur.
Foto: Tue Rasmussen.
1. FJORDREJER – FANG DE SMÅ GRÅ
Fjordrejer, som også kaldes Roskilderejer, kan fanges i de fleste danske fjorde, hvor det er lavvandet, og bunden har tangplanter. Sæsonen på det lave vand begynder allerede i maj og går til og med august. Det eneste, du behøver, er en rejehov og lidt tålmodighed. For at fange rejerne skal man gå i et stille, roligt tempo, mens nettet føres let henover sandbunden, hvor rejerne gemmer sig. De opskræmte rejer svømmer op og fanges i nettet. Stopper man op, risikerer man, at rejerne smutter ud igen, så det er vigtigt med en jævn, rolig fremdrift, indtil nettet løftes op og tjekkes.
De mest eftertragtede rejer er fjordrejerne, som gemmer sig i bælter med tang og ålegræs, hvor vandet ofte er hoftedybt. Den mindre populær hestereje kan jævnligt findes inde på helt lavt vand. Den er et godt mål for børn, og så smager den godt. Den får dog ikke samme flotte, røde farve som fjordrejen, når den tilberedes.
Rejestrygning kræver fisketegn, der kan købes på hjemmesiden www.fisketegn.dk. Børn og unge under 18 år behøver ikke tegnet, og det samme gælder personer, der har opnået ret til folkepension
Foto: Tue Rasmussen.
2. TANG – HAVETS SALATBAR
Kystfiskerne befinder sig ofte midt i salatbaren af tang, og det er en oplagt mulighed for at plukke velsmagende tangarter. Nogle af de mest almindelige og spisevenlige er blæretang, savtang og sukkertang. De tilhører alle brunalge-familien og vil ofte være at finde siddende på sten et stykke under overfladen.
Fælles for typerne af tang til madlavning er, at de helst skal være plukket på steder med en god vandudskiftning. Gå efter lokaliteter med gode strømforhold og klart og rent vand. Klip tangen af og efterlad nogle centimeter, så vil den atter vokse ud. Skyl det grundigt i saltvand, mens du høster, så er du sikker på at fjerne sand og smådyr. Opbevar tangen i et vådt klæde eller i en skål med saltvand på vejen hjem. Det er vigtigt, at du først skyller det i vand fra hanen lige før brug, da ferskvand nedsætter tangens holdbarhed. Tang kan høstes hele året rundt, men månederne marts, april, maj og juni er bedst, da der i disse måneder ikke er så kraftig begroning af plysalger og små skaldyr. Læs mere om at plukke tang og få inspiration til tilberedning i artiklen "Dyk ned i havets salatbar".
3. VANDMYNTE – FRISK SOMMER
Er du en tur ved å eller sø, er det oplagt at kigge efter vandmynte, som er almindelig i hele Danmark. Den gror gerne i klynger på våd og næringsrig jordbund på enge, i moser, rørsumpe, kær, på søbredder, langs vandløb og i grøfter. Så når du har fundet én, er der næsten altid flere at komme efter.
Den lille, lysegrønne plante, der i sommerens løb får fine, lyslilla blomster, har en pebermyntelignende smag, som man kender det fra den almindelig mynte fra supermarkedet. Når man gnider de grønne blade, er man ikke i tvivl. Mynten er oplagt at bruge i drikkevarer, og i det søde køkken passer vandmynte godt sammen med chokolade, pærer, citrusfrugter og mørke bær. Du kan sanke vandmynte fra maj til oktober, og der er ingen giftige forvekslingsmuligheder. Det er ofte også muligt at finde den delikate brøndkarse de samme steder som vandmynte. Dog skal man være opmærksom på ikke at plukke brøndkarse i vandløb med græssende kvæg eller får i nærheden, da der kan overføres en leverparasit til mennesker.
4. SVAMPE – SKOVENS FRUGTER
Vejen til de bedste fiskepladser kan være lang og kedelig, men så snart der vandres gennem skoven, kan turen pludselig tage en uventet drejning – nemlig svampejagt. Når det handler om spiselige svampe egnet til nybegyndere, kan du begynde med forskellige arter af kantarel og rørhat, hvilket også er de svampe, som garvede svampeplukkere går efter.
Svampesæson efter de nævnte svampe går cirka fra Sankt Hans og til løvfald efter første nattefrost. Fra først i juni kommer den nok mest kendte spisesvamp, almindelig kantarel, og i august kommer der virkelig gang i rørhattene. Omkring september kommer der tragt-kantarel i massevis. Solsiden af skrænter og skråninger ved søer er gode steder at lede på fisketuren. Er man nybegynder, så er det bedst at tage med en erfaren svampesamler ud. For selv om svampejagt er sjovt, skal det tages seriøst, da enkelte svampe er dødeligt giftige. Det er derfor vigtigt at have kendskab til de spiselige og de giftige arter.
Funfact: Den svamp, som ses over jorden, er frugtlegemet, og kan sammenlignes med blomsten på en plante. Herfra spredes svampesporer.
5. FOSSILER – ET KIG TILBAGE I TIDEN
At finde fossiler lyder måske afsindigt kedeligt i manges ører, men det er den perfekte beskæftigelse på vej til og fra kystpladsen. Du skal blot rette synet mod jorden, og så er du i gang.
