Odder Kystkonkurrence i fremgang
Selv om du kun var anden gang Odder Sportsfiskerforening afholdt Odder Kystkonkurrence, så gav 2018-udgaven fremgang i deltagerantal. Det lykkes blandt andet at få hele 47 tilmeldinger til konkurrencen set i forhold til de 35 i 2017.
Selve afholdelsen af kystkonkurrencen forløb rigtig fint. I år var der stor opbakning til at få indvejningstidspunkter til at fungerer optimalt. Der skal selvfølgelig lyde en stor tak til alle, der gav en hånd med.
Første indvejning var afsat til fredag eftermiddag, men ligesom i 2017 lod fiskene vente på sig. Dette års konkurrence bød på flere indvejede fisk over målet i forhold til 2017-udgaven.
Det var første ved aftenens indvejning af den første og eneste fisk om fredag blev indvejet. Michael Damgaard indvejede en fisk på 42,5cm og 750 g, og dermed løb han med et gavekort på 300 kr. for største indvejet fisk om fredagen.
Lørdagen blev dog meget bedre og ved indvejningen mellem kl. 13 – 15, blev konkurrencens største fisk indvejet, da Jakob Nielsen mødte op med en havørred på 56 cm med en vægt på 2,04 kg. Det gav fisken en placering på Fultons Ørredskala på fine 1,16.
Du kan læse alt om Odder Kystkonkurrence 2018 og resultaterne her.