Frederik er gal med at fiske

49452212_807051992973321_5718257756394225664_n.jpg I år går Frederik på Aalestrup Naturefterskole, Her kommer han på mange fisketure og har haft held til at lande nogle rigtig flotte fisk.

Frederik Stange er 16 år, kommer fra Østerbro i København og går i år på Aalestrup Naturefterskole, hvor han giver den gas med fiskestangen i sådan en grad, at han er en del af et lille slæng, der går under navnet ”de gale fiskere”. Sportsfiskeren.dk har talt med Frederik og fået historien om, hvordan fiskegalskaben er opstået, og hvad den måske kan føre til. Tjek den her!

Frederik startede med at fiske, da han var helt lille. Hans far, der også er en ivrig lystfisker, tog ham med ud og fik hurtigt plantet lysten hos sin søn.

– Det hele startede i Norge, hvor jeg fiske søørreder og bækørreder oppe i fjeldene hver sommer. På det tidspunkt var mit fiskeri meget forenklet, og det var ofte blink, spinner eller orm, som blev brugt. Lige siden har jeg så fisket, og det er specielt de sidste fire år, det er gået vildt for sig, især med fluefiskeriet, fortæller Frederik.

Frederik har altid fisket sammen med sin far, som har taget ham med til både vandløb, kyst og fjeldsøer. De binder også fluer sammen, og Frederik giver sin far hele æren for, at han har den store interesse i dag. Hans mor er også med på nogle af turene, og lige nu er hun godt i gang med at lære at styre den lange tohåndsfluestang.

58698590_1510048245792364_5406443637510766592_n.jpg Frederik skal fiske efter laks flere steder i år, bl.a. i Mörrum, som han tidligere har besøgt.

Helst fedtfinner og fluer
– Jeg fisker både med flue og spin, men især fluefiskeri har jeg brugt meget tid på de sidste par år. Det er ikke kun at fange en fisk på flue, som er fedt, men også at man hele tiden kan forbedre sig i forhold til kast og teknik, fortæller Frederik og fortsætter:

– Af arter fisker jeg mest efter fisk med fedtfinner. Det indebærer mest havørreder, bækørreder, søørreder og laks.

Frederik nyder at gå langs den smukke Simested Å, der løber tæt på efterskolen, men holder lige så meget af at fiske ved kysten. Han har også flere gange besøgt Mörrum i Sydsverige, dog uden det store held endnu ud over havørreder, men han håber at få held med laksene på kommende ture, der i år også går til Varde Å, Skjern Å og til Bjerkreim i Norge til sommer.

Vinderfisk i første kast
Frederik fortæller om en morgentur på kysten den 5. maj 2016:

– Den nok mest mindeværdige fisk, som jeg har fanget, var en blank overspringer på 64 cm. Klokken var 5:40 om morgen, og første kast skulle tages. Det blev ikke lige det bedste, men i midten af kastet hugger fisken. Den fighter og fighter, og da jeg ikke er så gammel og erfaren med så store fisk, guider og beroliger min far mig lidt undervejs. Efter mange spring og to vilde udløb ligger den endelig i nettet, og da dette var en konkurrencedag, blev den intet mindre end vinderfisken til Odsherred Ørreddag.

Valg mellem ketcher og fiskestang
Det sidste par år har det trukket voldsomt i Frederik for at komme ud at fiske, men med bopæl i storbyen gik der tit lang tid imellem mulighederne. Det blev helt anderledes, da han kom på efterskole.

– En anden grund til jeg ikke har fisket så meget, som jeg ville, er at jeg også har været elitebadmintonspiller og har spillet turneringer på rimelig højt niveau. Derfor har der altså ikke altid været så meget tid til at fiske, som jeg egentlig havde håbet på, fortæller Frederik og tilføjer:

– Men efter jeg er kommet på efterskole, er jeg begyndt af fiske mange gange om ugen. Med Simested Å i baghaven og en masse andet fedt fiskevand omkring os er der rig mulighed for en tur efter skole eller i en af pauserne.

58883006_415792749238160_6670827012396941312_n.jpg Turen til Gotland med efterskolen gav en rigtig smuk ørred.