Fossiler er forsteninger af organismer fra en fjern fortid – for eksempel søpindsvin, snegle, fisk og blæksprutter. Vættelys og forstenede søpindsvin er nogle af de lettest genkendelige fossiler, som kan findes langs de fleste kyster i Danmark. Men det er især en god idé at lede langs foden af klintekyster. Fiskepladser som Møns Klint, Stevns Klint, strandene ved Hanstholm, Thy, Mariager Fjord og Grenå er alle gode steder at begynde sin jagt. På offentlig strand må man samle de sten og forsteninger, man selv kan bære. For eksempel hvad der kan være i en bærepose.
I din jagt på fossiler kan du også være heldig at finde rav, som kan findes på alle vores kyster. Især i de helt kolde måneder. Når havet er koldt, er der nemlig mere opdrift, og der bæres mere rav ind på stranden.
Funfact: I gamle dage blev søpindsvin kaldet tordensten, fordi folk troede, at de var dannet ved lynnedslag. Da lynet ikke slog ned det samme sted to gange, lagde man stenene i vindueskarmen eller under loftet som beskyttelse.
FAKTA: FØR DU SAMLER OG SANKER I NATUREN
• Tag aldrig mere end du er sikker på, du får brugt.
• Sørg for at efterlade tilstrækkeligt af planter til, at de kan vokse videre, så andre kan få glæde af dem, eller du selv kan vende tilbage senere og sanke videre.
• Naturens spisekammer er en gave, som skal forvaltes ydmygt og respektfuldt. Når der sankes på privat jord, skal man naturligvis overholde almen lovgivning. Man må således sikre sig ejerens tilladelse til sankningen, før den påbegyndes.
• Som tommelfingerregel må du samle så meget, at det kan være i en bærepose – for eksempel svampe og bær. Husk altid at tænke på den næste, der også gerne vil samle.
• I offentligt ejede skove må du som hovedregel indsamle overalt i skoven. I private skove kun må tage det med, du kan nå fra vej og sti.
6.BROMBÆR OG HINDBÆR – SØD SANKNING
Er du en rigtig kratlusker, når du er på fisketur, så er du helt sikkert kommet forbi buske med brombær og hindbær. Både brombær og hindbær kan du finde i krat, løv -og nåleskov, grøfter og hegn i juli, august og september. De er både gode snacks til og fra fiskevandet, men vil man samle til køkkenbordet, er de oplagte i desserter.
Husk at tage gode handsker på og helt dækkende tøj, når du skal på brombær- og hindbærjagt. Tornene kan nemlig give rifter på arme og ben i kampens hede.
Mest normalt er det at gå efter de helt mørkerøde eller sorte bær, når det kommer til brombær, men de grønne, umodne brombær kan også bruges til for eksempel syltning. Hindbær bliver hurtigt overmodne og smatter let ud, så medbring to bøtter til at plukke i, så du kan holde de faste for sig. De bløde kan du altid bruge til marmelade.
Funfact: Der findes tæt på 100 forskellige slags brombær i Danmark. For overskuelighedens skyld kalder vi dem alle brombær, men gør dig selv en tjeneste og pluk fra flere forskellige steder for at fornemme artsrigdommen.
7. ØSTERS – HAVETS DELIKATESSE
Når turen går til kysten, er det en god ide at rette blikket ned på dine vadestøvler. Her kan du nemlig være heldig at falde over en af havets helt store delikatesser – østers. De store succesoplevelser opnår du ved at drage mod den vestlige del af Limfjorden eller Vadehavet. Tommelfingerreglen siger, at du kan samle østers i de måneder, der slutter med 'r'. Det betyder, at sæsonen normalt løber fra september til februar. Men der kan være undtagelser grundet det varmere klima, der enkelte år forkorter sæsonen. Vil du være på den sikre side, så lad din sæson hedde primo oktober til primo marts. På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du finde oplysninger om områder, hvor der kan være opblomstring af alger, råd for indsamling af østers og symptomer på forgiftning pga. algegifte. Vil du være forberedt forud for din fisktur, så tag handsker og et redskab til at samle dine østers med på tur. Et kosteskaft påmonteret en si vil være et godt bud. Ellers kan en rejehov gå an. Bruger du handsker, beskytter du samtidig hænderne, for husk på, at østers kan være skarpe som barberblade.
Funfact: For stenaldermennesket udgjorde østers en betragtelig del af kosten. Senere blev den en modespise blandt overklassen, og i 1587 gjorde kong Frederik II det strafbart at indtage østers. Det er heldigvis ophævet for længst. Læs mere om at finde østers i artiklen "Sådan finder du østers".
Foto: Daniel Lindvig.
8. BLÅMUSLINGER – VELSMAGENDE SKATTE
Har du været på en frysende og fisketom tur på kysten, så er der alligevel rig mulighed for at få noget godt med hjem til gryderne. Blåmuslinger er en af havets mest velsmagende skatte til køkkenet. Tilmed findes de kystnært rigtig mange steder i vores farvande, hvor man som kystfisker nemt kan nå muslingerne iført waders.
