Fjordlandet4.jpg I det sidste kast inden en planlagt pause huggede Anders Krarups vinderfisk, da han fiskede i Isefjorden på konkurrencens førstedag.

Forårsudgaven af kystkonkurrencen Fjordlandet Open var på flere måder bemærkelsesværdig, og det samme må man sige om den flotte vinderfisk. En blank og velnæret havørred på 76 cm og 5,2 kg.

Fjordlandet Open

Fjordlandet Open arrangeres af Fishing Zealand i samarbejde med Holbæk Kommune, Visit Holbæk og Pro Outdoor i Holbæk. De to sidstnævnte er desuden hovedsponsorer.

 

Det er en frivillig Catch and Release konkurrence, hvor det gælder om at fange den længste havørred. Fangsten dokumenteres med målebånd og foto, som indsendes under konkurrencen.

 

Fjordlandet Open afholdes to gange om året i en forårs- og efterårsudgave. Overskuddet går til vandløbsarbejde i vandløb ved fjordene.

Forårsudgaven af Fjordlandet Open blev afviklet den 30.-31. marts i Roskilde Fjord og Isefjorden med 108 deltagere, der blev begunstiget af varmt forårsvejr, og at dømme efter fangsterne var det virkelig noget, der satte gang i fiskeriet.

– Det har på flere måder været en konkurrence, der har sat nye rekorder for Fjordlandet Open, sagde Niels Lagergaard Pedersen fra Fishing Zealand ved præmieoverrækkelsen og fortsatte:

– Der har været rekordmange deltagere, vi har haft det bedste konkurrencevejr nogensinde, vi har aldrig præmieret større fisk, og endelig har vi aldrig haft en større og flottere vinderfisk, end denne gang.

Fangede vinderfisken på let fluegrej
Vinderfisken målte 76 cm og vejede 5,2 kg. Den blev fanget i Isefjorden om lørdagen af Anders Krarup fra Vanløse, og han kunne derfor gå hjem med hovedpræmien på 10.000 kr.

– Klokken var næsten 13, og jeg ville holde en pause, men tog så lige det berømte sidste kast ved afslutningen af et badekar, og så kom hugget, fortæller Anders.

Han anslår at fighten tog 7-8 minutter, og han nåede at tænke mange tanker om eventuelle vindknuder på forfanget og den lette klasse 5 fluestang, han fiskede med, inden fisken landede sikkert i nettet.

Den flotte havørred huggede på en Grå Frede-flue med kuglekædeøjne, og den var ny fluefanget PR for Anders.

Andenpladsen i konkurrencen gik til Frank Jensen, som fangede en havørred på 69 cm, mens tredjepladsen gik til Tim Krone for en havørred på 63,5 cm. På fjerdepladsen kom René Hansen med en fisk på 61,5 cm, mens femtepladsen blev delt mellem Jesper Ørnfeldt og Jonas Nielsen, der begge fangede fisk på 61 cm.

2019-03-31 17.18.29.jpg Anders Krarup løb med førstepræmien på 10.000 kr.
2019-03-31 17.17.16.jpg Andenpladsen gik til Frank Jensen for en havørred på 69 cm.
2019-03-31 17.16.33.jpg Tim Krones havørred på 63,5 cm rakte til tredjepladsen.

Mange fangster i fjordene i øjeblikket
Allerede lørdag eftermiddag kunne arrangørerne meddele deltagerne, at de skulle over 60 cm for at komme i betragtning til de fem pengepræmier, der var på spil.

En optælling ved præmieoverrækkelsen viste, at de ca. 50 deltagere, der var mødt frem, havde fanget i alt 73 havørreder over målet og 99 under målet i løbet af de to konkurrencedage. Hvor mange de øvrige 58 deltagere havde fanget, er selvfølgelig usikkert, men det er næppe urealistisk at tænke, at de har fanget lige så mange.

Det vidner om, at der lige nu er gode fangstmuligheder i de to fjorde, og de kan blive endnu bedre. Ved konkurrencens start fredag aften blev der nemlig afholdt amerikansk lotteri, som indbragte 7.000 kr., og de vil gå til vandløbsprojekter i Truelsbækken, der har sit udløb i bunden af Isefjorden.

OBS: Artiklen fortsætter efter fotoet og annoncen.

Christian Fischer I.jpg Christian Fischer vandt fotokonkurrencen med sit foto af de to håbefulde kystfiskere, der er på vej ud til fiskepladsen, mens solen står op.

Essensen af fjordfiskeriet
I fotokonkurrencen var der mange varierede bud på opgaven, som bl.a. var at beskrive essensen i fjordfiskeriet efter havørred.

Dommerkomiteen var på en svær opgave, men endte med at kåre et foto af Christian Fischer som konkurrencens bedste. Det udløste en førstepræmie på 2.500 kr. Dommerne lagde til grund, at billedet fint beskrev morgenstemningen på vej til fiskepladsen med drømmen om den store fisk i behold.

Andenpræmien på 1.000 kr. gik til Tim Krone for et foto, der ramte det forløsende øjeblik, hvor den gode fangst netop er havnet i nettet.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"