Deltag i DM i Fluebinding 2019
DM i Fluebinding 2019 nærmer sig. Få et overblik over de lokale kvalifikationsrunder til finalen på Danish Fly Festival.
DM i Fluebinding 2019 bliver afviklet i forbindelse med Danish Fly Festival i Kolding den 2.-3. marts. For at komme i betragtning til finalen, skal du deltage i én af de lokale kvalifikationsrunder. De første finalister blev allerede fundet ved Aalestrup Open i marts 2018. De resterende fire konkurrencer foregår her i januar og februar måned:
Øst for Storebælt: 27. januar 2019 – arrangør Sportsfiskerforeningen Storstrømmen
Midtjylland: 2. februar 2019 – arrangør Silkeborg Fluebinderlaug
Syd- og Sønderjylland: 2. februar 2019 – arrangør Kolding Sportsfiskerforening (AFLYST)
Fyn: 16. februar – arrangør Odense Sportsfisker Klub
Hvad skal der bindes?
DM-udvalget har besluttet, at der til DM 2019 skal bindes i følgende tre kategorier:
• Laks/ørred
• Tørflue/Nymfe
• Gedde/Kystflue
For at kvalificere sig, skal man til de lokale konkurrencer aflevere fluer i hver af de tre kategorier. De 2 juniorer og 2 seniorer, der samlet har flest point i kategorierne, bliver kvalificerede til finalen.
Skulle man ikke placere sig i første omgang, er man velkommen til at prøve igen i én af de senere lokale konkurrencer.