Grødeglade gedder

Vandet er lavt og klart. Og vandoverfladen blank som et spejl. Det er let at se, når skallestimerne trækker mellem åkandebælterne. De har nemlig fart på, for de ved, at risikoen for bagholdsangreb er stor på åbent vand. Jeg kaster ud bag skallestimen og trækker min popper hjem i små, men kontante, bevægelser. Det skræmmer skallerne, der med ét flygter til alle sider. Hmmm, når jeg lige at tænke, da jeg ser en mægtig bølge rejse sig med kurs mod min popper. Og inden jeg når at reagere, har gedden grådigt kastet sig over popperen, der lå livløs på overfladen. Linen rykkes af hjulet i dybe stød, mens stangspidsen trækkes under overfladen. Det føles voldsomt, og de første sekunder er det svært at fornemme fiskens sande størrelse. Først da farten fra geddens aggressive angreb er aftaget, mærker jeg, hvor stor gedden egentlig er. Eller rettere ikke er. For det er nemlig ikke nogen gigantisk fisk, men en fornuftig 5-6 kilos fisk i topform. Uforudsigeligheden og det høje tempo er lige netop årsagen til, at jeg hvert år søger mod geddesøens lave vand. Et rigtigt "kineser-fiskeri", hvor kort lunte og hurtige tilslag er mindst lige så vigtigt som syleskarpe kroge. Og langt vigtigere end en proppet grejboks med tingel-tangel i alle regnbuens farver.

Lavt vand
Ud fra ovenstående kunne det lyde som om, at koden til succes ligger gemt på lavt vand. Og det gør den ofte. Men mange tror alligevel, at gedder – og måske særligt store gedder – gemmer sig i søernes dybe vand, hvor de i ro og mag kan regere som søens ukronede rovfisk. Det er også en taktik, de store fisk praktiserer – men lang fra af dem alle. Efter at gedderne har været på leg på lavt vand, opholder de sig typisk i samme område i en længere periode. Dels er vandet blevet dejligt lunt, men der er også udsigt til et let bytte – mere om det senere. Mange er desuden af den opfattelse, at klart vand er en forudsætning for et godt fiskeri, da gedderne jager med synet. Og ja, gedderne foretrækker også at jage med synet, men hvis det ikke er muligt, er sidelinjesansen så veludviklet, at de blot bruger den i stedet. Det uklare vand gør det desuden lettere for gedden at svømme tæt på sit bytte, inden bagholdsangrebet sættes ind.

Vigtig vegetation
Da gedden ikke er god til langdistancesvømning, men derimod er en rigtig sprinter på kortbanen, har den behov for at kunne skjule sig. Den elsker at stå på lur mellem åkander og siv, hvorfra den let kan gøre pludselige udfald mod tilfældigt forbipasserende. Gedden gemmer sig naturligvis, hvor den kan, men har den mulighed for at vælge, så foretrækker den så afgjort undervandsvegetation frem for siv eller klassiske rørskove. Gedden finder ganske enkelt bedre skjul i vandplanterne. Hvis den nye vegetation ikke for alvor har fået fat, så kan man ofte finde rester fra den foregående sæson, som har overlevet vinterens mørke, og det vil mange gange være tilstrækkeligt. Men frisk, grøn vegetation vil som udgangspunkt være nummer et, da det også er levested for småfiskenes føde.

Byttefisk
Udover skjulesteder for gedder så er vegetationen også levested for stimer af småfisk. Særligt i klarvandede vande er der en tydelig tendens til, at skaller og aborrer er koncentreret omkring områder med tæt vegetation. Og det i sig selv får selvfølgelig gedderne til at fokusere ekstra meget på netop disse områder, når dagens ret skal indfanges. Endelig skal man huske på, at de fleste af geddens foretrukne byttefisk gyder i samme områder som gedden, men en lille smule senere på sæsonen – og det er sandsynligvis årsagen til, at gedderne bliver tæt på gydeområderne i en længere periode. En simpel fremgangsmåde er derfor at finde stimer af byttefisk og så fokusere sit fiskeri i de områder. Nogle gange kan man se fiskene stå lige under overfladen eller plaske i sivene. Kan man ikke det, kan man ofte have held med at kaste lidt brød eller let fugtede havregryn ud på overfladen, hvorefter det hurtigt vil vise sig, hvis der er småfisk i nærheden.

