Fiskene forsvinder fra Lillebælt
Det står alvorligt til for de bundlevende fisk i Lillebælt. Det er blevet sværere og sværere at fange fladfisk eller torsk i det smalle farvand og flere turbåde i området er på vej til at dreje nøglen om. Danmarks Sportsfiskerforbund ønsker derfor et forbud mod brug af bundtrawl.
Før i tiden var det muligt at hive både torsk, skrubber og rødspætter op, når pirken blev sendt til bunden i Lillebælt. Men i dag er der meget langt mellem fangsterne.
– Det står utrolig skidt til i Lillebælt. Flere af vores lokale foreninger melder om et ekstremt dårligt fiskeri. Så dårligt at det simpelthen ikke er værd at tage ud længere. Danmarksmesterskaberne i Havfiskeri, der i mange år er blevet afholdt i Lillebælt, har også måtte finde andre steder at afholde konkurrencen. Det vidner om, at fiskebestandene er hårdt pressede, siger Kaare Manniche Ebert, fiskebiolog i Danmarks Sportsfiskerforbund.
Turbåde frygter at dreje nøglen om
Flere af de lokale turbåde, der sejler ud med håbefulde lystfiskere, genkender også udviklingen. En af dem er Martin Østerlid, der ejer M/S Linda, som sejler fra Assens Havn.
– Det er næsten blevet umuligt at fange fisk i Lillebælt, så jeg bliver i dag nødt til at sejle en time til halvanden for at finde områder, hvor der bare er lidt at fange. Og det holder min forretning ikke til, fortæller Martin Østerlid.
Han ser derfor kun en udvej, og det er snart at sælge sin turbåd.
– Jeg finansierede selv mit skipperbevis for at udleve en drøm om at sejle turbåd med lystfiskere her fra Assens, men jeg må erkende, at det nok var en spildt investering og at jeg snart må dreje nøglen om, siger Martin Østerlid.
Også Kurt Østergaard, der i mange år har været skipper på M/S Marianne fra Årøsund og fisket i Lillebælt siden 1976, har også oplevet, at fiskeriet er gået kraftigt tilbage. Det har haft store økonomiske konsekvenser.
– Sidste år mistede jeg i omegnen af 250.000 i omsætning på grund af fiskemangel. Det er jo ikke muligt at tage kunder med ud, når der ikke er fisk – og vores fangststatistikker viser, at fangsterne er faldet med ca. 60% bare i løbet af de sidste par år. Det er så slemt, at jeg i år må lægge mine ture om og flytte båden til Øresund eller Det Gule Rev henover sommeren, fortæller Kurt Østergaard.
Bundtrawl belaster fiskebestandene
Store dele af Lillebælt bliver i dag jævnligt udsat for fiskeri med bundtrawl, og det går hårdt ud over gyde- og opvækstbetingelserne for både fladfisk og torsk.
– Bundtrawl og fiskeri med bundskrabende redskaber efter muslinger er totalødelæggende for havbunden, og det fjerner vigtige opvækst- og gydeområder for fiskene og forringer fødegrundlaget, siger Kaare Manniche Ebert.
Det kan Kurt Østergaard fra M/S Marianne kun bekræfte.
– Bundtrawlerne fisker blandt andet i fladfiskenes gydeperiode, så de fjerner simpelthen de gydemodne fisk, der skal sikre de fisk, vi i fremtiden skal fiske på, siger Kurt Østergaard.
Danmarks Sportsfiskerforbund foreslår derfor også et total stop for bundtrawl i Lillebælt.
– Det er simpelthen ikke en bæredygtig fiskemetode. Det skader miljøet og forringer de rekreative fiskemuligheder og såmænd også de erhvervsmæssige fiskeri-interesser. Samtidig ved vi, at et forbud virker. Det bedste eksempel på det er Øresund, hvor der i 80 år har været forbud mod bundtrawl. Her har miljøet og fiskebestandene det så godt, at der både er plads til erhvervsfiskeriet samt et stort og værdifuldt rekreativt fiskeri, siger Kaare Manniche Ebert og fortsætter:
– Derfor håber vi nu, at den kommende minister på området tager initiativ til at regulere fiskeriet i Lillebælt.
Enhedslisten: Lillebælt bør friholdes for trawlfiskeri
I efteråret 2018 fremsatte Enhedslisten et beslutningsforslag om at forbyde trawlfiskeri og fiskeri med bundskrabende redskaber i Lillebælt. Men forslaget mødte kun opbakning fra et mindretal bestående af Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti og blev derfor henlagt. Men Enhedslisten har ikke givet op på at få gennemført en regulering af fiskeriet.
– Vi mener, at 25% af naturen, også under havoverfladen, skal være urørt. Det ønske har vi fremsat i vores nye naturplan. Det skal naturligvis være de områder, hvor vi kan få mest mulig natur og biodiversitet tilbage, der bør indgå i de 25% – og her er Lillebælt et rigtig godt bud på et område, der vil få stor gavn af at ligge urørt hen. Det vil bl.a. betyde et totalt forbud mod trawl, siger Søren Egge Rasmussen, fiskeriordfører i Enhedslisten.
