DSCF3371.jpg Åben galleriet

Hornfiskene er hadet af nogle og elsket af andre. Selv er jeg stor fan af de langnæbbede, og væbnet med Hornfiskepopperen er du garanteret overfladeaction.

Tiden står næsten stille som i en slowmotion sekvens. I et kort, intenst øjeblik eksploderer overfladen i en vandkaskade, og fisken vender med popperen i munden. Den er blevet narret, og nu begynder fighten. Jeg føler for en kort stund, at jeg kan høre vindens susen i palmebladene og mærke tropesolens stråler brænde i ansigtet. Men en kold vind fra nordøst river mig løs af tankerne. Jeg står jo i fjorden i begyndelsen af maj, og egentlig er der ikke meget tropisk over det. Alligevel leverer min regnbuefarvede hornfiskepopper overfladeaction, – og det giver en snert af noget eksotisk. Og popperfiskeriet kan faktisk snildt dyrkes på vores breddegrader. Herhjemme kan du jage både gedder, ørreder og ikke mindst hornfisk med overfladefluer af skum.

DSCF3340.jpg Varier gerne indtagningen. Har hornfiskene svært ved at få fat, så prøv at lade popperen hænge et øjeblik.

Fangstgaranti
Hvert år i slutningen af april ankommer hornfiskene i rå mængder til Danmark. De breder sig hurtigt til det meste af landet, og anses af nogle ørredfanatikere for en plage, mens mange andre lystfiskere ser dem som et sjovt indslag på sæsonen. Særligt fluefiskeren kan nyde godt af de langnæbbede. Specielt de først ankomne hornfisk holder en pæn størrelse, og på det lette fluegrej – gerne helt ned i en klasse 4 – giver de en forrygende fight. Med en flydende flueline og et relativt kraftigt forfang, f.eks. 0.30 mm, er du godt kørende. Hornfiskens små tænder kan have en tendens til at skære tyndere forfang over, så ingen grund til at eksperimentere med det. Men en helt anden sag er, hvilken flue du bør vælge?

DSCF3375.jpg Med det lette fluegrej og en hjemmelavet popper er du garanteret et action-packed fiskeri på kysten.

Det klassiske valg
Egentlig snupper hornfisken det meste. Alt lige fra tanglopper til tobiser ryger ned.. Derfor kan de fleste kystfluer fungere fint. Det kan dog anbefales at fiske med små og syleskarpe kroge, da de til tider kan være svære at kroge. Størrelse 8 er passende. Og så bør du ellers undgå at bruge dine mest fantastiske, hjemmebundne kreationer. Det skær nemlig i hjertet, når dagens to første hornfisk har formået at pille alle de sirligt indbundne rejeben af din Perfect Leo Shrimp. Kobberbasser og nullermænd fungerer glimrende, så hold dig endelig til dem. Men efter min mening, bør du som fluefisker faktisk se helt bort fra dette lidt mere traditionelle fiskeri. Hornfisken er som regel godt orienteret mod overfladen, og du kan derfor sagtens få den med på noget overfladeaction. Det bedste middel er en hjemmelavet hornfiskepopper.

DSCF3335.jpg

Sådan laver du en nem og billig hornfiskepopper:

pic2.jpg
Skumstykker samles i den farve, som du finder bedst til hornfisken. Nogle mener, at hornfisken foretrækker chartreuse grøn – men prøv dig blot frem.
pic3.jpg
Skumstykkerne limes sammen og lægges under pres, indtil limen er størknet.
pic4.jpg
Skær et popperhoved ud af den limede blok. En hobbykniv eller lignende fungerer glimrende. Færdiglavede popperhoveder kan selvfølgelig også bruges.
pic6.jpg
Til min hornpopper har jeg valgt at bruge en Seastreamer-krog i #8, en stenzel oval rig-ring og et stykke superline i 0.28 mm. Tråd rig-ringen på superlinen, så den sidder som vist på billedet, derpå bindes superlinen ned med normal bindetråd, og der afsluttes med sekundlim på bindetråden på hele krogskaftet for at sikre, at den ikke glider af under fight.
pic10.jpg
Man kan også droppe krogen og bruge en færdiglavet shank.
pic8.jpg
Prik et hul igennem dit popperhoved, og giv krogskaftet en god klat superlim, inden du stikker det igennem hullet. Krogøjet skal kun lige stikke ud på forsiden af popperen. Med en skævbidder klippes den spidse del af krogen af helt oppe ved krogbøjningen. Tråd din silkekrog på rig-ringen, og fastgør den ved at trække den igennem sig selv. Når silkekrogen er slidt op, kan den klippes af, og der kan skiftes til en ny. Når du skal tråde en silkekrog på din nye popper er en Boilie-nål rigtig nem at gøre det med, stik nålen igennem rig-ringen og grib fat med den lille krog i silkekrogen, træk denne igennem ringen og igennem sig selv. Nu er silkekrogen sikret.
DSCF3326.jpg
Nu er du klar til at poppe løs på kysten.

Artiklen er bragt i Sportsfiskeren 3, 2017.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"