Lette agn og gemte kroge
Nu ved vi, at gedderne foretrækker lavt vand og tæt vegetation. Den viden er altafgørende i forhold til vores grejvalg. Det siger nærmest sig selv, at agnene – uanset hvilken fiskemetode man foretrækker – ikke skal være for tunge og klodsede. Ligeledes er det en klar fordel, at agnen ikke har mange kroge monteret, og at krogspidserne er skjult eller peger en anelse ind mod agnen. Derved kan man næsten undgå, at agnen sætter sig fast i vegetationen. Når gedderne står på det laveste vand, er lette geddefluer blandt de allerbedste agn, da de kan stå næsten helt stille uden at sidde fast. Men andre agn, som kan svæve helt roligt i vandet, kan også være uden sidestykke.

Oplevelser på overfladen
Salamandre, snoge og frøer er ligesom gedden glade for varmen og bevæger sig nu lystigt rundt – både på land og i vand. Selvom de langt fra udgør en væsentlig del af geddernes samlede kost, så får de alligevel gedderne til at holde øje med vandoverfladen. Det kan man let udnytte og tilmed opnå noget af det allersjoveste fiskeri – hvis du spørger mig. Hvad enten man fisker flue eller spin, så er fiskeri med overfladeagn afsindigt underholdende. I nogle fiskevande er det tilmed også blandt de mest effektive metoder i perioden efter legen, så der er mange gode grunde til at afprøve teknikken.

Hvor mange hug vil du have?
Fisk langsomt og få forsigtige hug eller fisk hurtigt og få vilde, kontante hug. Så simpelt kan det siges, og ofte får man faktisk flere hug eller reaktioner ved at fiske hurtigt. Men der er et stort men. Fisker man hurtigt, oplever man ofte, at gedden angriber agnen uden overhovedet at være i nærheden af at få den ind i munden. Men når den rammer agnen i høj fart, er det ikke alene underholdende, det resulterer som regel også i et solidt kroghold og få mistede fisk. Men man har altså mange fejlhug ved det hurtige fiskeri, og derfor er det ikke ualmindeligt at opleve, at en person, der fisker langsomt, har flere fisk på krogen på færre kontakter. Udfordringen ved det langsomme fiskeri er at kroge fiskene ordentligt – men det hjælper gevaldigt med syleskarpe kroge og kraftfulde tilslag.

Fang fisk i pauserne
Uanset hvilken agn og fiskemetode du benytter, så er pauserne ekstremt vigtige. Altså de pauser, du laver med agnen under indtagningen. Man skulle nemlig tro, at gedden kender sine egne begrænsninger, og at den godt ved, at den ikke kan svømme byttet op. Derfor slår den ofte til, når den har chancen – og det har den, når byttet står stille. Jo mere drilske gedderne er, og jo mere de følger efter agnen, desto vigtigere er det at lave mange og lange pauser. De fleste hug falder, mens agnen nærmest står stille eller glider roligt gennem vandet. Mellem pauserne må man derimod gerne sætte god fart på agnen, så gedden får en fornemmelse af, at byttet hurtigt kan svømme væk. Med den taktik får man også varieret hastigheden og opnår til dels det bedste fra begge verdener ved at fiske hurtigt eller langsomt.

Sov til middag – sammen med gedderne
Der er naturligvis ingen regler uden undtagelser. Men når det er sagt, så er der en klar tendens til, at gedderne er mest aktive om morgenen og først på formiddagen. Herefter tager de sig en lille slapper, inden der kommer gang i fiskeriet igen kort før solnedgang. Forskellen i geddernes aktivitetsniveau forstærkes på varme dage, hvor den bliver endnu mere udpræget. Så er altså ingen grund til at brænde alt krudtet af midt på dagen, når solen skinner fra en skyfri himmel.

Dårligt vejr er godt vejr
Er du ikke specielt morgenfrisk, så skal du lægge dine geddeture på dage med dårligt vejr. Gedden er nemlig en typisk dårligt-vejrs-fisk, der elsker vind og gråvejr. På varme og stille sommerdage er aktivitetsniveauet som sagt lavt i løbet af dagen, men der er også en tendens til, at gedden flytter sig ud på dybere vand, hvor den holder sig bundnært. Særligt godt er det, når overfladen er dækket af små, rolige bølger, og skyerne driver forbi solen, så den kun skinner i korte perioder. Det vekslende og kølige vejr gør nemlig, at gedderne er aktive det meste af dagen.

Artiklen er bragt i Sportsfiskeren 3, 2017.