Vejle Sportsfiskerforening inviterer til fiskekonkurrence

13909181 1396592120357258 2863284379924942759 O Vejle er kendt for sit gode havørredfiskeri, så der er gode chancer for fangst til Vejle Sportsfiskerforenings nye fiskekonkurrence. Her ses en af åens helt store havørreder på intet mindre end 10,61 kg og 93 cm.

Alle er velkomne, når Vejle Sportsfiskerforening afholder fiskekonkurrence ved Vejle Å den 7.-8. september, hvor du samtidig har mulighed for at opleve foreningen, fiskevandet og et fantastisk kammeratskab.

Vejle Sportsfiskerforening byder alle interesserede lystfiskere velkommen til fiskekonkurrence ved Vejle Å. Konkurrencen begynder lørdag kl. 06.00 og slutter søndag kl. 16.00. Det koster 175,- at deltage pr. person/fiskestang. Der er mulighed for at fiske fra Muslingefabrikken og til Rosborg Gym. (zone: 1, 2, 3, 4 og 5).

Der bliver indvejning og registrering af fisk ved klubhuset, hvor der søndag vil blive udtrukket vindere af konkurrencen. Klubhuset er åben hele weekenden, hvor det er muligt at købe pølser m/ brød, øl og vand samt kaffe. Der er præmier af en samlet værdi af 30.000 kr. på højkant til de dygtige og heldige fangere.

Tilmelding og betaling er bindende og skal ske senest 1. september til konto 9560-0002768771. Husk at udfylde navn + telefonnummer. Husk statstegn på dagen, hvor du får udleveret dit fiskekort.

Læs mere og se præmieovesigten her