Blåmuslinger kan samles hele året rundt, men ligesom med østers er den mest sikre periode i forhold til giftige alger de kolde måneder. Læs Fødevarestyrelsens råd for indsamlinger af muslinger og østers, så er du klædt godt på.
Blåmuslinger lever helt inde fra lavvandslinjen og ud på dybt vand, på steder hvor der er et fast substrat, som de kan hæfte sig fast til. Stenrev, større sten, høfder eller bølgebrydere er sikre steder at finde blåmuslinger. Så er du kystfisker, så kender du helt sikkert alle de rigtige steder, hvor de velsmagende muslinger kan findes.
Læs mere om at finde blåmuslinger i artiklen "Find dine egne blåmuslinger".
9.RAV – NORDENS GULD
Når det stormer, og havet viser tænder, skyller der mange ting op på stranden – for eksempel små, gyldne klumper, vi kender som rav. Du kan finde rav hele året rundt, men de kolde måneder er bedst, for når havet er koldt, er der mere opdrift, og der bæres derfor mere rav ind på stranden. Og så har den kolde tid en anden indlysende fordel: Der er ikke så mange mennesker på stranden – så der er mindre risiko for, at nogen snupper guldet for næsen af dig!
Ravets bedste kendetegn er faktisk vægten – du leder efter noget, der ligner sten, men er næsten lige så let som træ.
I dag er det også blevet populært at lede efter rav om natten med UV-lamper. Det ultraviolette lys får ravet til at lyse op i mørket. Den jyske vestkyst er kendt som et godt rav-spot, men det kan findes langs alle danske kyster. I din jagt på rav kan du også være heldig med at finde vættelys og forstenede søpindsvin.
Funfact: Rav er hærdet harpiks, der har ligget i havet i mange millioner år.
10. VILDE ÆBLER – SUR-SØD-SANKNING
Vilde æbler er en fælles betegnelse for alle de forskellige æblesorter, der vokser på må og få rundt omkring i de danske skove, hegn, krat og overdrev. De navneløse æbler kan variere meget i smag og dermed i, hvad de kan bruges til. De fleste vilde æbler er plukkeklare hen mod september og oktober, men hvis ikke æblet let slipper grenen, når du trækker i det, skal du lade det sidde – det er ikke modent endnu. På det perfekt plukkede æble sidder kun en kort stilk tilbage på æblet - uden blad og kvist.
På grund af de vilde æblers smagsrigdom, reagerer de også meget forskelligt på tilberedning, så prøv dig frem i køkkenet.
Funfact: I flere af statens skove har man plantet gamle pære- og æblesorter langs vandreruter til glæde for publikum, fuglene og de vilde dyr. Tanken er, at træerne med deres frugter skal forsøde skovturen for skovens gæster og være et kosttilskud til skovens dyr.
Foto: Daniel Lindvig.
11.HAVTORN – KYSTFISKERENS VITAMINPILLE
Uanset hvor i landet du fisker på kysten, så har du med stor sandsynlighed gået forbi en havtorn. De forekommer nemlig talrigt langs kyststrækningerne i hele Danmark og er intet mindre end en fantastisk råvare, som kan findes fra august til oktober. Noget specielt for netop havtorn er dog, at planten ikke smider bærrene. De bliver siddende på planten, indtil de bliver spist eller rådner, og derfor kan du også se bærrene en kold vinterdag, hvor frost og kulde for længst har sat ind.
Med en lille grensaks kan du lynhurtigt klippe et par mindre grene af, putte dem i posen og hurtigt trave videre. Vel hjemme fra fisketuren lægges grenene i fryseren, indtil de er godt frosne. Herefter kan du tage dem op og slå bærrene af grenene med en ske. Alternativt kan de frosne grene lægges i en papkasse, som du ryster kraftigt, så bærrene falder af. Er man blot på jagt efter et mindre supplement til køkkenet, så er projektet ikke sværere, end at man med lidt tålmodighed kan håndplukke bærrene af busken.
Funfact: Et bær fra havtorn indeholder ligeså meget C-vitamin som en hel appelsin. Ret imponerende, bærrets størrelse taget i betragtning. De enorme mængder af C-vitamin i bærret menes også at være stærkt medvirkende til, at de første bosættere i Norden kunne holde skørbug fra livet.
12. STRANDARVE – SMAG AF AGURK
Når turen går fra strandkanten og tilbage til bilen, kan du med fordel kigge nedad. Her kan du nemlig finde strandarve, som er en af de få urter, der trives godt i det løse sand på strandbredden. Du kan finde den i området fra de øverste klitter på stranden og helt ned til vandet. Den står ofte i store klynger og kan ses som lavt voksende, grønne tæpper ned langs stranden. Når du sanker strandarve, er du efter både stængel og blade. Fordi den vokser i det løse sand, er det meget let at komme til at hive den op med roden – så klip eller skær forsigtigt den øverste del af planten. Efterlad nogle bladsæt, så den kan vokse videre. En klassiker er at sylte strandarve som agurkesalat og spise dem på din hipster-hotdog eller bare på din leverpostejsmad.
