15 havørreder fanget på gratiskursus ved Kolding Fjord

DSCF3159.JPG Magnus (i midten) fangede sin første havørred på gratiskurset med Danmarks Sportsfiskerforbund.

Den 14. oktober afholdt Danmarks Sportsfiskerforbund et vellykket gratis havørredkursus ved Kolding Fjord for medlemmer af Forbundet.

Den lokale havørredkonge, Daniel Brodersen, stod for kurset, der blandt andet omhandlede grejvalg samt praktisk affiskning og pladsanvisning langs den smukke sydjyske fjord.

I det fantastiske efterårsvejr fangede de 5 deltagere 15 havørreder op til 54 cm. En af deltagerne, Magnus, fangede sin første havørred på dagen. En flot blankfisk på halvmeteren.

Næste gratiskursus med Danmarks Sportsfiskerforbund er en guidet kysttur på Vestsjælland den 3. november med instruktørerne Lars Broberg og Peter Stoltze. Kurset er fuldt booket, men husk, at du som medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund bliver tilbudt deltagelse på gratiskurser igen i næste sæson.