Vinderne fundet ved Kystcuppen på Bornholm

Mickey Mickey Delgren blev vinder af den sidste afdeling af Kystcuppen på Bornholm. Han fangede en flot havørred på lige knap 3 kg om morgenen ved Sose.

Den 5. januar blev sidste afdeling af Kystcuppen på Bornholm afholdt, og vinderne blev fundet. Samtidig blev der uddelt præmier til vinderne i 2019-udgaverne af ”Årets fisk” og ”Årets ørred”.

Det var femte og sidste afdeling af Kystcuppen på Bornholm, der blev afviklet på Bornholm søndag den 5. januar. De fire første afdelinger var blevet afviklet på fire søndage i november og december med 14 dages mellemrum.

18 blankfisk i sidste afdeling
Kystcuppen er arrangeret af Sport Dres i Rønne, og ved hver afdeling vinder fangeren af den største fisk dagens pulje, der er et gavekort til Sport Dres pålydende 25 kr. ganget antallet af deltagere.

Med 123 deltagere ved søndagens afsluttende konkurrence var der et gavekort på 3075 kr., som gik til Mickey Delgren fra Muleby. Han fangede nemlig en fin havørred på 2,98 kg og 65 cm tidligt om morgenen ved Sose.

Der blev indvejet 18 havørreder ved den sidste afdeling, og den samlede fangst ved de fem afdelinger løb i alt op på 55 fine blanke havørreder.

Vinderlod Vinderne af Kystcuppen blev fundet ved lodtrækning.
Jesperwagersfisk Jesper Wager fra Allerød indvejede én havørred ved den sidste afdeling af Kystcuppen.
Foerstepraemie Jesper Wager løb med førstepræmien på 6150 kr.

Held skal der også til
Selvom alle selvfølgelig gerne vil fange en rigtig trofæfisk, er det et motto i Kystcuppen, at alle havørredfangster er en god fangst, og at held også er en vigtig faktor ved kystfiskeriet.

Ved afslutningen skulle der findes tre samlede vindere af hele Kystcuppen, og her fik heldet lov til at spille en rolle. Vinderne blev nemlig fundet ved lodtrækning mellem alle, der havde indvejet fisk i løbet af de fem afdelinger. Hovedpræmierne var gavekort til Sport Dres, og den samlede præmiesum fremkom ved at gange det samlede deltagerantal med 100 kr.

Kasper Kofoed Nørregaard fra Hasle havde i alt indvejet fem havørreder i Kystcuppen og dermed fået fem lodder i lodtrækningen. Ét af dem blev udtrukket og indbragte ham tredjepræmien på 2460 kr. Frits Kjellberg fra Rønne havde sikret sig tre lodder, og det ene skaffede ham andenpræmien på 3690 kr. Pudsigt nok var det den mindste indvejede fisk i Kystcuppen på kun 40 cm, der sikrede ham præmien.

Førstepræmien på 6150 kr. gik til Jesper Wager fra Allerød, der på falderebet ved den sidste afdeling fangede en havørred på 1,4 kg.

Poul Poul Olsens havørred på 4,07 kg blev "Årets ørred 2019" på Bornholm.

”Årets fisk” og ”Årets ørred”
På hjemmesiden Din-fangst.dk kan man løbende indrapportere fangster på Bornholm, og dermed deltager man i to årskonkurrencer om henholdsvis ”Årets fisk” og ”Årets ørred”.

I konkurrencen om ”Årets fisk” kan alle være med, og vinderen kåres af dommerkomiteen ud fra en rent subjektiv bedømmelse. Vinderen i 2019 blev Bjarke Jørgensen fra Rønne, der havde fanget en flot belugastør.

I konkurrencen om ”Årets ørred” er det kun lystfiskere bosat på Bornholm, der kan modtage en af præmierne til de tre største fisk.

Vinderen i 2019 blev Poul Olsen fra Rønne med en havørred på 4,07 kg og 71 cm. Thomas Skouborg fra Rønne fulgte lige efter med en ørred på 3,9 kg, mens tredjepladsen gik til Mikkel Jensen med en ørred på 3,76 kg.

Optimering af held-faktoren
Efter præmieoverrækkelsen blev Kystcuppen afsluttet med et foredrag. Arrangørerne havde nemlig fået Kaare Manniche Ebert, der er biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund, til at lægge vejen forbi.

Kaare har også jævnligt besøgt de bornholmske kyster, og med en kombination af lokalkendskab og viden om havørredernes biologi gav han deltagerne nogle gode bud på, hvordan de kan optimere held-faktoren, når de står på kysten næste gang.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"