De gale fiskere
– Grunden til at jeg valgte Aalestrup Naturefterskole var også, fordi jeg savnede nogle på min egen alder, som fiskede, og det må man i den grad sige, jeg har fundet nu. Jeg er helt sikker på, at jeg har fået venner for livet, og vi har allerede haft mange sjove, underlige og uforglemmelige oplevelser, fortæller Frederik og fortsætter:

– Vi er er faktisk fire, som er blevet ekstrem tætte venner, og vi kalder os for ”de gale fiskere”. Det er Niels, Frederik ”Kjær”, Johannes og jeg . Vi er alle passionerede og entusiastiske lystfiskere, dog med lidt forskellige specialer.

Familieferie frem for kursus
Frederiks familie har tradition for at tage på ferie sammen i efterårsferien, så derfor har han ikke deltaget på forbundets juniorlederkursus, selv om han har haft stor lyst til det.

Til gengæld har efterskoleopholdet givet en masse oplevelser, ikke mindst på en tur til Gotland. Han har også lært meget ved at deltage i fluebindingsaftener i Aalestrup Lystfiskerforening, hvor han har nydt at trække viden fra de gamle erfarne fiskere og høre deres historier.

Vi er er faktisk fire, som er blevet ekstrem tætte venner, og vi kalder os for ”de gale fiskere”. Det er Niels, Frederik ”Kjær”, Johannes og jeg . Vi er alle passionerede og entusiastiske lystfiskere.

Smuk Gotlandsfisk

På en efterskoletur til Gotland forsøgte Frederiks sig med flue på den sidste fiskedag:

 

– Jeg bliver guidet ud på en plads af Morten Have, en af de voksne, og jeg får trukket linen af hjulet. Fluen lander 15 meter ude, og jeg får yderligere taget noget line at hjulet og stripper lidt line ind. Dette blev dog hurtigt afbrudt af et godt hug. Fighten forløb rimelig roligt, og fisken gik dybt uden at springe helt vildt. Jeg var dog meget nervøs for at tabe den, da jeg dagene forinden havde prøvet at miste to gode fisk, fordi linen blev skåret over. Dog blev den sikkert nettet af Morten, og vi kunne endelig juble. Fisken målte omkring 60 cm og var i den smukkeste gydedragt og blev selvfølgelig nænsomt genudsat.

Det fede ved at fiske
– Det fede ved at fiske er for mig for det første at komme ud i naturen. Jeg bor i København, og det er ikke lige det sted, som er kendt for at være den smukkeste naturperle. Derfor føler jeg, at jeg kommer langt væk fra min hverdag, og derfor kan jeg lade alle de normale tanker forsvinde, når jeg er ude at fiske, fortæller Frederik.

Han sætter også pris på de forberedelser, der ligger bag fisketurene, og den hygge der er, når man laver noget godt mad på grillen eller bare snakker om alle ens fiskeoplevelser.

– Den sidste, men nok også den vigtigste grund til, at jeg bliver ved med at fiske, er glæden over ens fangst, når alle ting lige pludselig går op i en højere enhed. De mange timer, som ligger bag en fangst, hugget, fighten, og når endelig fisken ligger i nettet, er bare det, som får mig til at blive ved med at fiske. Jeg tror, det må være en form for instinkt, de fleste lystfiskere har, uddyber Frederik.

58639042_2285295241590223_4300556315467448320_n.jpg I 2016 vandt Frederik Odsherred Ørreddag med en flot havørred, som huggede i første kast.

Fremtidsdrømme
– En af mine drømme er virkelig at kunne komme til at leve af fiskeri. Hvis jeg kan komme til at leve af fiskeri, ville det være det fedeste, da jeg så både kan kombinere min store passion og mit normale liv. Hvis jeg skulle sige noget, som jeg godt ville være, hvilket selvfølgelig er svært, skulle det være noget med fluekast/fluefiskeri, eller måske endda fremstilling af stænger.
Dog vil jeg indtil da vælge at gå i en retning, så jeg forhåbentlig kan blive biolog på et eller andet tidspunkt, og dermed også kombinere min hobby og mit arbejde lidt, slutter Frederik.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"